Ildens Datter

Irrettelsættelse- Sarah/Sierra

Træningslejren i hovedstaden

Solen skinnede næsten aldrig i Bellator og især ikke i hovedstaden. De høje bjerge der omringede hele landet, fik horisonten til at se fantastisk ud, når solens stråler endelig krøb over dem. Hele landet kunne godt virke indespærret, nærmest som et fængsel, men de mange marker og det hyppigste flade terræn fjernede følelsen af at være indespærret.

Alle disse ting, lod ingen mærke til i Bellator. Folk i byerne havde travlt med deres eget og der var ingen der rigtig boede uden for storbyerne. Ud over de normale beboer der bor i byen, er der kun hæren. Hæren som består af mindst en tredjedel af hele befolkningen i landet.

Det var her alle de unge kom hen, kunne man klare det, skulle man blive. Men de svage blev offentligt ydmyget. Hvis en ung dreng, eller pige, ikke var god nok, ville de blive udstillet foran hele storbyen, hvor deres holdkammerater i deres region skulle strippe uniformen af dem. Det var en hård straf, men det var en tradition. De eneste der levede i byerne som beboer og handlere, var dem der af en eller anden grund var blevet frataget fra tjeneste eller var blevet dømt uduelig for hæren. Hæren gjorde ikke nogle undtagelser for pigerne. Men hvis en pige blev gravid, var der respekt for det. De fik lov til at forlade tjenesten for evigt hvis det var det de ønskede. Selv hæren går op i af et barn skal have deres moder, og det er ikke tit, at pigen får lov til at komme ind i hæren igen. Selvfølgelig er der mange piger i hæren, men mange bukker under for deres lyster og ender med sine ting i favnen på vej hjem, før de ved af det.

Det var derfor, at dem som stadig var i hæren ofte følte sig overlegne over for dem der boede i byerne. Selvfølgelig var der altid andre soldater og løjtnanter i byen, men de var nemme at spotte, så soldaterne vidste altid hvem der var mindre værd end dem.

Træningen var hård, og viste man tegn på udmattelse eller opgivelse, blev den bare hårdere. Trænerne var der ikke for at lege din mor, de var der for at knække rekrutterne. Gjorde man noget der gjorde indtryk på trænerne, blev livet i træningslejren nemmere. Men det krævede, at man havde hele pakken.

Barndommen for folk i Bellator var ofte altafgørende for fremtiden. Var ens far eller mor af høj rank i hæren, kunne ens familienavn redde en på træningsbanen. Hvis ens forældre bare havde været soldater eller krigere, blev man trænet som lille. Ens forældre gjorde hvad de kunne for at gøre en klar til høsten af rekrutter.

Men sammentidlig kunne ens forældre begge være arbejder i byen. Det var altid deres børn der knækkede først, men de følte heller ikke skam på samme måde som dem der var født ind i det gjorde. De vidste at der var et godt liv at leve i byen. Men som en Generals søn, er der intet andet liv end hæren.

Som soldat har man meget tid, hvor man ikke er i tjeneste hvor man får lov til at gøre hvad man vil indtil der er brug for en. De soldater som ikke er i tjeneste render rundt i byerne om natten og gør mest hvad der passer dem, imens de opretholder deres træning i dagtimerne sammen.

Dette var den samme situation for Sierra og Sarah. Dog var Sarah sergent til kaptajn Hudson Alston og havde derfor meget mere ansvar end Sierra som bare var en frontkriger, men de var altid sammen. Hvis Sarah skulle i tjeneste, fulgte Sierra med.

Hudson Alston var Sierra og Sarahs regions kaptajn, men var kun et par år ældre end dem. Som kaptajn for region 9, hvilket var en af de mest brugte, og bedste, var han altid i tjeneste. Hans far var øverst kommandoerne i den kongelige garde, men døde da Hudson var 11. Hans mor, Liliana var en af de få kvinder som fik lov til at fortsætte hendes tjeneste da Hudson fyldte 6. Hun var overlæge på hjemmefronten og tog sig af de hjemvendte soldater. Selvom hun var i tjeneste, var hun tæt nok på hendes hjem, at Hudson stadig kunne være sammen med hende når mørket faldt på. Den moderlige kontakt var trodsalt vigtig for et barn hvis far ikke var hjemme end mere end en uge om måneden.