Det der med kendte (5SOS fanfiktion)

Stilhed...

Jeg så bare på ham. Jeg vidste ik' hvad jeg skulle gøre af mig selv. Inderst inde havde jeg bar lyst til at hoppe ud foran en stor lastbil på motorvejen og dø...

Jeg åbnede munden for at svare Calum men der kom ik' en lyd ud gennem mine læber, så jeg lukkede munden igen.

Luke stod bare med lukkede øjne og trak vejret tungt.
Tilsidst vendte han sig mod Calum men heller ik' han sagde noget.
Jeg så op på Luke og rynkede brynene. Derefter så jeg på Calum og så ned i gulvet.

Jeg gik besværligt hen mod trappen og bevægede mig langsomt op ad den, ind på mig værelse.
Da jeg lukkede døren forventede jeg at bryde sammen. Men jeg kunne ik'... Jeg kunne ik' græde.

Jeg lagde mig ned i sengen på ryggen, så op i loftet og følte mig tom.

Jeg kunne tydeligt se Matt's ansigt foran mig lige inden han blev slået ned af Luke...
Hans øjne som var helt mørke i farven, meget mere end de plejede at være, og så så de helt døde ud.
Hans tunge som slikkede sig i mundvigen.

Han var så skræmmende.
Hvad hvis Luke ik' var kommet til mig undsætning?? Hvad ville der så være sket??
Jeg turde slet ik' tænke på det men det var svært at lade vær.

Jeg følte mig svigtet af Matt. Jeg stolede på ham, jeg stolede på at jeg var hans, og kun mig. Ik' andre... Jeg stolede på at han ik' ville gøre mig ondt, at han ville passe på mig og beskytte mig mod typer som... Typer som ham selv...
Jeg stolede på den forkerte...

Hvordan ville jeg nogensinde kunne stole på andre fyre i et forhold?? Det var svært i starten med Matt, for den kæreste jeg havde før ham, slog mig hele tiden... Men han flyttede til Canada så ham er jeg ovre... Så kom Matt og dette...

Og hvad med Luke?? Jeg følge mig så krænket og flov over for ham...
Han havde set mig... Topløs... Min nøgne hud...
Han kiggede heldigvis ik' da han gav mig hans skjorte på men han kunne jo se ud af øjenkrogen...
Han havde set noget han ik' burde se...

Jeg lå i lang tid og ventede på at gråden ville komme, men det gjorde den ik'.
Jeg faldt langsomt i søvn.

Efter et par timer i drømmeland blev der banket på døren.
Jeg sagde intet... Ventede bare på at personen ville komme ind.
Ashton's krøllede hovede kom frem. Han manglede sit søde, drengede smil og øjne der ik' lyste af bekymring.

"Hey Cherry", sagde han stille og gik forsigtigt ind og lukkede døren efter sig.
Jeg sendte ham et bedrøvet smil og så ned i min dyne.
"Luke har forklaret hvad der skete...", begyndte Ashton og kløede sig i nakken. Han havde et anstrengt ansigtsudtryk.

Igen forventede jeg at tude, men der kom intet. Ik' engang et lille suk forlod mine læber. Det var som om jeg var blevet stum.
"Vil du tale om det??", spurgte han forsigtigt.
Jeg rystede bare på hovedet og han sukkede tungt.
"Michael kommer op når vi skal spise", var det sidste han sagde inden han gik ud.

Og ganske rigtig kom Michael op efter godt og vel en time.
"Vi skal spise nu", sagde han og sendte mig et usikkert smil.
Jeg smilede bare træt tilbage, nikkede og fulgte efter ham ned i stuen.

Da jeg kom ind i køkkenet så jeg de alle sad ved bordet. Der herskede en akavet stilhed.
Jeg bevægede mig langsomt hen mod bordet.

Luke rettede sit blik op fra sin tallerken og mødte mit.
Det gav et sæt i mig og jeg stoppede brat op.
Hans øjne var fyldt med sorg og fortvivles.
Jeg fik en dårlig smag i munden, for jeg vidste at det var mig skyld at han havde det som han havde.