Det der med kendte (5SOS fanfiktion)

Nytårsfortsættet

Da hoveddøren smækkede vågnede jeg med et sæt. Jeg satte mig langsomt op.
Hvad nu hvis Luke var kommet hjem??
Jeg svingede benene ud over sengen og satte i løb.
Nede i stuen stod, ganske rigtig, Luke i egen høje person. Meget høje...

"Luke??", prøvede jeg tøvende.
Han vendte sig om og så på mig med røde øjne.
"Hvad sker der!?", spurgte jeg bange og gik med faste skridt hen mod ham.
Han trådte to skridt tilbage da jeg rakte min hånd ud efter ham. "Jeg er okay", sagde han med hæs stemme.

Jeg fik tår i øjnene. Han ville ik' havde at jeg rørte ham... Han ville heller ik' se på mig, for han så hele tiden ned i gulvet i stedet for.
"Så er der da en af os, der er det", hvæsede jeg og så fik tårne frit løb.
Han så på mig med triste øjne. "Kirstine", begyndte han bedrøvet men jeg afbrød ham med en afværgende hånd.
"Jeg vil ik' høre det". Min stemme knækkede over. Jeg vendte mig om og løb op på mit værelse igen.

Jeg smed mig i min seng og stortude. Jeg prøvede ik' at dæmpe mig. De hvis søvn jeg ødelagde kunne rende mig i øjeblikket.
Jeg faldt dog til sidste i søvn med tanken om at jeg bare ville væk... Væk fra denne verden, væk fra Luke...

----------------------------------------------

Mor og Liz havde åbentbart aftalt at vi skulle blive til nytår også, selvfølgelig havde de liiiige glemt at spørge mig først. Så Luke og jeg skulle tilbringe flere dage sammen i det samme hus.

Jeg prøvede ik' at tage kontakt og det var heller ik' fordi han gjorde et forsøg. Ik' at det gjorde mig noget. Eller... Det troede jeg ik'...
Jeg overvejede at cutte en dag, men blev enig med mig selv at jeg ik' ville lade en tilfældig dreng få mig til at gøre skade på mig selv. Også selv om at Luke ik' bare var "en tilfældig dreng"...

"Kirstine, skal dig og Luke ik' tage en shoppe dag??", spurgte min mor.
Vi sad alle ved bordet og spiste morgenmad.
Luke så hurtigt op på mig. Jeg lagde min ske ned og rejste mig.
"Tak for mad", sagde jeg og lagde mine ting i opvaskemaskinen.
"Men kan I tage ud og shoppe?? Jeg tror det ville være godt for...".
"Nej mor!", afbrød jeg hårdt. "Det kan vi ik'".
Og med de ord gik jeg op på mit værelse, hvor jeg tilbringte det meste af min tid.

Han havde virkelig såret mig. Virkligt. Men det værst var dog, at det virkede som om han ik' ville gøre noget ved det. Han ville ik' engang se på mig. Det gjorde ondt. Rigtig ondt. Men jeg kunne ik' gøre noget ved det.

Min mor kom ind. "Skat hvad sker der med dig og Luke?? Siden det med misteltenen har det været så... Koldt i mellem jer", sagde hun og satte sig på sengen.
Jeg forklarede hende det hele. Også at jeg var vild med ham. Det var noget af det der var værst... Selvom han virkelig havde såret mig dybt, var jeg stadigvæk vild med ham... Og det tyde stærkt på at han IK' havde det på samme måde...

"At have et Teenagecrush kan være svært", sagde mor efter min lange forklaring. "Men I burde få talt om det",
"Det kan man ik' bare lige sådan gøre", svarede jeg mut.
"Men vil du miste ham på grund af en misforståelse??", spurgte min mor helt alvorligt.
"Det er ik' en misforståelse", mumlede jeg og lagde armene over kors.
"Hvordan kan du vide det??".
Jeg trak på skulderne.
"Nemlig. Og vil du da gerne miste ham??".
Jeg rystede på hovedet.
Hun smilede, kyssede min hovedbund og gik ud.

----------------------------------------------

Nytårsdag. Super hyggeligt.
Mig og Luke havde endnu ik' talt om det men vi kunne godt være i samme rum.
Lige nu var Ben, Jack og Luke ude for at hente alt det fyrværkeri de havde ude i deres garage.
Og tro mig når jeg siger, at de fandt rigtig meget!!

"Det har været et helt fantastisk år", sagde Ben. "Selvom vi har savnet vores lillebror, så er det gået godt. Jeg er glad for at du er her i dag Luke". Han løftede sit glas for Luke og vi alle sammen fulgte hans eksempel.
Så havde alle holdt deres nytårs tale. Hehe... Just kidding, jeg havde ik'. Men det skulle jeg heller ik' for jeg har sceneskræk og skal ik' have alle til at glo på mig sååå...

Vi blev alle enige om at gå ud og futte lidt af fyrværkeriet af. Også selvom klokken ik' var 12 endnu.
Alle løb hurtigt ud på nær mig og Luke. Vi var de eneste der overvejede at tage overtøj på.

"Kirstine??", startede Luke.
Det gav et sæt i mig. Jeg havde savnet hans stemme så meget.
Han havde min opmærksomhed og gik videre.
"Undskyld. Undskyld for alt. Det var aldrig min mening at såre dig", det sidste var blot en hvisken men jeg hørte hvert et ord, klart og tydeligt.
"Men du sårede mig Luke... Meget", sagde jeg.
"Det ved jeg... Og jeg fortryder... Jeg fortryder det så meget". Han kløede sig i håret. "Vil du nogensinde kunne tilgive mig?? Eller bare lade vær med at hade mig??". Han lød desperat.
"Luke", jeg smilede over hans dumhed. "Jeg har aldrig hadet dig". Han så overrasket op.

Jeg gik ud af døren og så på det flotte fyrværkeri der blev fyret af. Det var smukt... Virkelig smukt...
Da vi gik ind igen stod Luke foran mig igen.
"Jeg gjorde det fordi jeg er vild med dig", sagde han. Det var som om han lyste af selvtillid i øjeblikket. "Du gør mig virkelig skør, bare dit nærvær. Jeg ved ik' hvad jeg skal gøre for at få dig til at tilgive mig, men jeg ved dog at jeg vil dø hvis ik' du gør det... Jeg kan ik' leve uden dig Kisser".

Jeg så ned. Chokeret efter hvad han lige havde indrømmet over for mig.
"Du må ik' lege med mine følelser", hviskede jeg næsten uhørligt. Jeg turde næsten ik' tro på det.
"Du kender mig forhåbentlig godt nok til at vide, at jeg aldrig ville kunne finde på at gøre det", hviskede han tilbage.

Jeg så op. Hans hånd sneg sig rundt om mig ryg. Jeg lod ham gøre det...
Mit hjerte bankede hurtigere end nogensinde før da han langsomt lænede sig ned mod mig.
Han stoppede op da vores læber var få centimeter fra at røre hinanden.
"Jeg gør ik' noget før du har givet mig lov", hviskede han og strejfede mine læber.

Jeg slog min hjerne fra, og tænkte ik' over hvilke konsekvenser det ville få... Jeg stalde mig på tær og ramte hans læber. Mine hænder svingede sig rundt om hans nakke. Han tøvede ik' et sekund men greb fat om mit liv og tog mig op, så jeg kunne svinge mine ben rundt om hans hofte, hvilket JEG ik' tøvede med at gøre.
"Jeg tager det som at jeg har fået lov", sagde han mod mine læber. 
Det skal du også, tænkte jeg, og fokuserede kun på ham og hans bløde læber...

"Det ser ud til at I er venner igen", kom det fra Jack da mig og Luke, hånd i hånd, kom ind i stuen og satte os ned i sofaen.
"Måske lidt mere end venner", tilføjede Ben og skævede til vores flettede fingre.
Jeg smilede bare og lænede mig op ad ham, ham som var min.

"4...3...2...1... GODT NYTSÅR", råbte vi alle i kor og sprang ned fra sofaen.
Som den klodsede spade jeg er vred jeg om og faldt ned på gulvet.
"Er du okay??", spurgte Luke grinende. Jeg nikkede bare leende og han hjalp mig op.
Det endte med at jeg sad med en frossen ærtepose på anklen og så på fyrværkeri inde fra stuen af med Luke mens de andre var ude og futte alt krudtet af.

"Hvad skal dit Nytårsfortsæt være??", spurgte jeg og så på Luke.
Han smilede tænkende og så på mig.
"At være sammen med dig, at lade vær med at såre dig, at være der for dig, at passe på dig", svarede han lavt. "Hvad med dig??".
Jeg tænkte mig om et øjeblik.
"Det du sagde lyder slet ik' så tosset igen så... Det kunne være at jeg stjæler dit".

Heii mennesker❤️
Det var SIDSTE KAPITEL i denne bog men jeg har planer om en 2'er sååå😂😱 Jeg sender et kapitel ud om 2'eren indenfor de næste par dage👌❤️
Så lovede jeg også liiiiige at introducere en bog af Rosa_Den_Seje med titlen: Bad boy and bad Girl.
Jeg ønsker jer alt muligt held ind i det nye år der kommer, og jeg håber at det kun bringer godt👌😍

Kh miiiiiigg😘