Ildens Datter

Faretruende magi 3 -Lily

(Okay, den her del er virkelig kort, men ellers blive selve kapitel simpelthen for langt, så blev nød til at gøre det kortere end planlagt. Til min ærgelse er der ikke så mange der læser med mere, men det er jo kun selvforskyldt da jeg holder lange pauser :/ Never the less, håber i kan lide den :3 )

Næste morgen sveg Lilys øjne kraftigt og hendes øjne var knaldrøde, da de stod op for at gøre sig klar. James spurgte flere gange om hun havde sovet overhovedet. "Du ser ud som om du aldrig har sovet før, det ser hæsligt ud" havde han sagt til hende som det første om morgenen. Selvom Lily overhovedet ikke havde syntes det var sjovt, og mest af alt havde lyst til at råbe af ham fordi han ikke vidste en skid, rullede hun bare tunge af ham og gik hen til Caspian. Det var ligesom bare for meget for hende, og det bemærkede James ret hurtigt. Kort efter hun havde forladt James ved bålet, kom han hen til hende med noget at drikke til hende og noget brød. Han smilede varmt til hende og bad hende om at få samlet nogle kræfter før de tog afsted. Lily tog imod det men sagde ikke noget. Han begyndte at pakke sammen som Lily stod op af Caspian og spiste. Hvorfor skal han også gøre det så svært, at være sur på han? Tænke Lily for sig selv og sukkede dybt.

James tog en af de tæpper han havde købt på vejen og var på vej over mod Caspian med det. Han skulle til at lægge det over hingsten, da Lily tog fat i det.

"Lad mig gøre det, " hun tog tæppet og lagde det nænsomt op på Caspian og gik derefter over for at samle hans saddel op. Imens Lily stod og spændte den fast, kiggede James på hende.

"Du er virkelig god sammen med ham, i virker til at kende hinanden ret godt. " sagde James og krydsede sine arme over sit bryst. Lily smilede kort over sin skulder og sagde så.

"Vi har også været gennem en del sammen. Du var der jo selv da jeg flygtede på ryggen af Caspian ved Monsta. Jeg har nok reddet og levet sammen med ham i næsten 4 måneder. " James så næsten imponeret ud.

"Hvor fandt du ham henne? Jeg kunne ikke forestille mig, at du ville have råd til sådan en fin hest, ikke for at fornærme dig" pointerede han.

"Nej, det har du nok ret i. Jeg svømmer ikke ligefrem i penge... Jeg fik ham af en ven. " Lily var færdig med at sadle Caspian op og var ivrig efter at komme afsted. Hun kunne godt mærke hvor samtalen var på vej hen. James nikkede kort og så på Lily der var halv på vej op på hesten. Hun kunne tydeligt se på ham at han havde forstået hendes hensigt og begyndte at spænde taskerne fast til Caspian før han svang sig op ved siden af Lily.

Hun sparkede Caspian let i siden to gange og han satte i fuld galop. Som de red gennem skoven i et hurtigt tempo, begyndte Lily at smile. James havde ret, hende og Caspian passede godt sammen. Hun smilede, fordi hun var stolt, stolt over den måde hende og Caspians forhold var. Godt nok var Caspian mere majestætisk end Lily nogen sinde ville blive, men når hun red på ham, følte hun sig uovervindelig. Det var ligesom en effekt han havde på hende. En effekt som kunne være farlig, men det bed Lily ikke meget mærke til.