Det der med kendte (5SOS fanfiktion)

Nyt hjem og nyt job

Tjaa... Jeg kom mig aldrig helt over Matt men jeg gjorde et forsøg. Jeg glemte mere og mere, og tilsidst var det kun et svagt, ubehagelig minde.
Hver gang jeg mødte Matt på gangene i skolen var han som luft for mig. Selv når han snakkede til mig ignorerede jeg ham fuldstændigt.
Men jeg var blevet mig selv igen. Heldigvis for det....!!

For det meste var jeg alene hjemme. Drengene var afsted og kom engang i mellem hjem, ellers var jeg alene. Okay det passer ik'... For det meste tog jeg over til Rose men det ved drengene ik'.

Det var sommerferie om en lille uge, hvilket betyder at jeg snart skal ud af niende klasse og videre til forfatterefterskolen.
Jeg glædede mig som et lille barn.
Det der var lidt nederen ved at det var sommerferie var at den sidste uge i niende betyder: eksamen...
Jeg har altid fået gode karakterer i skolen men jeg har også altid været nervøs.

Jeg tog ik' over til Rose hele ugen for jeg skulle tidligt i seng, og hvis man er sammen med Rose, er det ik' noget man skal regne med.
Desuden skulle jeg øve mig på alle de tests og prøver vi skulle op til.

Mandag og tirsdag forløb okay, for der indgik: matematik, tysk, biologi og dansk.
Så kom onsdag, torsdag og fredag med: geografi, samfundsfag, idræt, historie, engelsk og fysik/kemi.
Så var der i alle fagene en mundtlig del og en skriftlig del. I dansk var der også stavning og læsning.
Jeg har fundet ud af at, kort sagt, jeg hader eksamen!!

Alle mine karakterer blev sendt hjem til mig om lørdagen i sommerferien men jeg var alt for træt til at stå op af sengen, hvilket jeg self havde tænkt over dagen før, så jeg havde puttet en masse mad ned i en kølerboks og taget det med ind på værelset, og så havde jeg lagt fjernbetjeningen lige nede foran mig seng.

Søndag stod jeg op og åbnede brevet.
Jeg skreg af glæde da jeg havde læst det: seks 12'taller, otte 10'taller, to 4'taller (#fuckIdrætOgMundtligEngelsk) og resten var 7'taller.
Lidt stolt var man da.

Jeg ringede til Rose og vi snakkede i evigheder.

Jeg løb rundt i stuen og skrålede med på 'She's Kinda Hot' og alle mulige andre sange, da det pludselig bankede på døren. Jeg slukkede for musikken og gik ud og åbnede.

"Mor??", spurgte jeg overrasket.
"Hej skat", sagde hun smilende.
Jeg svingede mine arme rundt om hende og hun om mig.
Vi krammede i evigheder.

"Hvad laver du her??", spurgte jeg hviskende.
"Besøger mig smukkeste, dejligste og sødeste datter", svarede hun bare.
"Mor... Jeg er din eneste datter", grinede jeg.
Hun grinede med. "Ja det er rigtigt nok".

Jeg inviterede hende indenfor på noget te og kage som jeg selvfølgelig havde købt ved bageren.
Vi snakkede om alt mellem himmel og jord, om alvorlige emner og useriøse emner, om far, drengene, os selv, vejret, juleaften.
Fortiden. Nutiden. Fremtiden.

"Skat??". Mor lød meget nervøs.
"Mhh", svarede jeg.
Hun så med i sin te. "Psykologen har sagt god for at jeg må passe børn igen... Du kan komme hjem"...

Jeg blev stille. Kunne jeg komme hjem?? Hjem til min egen mor??
Havde det ik' været på grund af drengene havde jeg sagt ja uden at tøve, men... Jeg overvejede det alligevel.
Kunne jeg bare flytte væk fra drengene?? Ja...
Ville de forstå det?? Ja...

"Mor, jeg vil gerne med hjem", svarede jeg glad.
Mor begyndte at græde af glæde, hvilket fik mig til at tude!!
Og da vi endelig var færdig med at tude og kramme ringede jeg til Ashton.
Han tog den ik' så jeg prøvede med Michael som heller ik' tog den.
Så ringede jeg til Luke som heldigvis tog den.