Det der med kendte (5SOS fanfiktion)

Forklaring

"AAAVV!!!!", hylede jeg og mærkede flere tårer presse sig på. Jeg klemte Ashton's hånd så hårdt jeg kunne.
Jeg sad på en hospitalsseng og en læge var ved at finde ud af hvad der var galt med min næse.
Ashton var gået med ind som den eneste, da han jo var min troldestorebror... Og fordi han var den ældste. Desuden var der kun en der måtte komme med ind.

"Jeg er ret sikker på at den er brækket", sagde lægen tænkende.
No shit!! Det ku' jeg sq godt ha' fortalt dig!!
"Såå... Hvad skal der ske nu??", spurgte Ashton forsigtigt.
Lægen så tænksomt på mig. "Jeg tror at vi skal ha' limet den...", sagde han efter noget tid.

Jeg gik i stå. Limet min næse!? Tro på det!!
Aldrig i mit liv om jeg vil limes sammen!!
Men det gik ik' efter mit hovede. Jeg blev hevet ind på en anden stue hvor jeg skulle sidde og vendte med alle drengene.

Der var helt stille. Stemningen var en smule anspændt. Det var som om de havde en masse spørgsmål som de gerne ville have svar på, men de turede ik' stille dem...
Jeg sad lænet op ad Calum. Han holdte om min skulder.

Jeg blev kaldt ind og blev lagt på en seng. Drengene var gået med ind alle sammen. De skulle bare forlade rummet når jeg skulle limes.
En venlig, ældre dame var min læge.
Hun tog en nål frem.
Jeg gispede. Jeg har aldrig været stor fan af nåle.
"Rolig nu, det er bare bedøvelse", sagde hun smilende.

Jeg rystede over hele kroppen.
"Vil det gøre ondt??", spurgte jeg bange.
"Nej. Du vil kunne mærke et lille prik. Du falder i søvn efter 10 sekunder", forklarede lægen.
Bare et lille prik... Bullshit!!

Ashton kom hen til min seng og tog min hånd.
"Det skal nok gå Cherry", sagde han.
Da lægen stak nålen ind i min arm gispede jeg og faldt øjeblikkeligt i søvn.

Jeg vågnede igen efter et par timer.
Der var ingen i rummet ud over mig.
Jeg havde en frygtelig kvalme. Min mave slog kolbøtter.
Jeg rørte forsigtigt over min næse. Den gjorde sket ik' ondt som jeg havde frygtet. Jeg kunne mærke noget der sad omkring den. Det føltes sjovt.
Pludselig åbnede døren og Luke kom stille ind.

Han så lettet ud da vi fik øjenkontakt. "Du er vågen", sagde han og satte sig i sengen.
Jeg nikkede og fortrød.
"Spand", gispede jeg.
Luke fik fat i pointen og greb ud efter en brækspand som jeg knækkede mig i. Han holdte mit hår tilbage mens jeg kastede op.

"Okay??", spurgte han bekymret.
Jeg nikkede.
"Lægen sagde at du nok ville brække dig...", han bed sig i læben. "Det gør de fleste efter en bedøvelse". Han smilede skævt.
Jeg smilede bare taknemmeligt til ham.

Han så ned på sine hænder og jeg kunne se at han prøvede at tage sig mod til et eller andet.
"Kisser...", begyndte han. "Vil du fortælle mig om din far??", spurgte han og så min direkte i øjnene.
Jeg blev endelig ik' overrasket over det... Jeg havde forventet spørgsmålet, men alligevel kunne jeg ik' få én lyd, ud gennem mine læber.
Jeg prøvede at se ham i øjnene men jeg kunne ik.
I stedet for så jeg ned i mit skød.

"Hvor lang tid har han...", Luke ledte efter de rigtige ord. "Været sådan overfor dig og din mor??".
Jeg kunne mærke en klump kom frem. Mine øjne begyndte at blive våde og til sidst gled tårerne lydløst ned af min kind og endte på min hvide dyne.

Luke så ik' overrasket ud, tvært i mod så det ud som om han var forberedt på det her ville ske.
Han rejste sig og gik hen til sengens ende hvor jeg lagde.
Jeg så ik' op... Kiggede bare ned i mit skød og bevægede mig ik'.

Han skubbede forsigtigt til mig, satte sig op ad vægen i min seng og tog stille, dog bestemt fat om mig og trak mig ind til ham. Jeg lod ham gøre det. Jeg havde brug for det lige nu...

"Bare snak når du er klar", hviskede han ned i mit hår. Hans fingere kørte forsigtigt rundt på min arm.  Jeg fik kuldegysninger. Ik' på en ubehagelig måde, men en rar.
Jeg puttede mig godt ind til ham og tog en dyb indånding.

"Det hele startede med at far kom sent hjem en dag...", begyndte jeg snøftende. "Jeg var 8 år gammel. Min mor og min far diskuterede højlydt og det endte med at jeg kunne høre et højt klask. Derefter blev der helt stille. Det var første gang han var kommet fuld hjem. Men i hvert fald ik' sidste". Jeg blev stille lidt. Jeg huskede det som var det i går.

"Da jeg var 11 år slog han mig for første gang... Han var meget fuld, mere end han plejede og jeg var kommet til at kaste op ud på gulvet. Jeg var ret syg på det tidspunkt. Men min far kunne ik' have det så han slog mig". Jeg snøftede og prøvede at fortrænge mindet. Men det var svært.
Luke ventede tålmodigt på at jeg fortsatte.

"Sådan blev hverdagen for mig. Hvis jeg ik' opførte mig ordenligt fik jeg bank...", jeg begyndte igen at græde. Alle minderne var for meget...
"Jeg turde ik' fortælle det til nogen. Jeg var bange for at... At...", min stemme knækkede over og jeg hullede ind til hans bryst.

"At han ville slå dig og din mor endnu mere", gjorde Luke mig sætning færdig. Man kunne tydeligt mærke hans medlidenhed og hans bekymring for mig.
Jeg nikkede hulkende.
Han holdte mig tættere ind til sig og lod mig græde.
Jeg følte mig lettet... Lettet over at ha' delt det med nogen. Lettet over at han havde taget i mod det. Lettet i mit hjerte...

Vi lå uden at sige noget i lang tid.
"Få dig noget søvn", sagde Luke stille og afbrød stilheden.
Jeg fik med besvær lagt mig ned og vendte ryggen til ham.
"Luke??", spurgte jeg træt.
"Mhhh".
"Vil du ik' nok love at blive??", spurgte jeg håbefuldt.
Han udstødte et lille, udmattet grin og nussede min ryg. "Selvfølgelig vil jeg det", svarede han.

Jeg smilede for mig selv.
Jeg kunne mærke at Luke bevægede sig og lagde sig ned. Han tog forsigtigt sine arme rundt om mit liv og prøvede at trække mig tættere på sig.
Jeg reagerede og møvede mig helt ind til ham.

Jeg tror nok at han blev lidt overrasket da jeg gjorde det, men han lod sig ik' mærke så meget med det, holdte mig bare tæt.
Det var første gang jeg lå i ske med en dreng. Og det føltes... Så rigtigt. Jeg følte mig så varm... Så tryk... Jeg følte at intet ville kunne nå mig så længe vi lå her...

S'up guys❤️
Så kom historien om hendes far endelig👌😂
Forresten ved jeg ik' om det er sådan en næse bliver limet sammen...😅 Har aldrig prøvet det før så sorry hvis det ik' er sådan det bliver gjordt😁❤️
Skriv gerne hvad jeg kan gøre bedre😘
Kh miiiigg❤️