Det der med kendte (5SOS fanfiktion)

Du vandt vores væddemål

Det er nu tre uger siden jeg var sammen med drengene og de har stadig ik' skrevet til mig.
Helt ærligt tror jeg at det bare var en 'once in Life time' at møde dem.
Jeg kan dog ik' undgå at jeg savner dem ret meget.
Deres fjolledhed, deres stemmer, deres humor faktisk bare deres væremåde.
Er der noget der hedder fjolledhed?? Tror jeg ik'... F*ck det, så har jeg bare opfundet et nyt ord!!

Mig og Matt er blevet ret gode venner. Han flyttede til skolen, ind i D klassen, da jeg var... Øhh... Ved drengene...

Jeg gik ind i bruseren og lod vandet skylle ned over mig, og håbede blindt på at det ville tage savnet med ned i kloakken.
Jeg ved det lyder ondt, men jeg ville så gerne glemme at jeg mødte dem.
Men som alle de andre gange jeg gjorde det, virkede det ik'.

Jeg kunne høre min mobil bippede. Nogen ringede til mig.
Jeg tog fat i håndklædet og slog det rundt om mig.
Jeg tog fat i min mobil men tabte den igen.

Jeg så chokeret ned på mobilen som var stoppet med at ringe da jeg tabte den.
Jeg samlede den tøvende op og så på den.
Puha. Den var ik' gået i stykker.
'Ubesvarede opkald fra ukendt nummer' stod der.
Jeg overvejede at ringe tilbage men blev enig med mig selv om at jeg skulle lade vær.

Efter fire timer ringede den igen. Denne gang tog jeg den, og var lige ved at tabe den igen da jeg hørte hvem det var.

Samtale:
Mig: Heii det er Kirstine.

'Fremmede': Hey Kisser.

Mig: Luke??

Luke: Yep.
Jeg kunne høre nogen grine i baggrunden.

Michael: Hey Kirse

Mig: Hey Michael. Og alle andre der er der.
Jeg grinede.

Calum og Ashton: S'up

Mig: Jeg troede at I havde glemt mig her hjemme i lille Danmark.

Luke: Kunne vi aldrig finde på.

Michael: Jo vi kunne så.

Luke: f*ck af Mikey
Michael grinede.
Michael: Just kidding

Luke: ville bare lige sige at vi kommer til lille Danmark om en uge.

Jeg kunne ik' tro det. Jeg hvinede ret højt og jeg kunne høre at drengene grinede ad mig.

Mig: Dato??

Luke: *hviskede med Ashton*

Mig: Luke??

Luke: På fredag.

Perfekt. Det var lørdag i dag.

Mig: Kay.

Calum: Men vi skal ind til et interview nu sååå...

Mig: See ya guys

5SOS: Seeeeeesss

Jeg lagde på. Jeg kunne ik' tro det. De ringede faktisk!?
Jeg hvinede og smed mig ned i sengen. God, jeg glæder mig allerede!!

----------------------------------------------

Jeg gik glad på gangen. Svært at tro på når man tænker på at det er mandag... Verdens værste dag!!
På den anden side... Vi havde fri efter en lektion såå.

Jeg gik hen og prikkede Rose på skulderen.
Hun vendte sig om.
"S'up", sagde hun og nikkede med hovedet som i en hilsen.
"Jeg skylder dig vidst en frokost", sagde jeg og smilede lumsk.

Hun så ret forvirret på mig.
"Gør du??", spurgte hun.
Jeg nikkede. "Mød mig uden for 'Cafe Viktoria' kl. 16:00 præcis", sagde jeg og blinkede til hende.
Hun hævede et øjenbryn. "Jeg er totalt lost", sagde hun. "Men hvis du giver er det en aftale".

"Jeg tabte jo væddemålet", sagde jeg med et glimt i øjet.
Endelig gik det op for hende hvad jeg snakkede om!!
"Ohhhh myyy gooodddd, han ringede!!", udbrød hun. "Tell me!!".
Jeg smilede, og i det samme ringede klokken ind til time.
'Uheldigvis' havde vi ik' time sammen.

"Redet af klokken", sagde Rose og kneb øjnene sammen.
Jeg vendte mig om og gik. "Ses kl. 16:00", råbte jeg til hende og gik til time.

Efter lektionen tog jeg ned til 'Cafe Viktoria' som var mig og Roses ynglings cafe.

"Hvornår ringede han??", spurgte Rose hvinene bag mig.
Jeg hoppede af forskrækkelse. "For satan Rose!!". Jeg holdte en hånd for mit hjerte.
"Sorry". Hun så uskyldigt på mig.

Jeg rullede øjne af hende. "Det går nok. Bare kom". Jeg tog fat i hendes arm og gik ind på cafeen.
Vi fik begge bestilt mad og drikkelse og så fortalte jeg hende hele vores samtale.

"Jeg sagde jo at han ville ringe". Hun smilede smørret.
"Ja det gjorde du", gav jeg hende ret.
"Såååååå". Hun smilede lumsk. "Hvem vil du så have som din date??".
Jeg løftede et øjenbryn. "Rose det er mine bedste venner??". Jeg var en smule forvirret.

"Ik' dem". Rose sukkede. "Nogen fra skolen. Du ved... Til årsfesten".
Nu var jeg med.
"Hmmm... Det ved jeg sq ik'... Jonas er da ret cute", svarede jeg.
Jonas gik i A klassen (gik selv i 9B) og var efter min mening den lækreste på hele skolen. Med undtagelse af Danny som var en steg, men det sagde jeg ik' på grund af Rose.

"Jeg håber Danny spørg mig", sags hun drømmende.
Kan de se hvad jeg mener?? Derfor sagde jeg ik' Danny.
"Det gør han sikkert", sagde jeg grinende.
"Tror du??", spurgte hun glad.
Jeg nikkede.

Og det var ik' engang løgn. Jeg troede faktisk godt at han kunne finde på det. Jeg har taget ham i at stirre på hende i mere end fem minutter ad gangen og det er faktisk ret lang tid!!

"Det er allerede om uger!!"  Rose så drømmende ud igen. "Lov mig at vi skal ud og købe tøj når vi begge har en date!!" Hun så alvorligt på mig.
"Lover", svarede jeg.
Selvom jeg inderst inde godt vidste at jeg ik' ville får en date, kunne jeg ik' sige det højt.

Jeg betalte for vores mad og vi gik. Pludselig snublede Rose og faldt på numsen.
"Er du okay??", spurgte jeg grinende.
Hun nikkede. "Jaja det går nok". Hun grinede selv.
Jeg hjalp hende op.
"Du tabte væddemålet, jeg tabte hjernen og faldt derfor på røven".

"Du tabte sq da hjernen for lang tid siden", grinede jeg.
"Hva' sig'r du!?", udbrød hun og slog mig blidt på armen.
"Just kidding", svarede jeg og gav hende en krammer.
"Men pointen er at vi begge to tabte et eller andet", sagde hun.

"Jaer", udbrød jeg glad og gav hende en high five.

Hey❤️
Sådan blev det lige👌
Skal snart ud til et sted hvor der ik' er internet og skal være der resten af ferien såå...😅👌

Prøver at Skive et til afsnit inden jeg tager afsted😘❤️
Kh miiiiggg❤️