Det der med kendte (5SOS fanfiktion)

Matt!?

"Hold nu kæft!!", hvæssede Michael irriteret. "Hun skal ik' vågne vel!?".
Calum mumlede et eller andet uhørligt.
Michael var ret sød... Men jeg var vågnet af det så det hjalp ik' så meget men jeg lod som om jeg sov. Det virkede ik' som om at de bemærkede det.

"Hvad skal vi gøre??", mumlede Luke.
"Hvad mener du??". Ashton lød forvirret.
"Kan vi virkelig tage os af hende?? Vi er verdensberømte... Vi har knap nok tid til at se vores egne familier!! Det er ik' fordi jeg ik' vil have hende boende", forklarede Luke.
"Nej vi ved alle sammen godt at du rigtig gerne vil have hende boende", sagde Michael med et grin.
"Klap kaje", mumlede Luke bare.

"Luke vi skal nok finde ud af det", sagde Ashton. "Det gør vi jo altid".
"Luke har ret", begyndte Calum. "Hun skal jo passe skolen og... Vi kan ik' bare tage hende væk fra den eller hendes veninder!!".
"Jeg synes at vi skal snakke om det her senere...", sagde Ashton efter lidt tid.

Michael bar mig op og lagde mig i min seng.
"Mikey??", spurgte jeg da han var på vej ud.
Han stoppede op, stivnet. "Jeg troede at du sov...". Han vendte sig langsomt om.
Jeg rystede på hovedet.
"Hvor meget hørte du??", spurgte han stille og kiggede ned i jorden.
"Nok... Jeg vil ik' være til besvær", hviskede jeg.

Han gik hen og satte sig i sengen.
Jeg satte mig op.
"Det er du ik'", svarede han beroligende og strøg min arm.
"Men... I bilen", begyndte jeg men Michael afbrød mig:
"Det skal du glemme. Vi finder ud af noget. Alle sammen. Det lover jeg".

Han gav mig en 'godnat-krammer' og gik ud.
Jeg faldt i søvn med det samme.

----------------------------------------------

Mandag igen... Argh!!
Heldigvis skulle jeg ik' i skole hele ugen...
Så jeg kunne ligeså godt slappe af og lave det jeg kunne li' at lave.

Jeg gik med i stuen og fandt en seddel.

Hey Cherry,
Vi er taget afsted til et interview så er først tilbage sen eftermiddag... Vi køber noget McDonald's mad med hjem så du behøver ik' tænke på aftensmad.
Your Boys❤️

Jeg satte mig ned og greb papir og blyant. Jeg har altid elsket at skrive historier og jeg tror godt at jeg vil være fritids forfatter når jeg bliver ældre.

Jeg skrev og skrev, lige indtil jeg skulle på toilettet... Ved det, super vigtig viden...
Jeg lagde de 23 sider papir til siden og smuttede op på toilettet. Jeg havde lige præcist låst toiletdøren da hoveddøren gik op og glade stemmer kunne høres.

Pludselig blev der stille og Ashton begynder at læse noget der lyder bekendt højt...
Vendt... Fuck!! Det er jo den lille historie jeg lige har skrevet!?
Jeg bliver færdig på 3 minutter og spurter ned ad trappen.

"Giv mig det!!", råber jeg i det samme jeg kommer ind i stuen.
De så alle over på mig og smiler.
"Næææhhh", svarede Ashton flabet.
Jeg sender ham et advarende blik.
"Ash, giv mig det".
Han rystede på hovedet og læste højt igen.

"Men elefantungen havde brug for hendes hjælp, så hun tog en hurtig beslutning...".
"ASHTON IRWIN GIV MIG SÅ DE PAPIERER!!", råbte jeg så højt jeg kunne og løb hen mod ham.
"Hvorfor må jeg ik' læse det højt??", spurgte han.
"Det er pinligt!!", hvinede jeg og prøvede at få fat i historien, men Ashton var for høj... Jeg kunne ik' nå det.

Han skubber mig hurtigt væk og løber ovenpå med mig lige i hælene. Han spurtede ind på toilettet og låser.
Der var ik' noget at gøre...
"Ash din klaphat!!", råbte jeg irriteret og gik opgivede ind i stuen igen.