Ildens Datter

Evner- Sierra/Sarah

I hovedstaden Bellator

Hun havde taget hendes yndlings lyse støvler på og gik rundt i gaden uden at skænke alle drengene der kiggede på hende, et enkelt blik. Hun var bedre end dem alle. Høj, slank og med smukt langt sort hår, hun havde det hele. En tvillingesøster som alle drengene ville dø for, de ville dø for bare for at komme til at snakke med en af dem. Men folk som de to, var ikke i rækkevidde for normale folk.

Hendes hår var sat pænt op og med en lille tot hængende på hendes højre side. De lyse dyre støvler passede perfekt til den halvkorte hvide kjole, med den safir blå halskæde og hårbånd. Hun gik hurtigt gennem de mørke gader og bevægede sig smidigt gennem folkemængden, uden at røre et enkelt hår på de uværdige folk fra gaden. Hun drejede skarpt til venstre og fortsatte gennem den endnu mere fyldte gade.

For enden af den gaden, så langt ind til højre som muligt uden at røre ved væggen til kroen, stod en pige. Hun var høj og med kulsort hår. Hendes øjne var halv sorte, men hvis man kiggede rigtigt efter var de mørkebrune. Men ingen ud over hendes søster vidste det, for ingen fik lov til at komme så tæt på hende. Hvis ikke det var for hendes lysehud, ville man aldrig kunne se hende. Sort hår, mørk kjole, sorte sko og sorte leggings, hun kunne ligeså godt være en del af muren, som så helt sort ud, men ligesom hendes øjne, var mørkebrun.

Hun stod oppe på en bunke af sten og så ud over folkemængden. Hendes blik fløj hurtigt forbi samlingen af drengene der tydeligvis stod og stirrede på hende. Et par sjofle kommentarer gik mellem de 5-6 drenge og de grinede. Hun lod hørte deres grin med det samme, men lod som om hun ikke gjorde. De var ikke det værd, ikke værdige nok. Hun fortsatte med søgen i mængden, men hendes øre var fokuseret på fodtrinene der var på vej hen mod hende. Med et trættende suk vendte hun blikket mod de to drenge som havde mod nok til at gå hen til hende. Hun så ned på dem med tomme øjne og et ligeglad udtryk.

"Hva så, hvem leder du efter smukke? " Sagde blondinen og kiggede tilbage på de resterne drenge stolt. Han var tydeligvis fuld og havde uheldigvis ikke mistet modet endnu.

"Min forsvundne søster, har du set hende? " Hendes udtryk skiftede sig lynhurtigt til bange og usikkert. Drengen mistede hans sjofle smil og tanker og blinkede et par gange uforstående.

"Jeg kan godt hjælpe dig med at finde hende? Hvor så du hende sidst? " Pigen lyste op, det var skuespil men det vidste han ikke. Hun tog ivrigt fat i hans hånd og flettede deres fingre sammen, hvorefter hun gik ind i gyden der var lidt længere til højre. I gyden var der ingen ud over dem. De høje bygninger på begge sider af dem gjorde det næsten umuligt at se noget som helst, det var kulsort.

"Er du sikker på det er her? " Pigen svarede ikke.

"Hallo? Er du her stadig? " Drengen tumlede forvirret rundt og prøvede at fokusere hans syn i mørket. Lidt efter lidt, fik han øje på hendes blege hud, som ude i solen var normal men herinde, var den nærmest hvid.

"Der var du, " Han smilede selvom han godt vidste hun ikke så det.

"Buh" hun forsvandt om bag ham i en enkel bevægelse og tog hendes hånd ind under hendes kjole, for at finde den dolk hun altid havde på sig. Drengen, som i hverdagen var soldat, opfattede mistanke og vendte sig hurtigt om for at beskytte sig selv. Men i det han vendte sig om, hamrede hun dolken ind i hans bryst, førte den opad og fik den boret lidt ind under hans ribben med et smil på læben. Han sank ned i jorden med det samme.

Et par fodtrin og to hænder der klappede efterfulgte hændelsen. Det var den høje pige med den hvide kjole og opsat hår, som nu smilte stort.

"Godt klaret Sierra, " Sierra som stadig stod foroverbøjet over drengen rettede sig op og pustede til den tot hår som var kommet i vejen for hendes øjne.

"Det var du længe om, søster... " Sierra satte sig ned ved siden af drengen og tørrede blodet af i hans trøje. Hendes tøj var for fint til at blive smurt ind i blod. Den førstefødte, Sarah satte sig på den anden side af soldaten. Han måtte havde været på deres alder, lige under de 20. Sarah og Sierra, dødens tvillinger, så op på hinanden og smilede hemmelighedsfuldt til hinanden med den nøjagtige samme bagtanke. Mere.

(Dette "kapitel" er ikke så langt, men det er fordi selve kapitel "Evner" er ret lang, så jeg deler dem op i ca 5 )