Ildens Datter

Evner 3- Lily

Hvilket hun sikkert fik, siden, hvem der end var her, nok ikke var venlig, og hun nok ikke fik muligheden for at bruge fordøren. Forsigtigt gik hun ud af døren og hen af den klaustrofobiske gang. Ude i gangen var der endnu et spejl. Lily stillede sig foran det og betragtet sig selv med søvnige øjne. Hun så forslået ud og havde en dyb flænge i panden, det sad ude i højre side og gik skråt ned af. Da hun forsigtigt rørte ved flængen, skar hun ansigt og fik med det samme en dunkende hovedpine. Minder poppede op i hendes hoved.

"Hold mund! " Lily lå oven på en dreng på omkring hendes alder. Slag efter slag gav hun ham, men han blev liggende

"Se det i øjnene Lily, du er bare en forskræmt lille pige som tror hun er vokset op. Men det er du ikke! " Lily skreg af ham og slog ham endnu hårdere, lige tindingen. Med en enkel bevægelse, lå han nu oven på hende. Hans mørkebrune hår hang ned foran hans øjne som hans arm forvandlede sig til en ulvepote med udspilede kløer Han smilede som hans ene klo ramte Lilys ansigt. Kloen lavede en utrolig dyb flænge. Men før han kunne nå hendes øje, tog hun fat i hans arm.

"Du tager fejl, jeg har lært en ting eller to... " Drengens smil forsvandt og nu var det Lilys tur til at smile. Hans arm forvandlede sig til normal igen, men den var ildrød. Hans blod kogte og hans skind føltes som om det blev svitset.

" Nok kan du forvandle dig til dyr, men jeg har lært så meget mere siden sidste gang jeg var i kamp " Lily gav slip på hans arm. Dog uden at røre ham, og med hendes håndflade udstrakt mod hans hoved, fløj han op i loftet.

Lily rejste sig og børste sine bukser af. Med et lumsk smil, kiggede hun op på drengen som hang i loftet med en kropstemperatur nær kogepunktet. Hans blod var brændende varm og med den fart hans temperatur havde steget ville han ikke overleve særlig længe endnu. Drengen faldt ned på jorden med et bumb, men rørte sig ikke.
"Tibi scire mecum non est! " // Du kender mig ikke! //

Lily bakkede tilbage og stødte ind i væggen. Hun kiggede ned på hendes hænder med et skræmt udtryk. Gjorde jeg virkelig det der? tænkte hun for sig selv, hun kunne ikke lyve. Hun skræmte sig selv mere end nogensinde før. Der var gået omkring to uger siden hun var flygtet fra Monstra med kongens vagter lige i hælene. De to uger fik hun lært mere end hun har lært hele hendes liv. Hun fandt hendes gemte kræfter og hun fik øvet hendes ægte. Hvad hun gjorde ved ulvedrengen var ingenting. Hun blev ikke engang træt, hun mærkede det slet ikke. Det var som at løfte en fjer, hun var i stand til så meget mere og det skræmte hende. Hun kunne både styre ilden og luften nu, men hun kunne ikke forklare hvorfor. Det ku ingen hun havde mødt indtil nu. Håbet om at hun nogensinde ville formindskede sig hver dag. Lily blinkede et par gange, hun prøvede at huske hvem han var. Og hun håbede inderligt hun havde haft en god grund til koge ham levende...

Han havde fortjent, det tænkte hun hele tiden, men lige meget hvor meget hun prøvede kunne hun ikke huske hvad han havde gjort der fik hende til at tænke sådan. Hans navn kendte hun ikke, hun havde været ligeglad med hans navn for han skulle bare følge hende til Ardentes. Ham og hans søster.

Hun fik grebet om sig selv igen, og gik ned af den stejle trappe ved siden af spejlet. Ved foden af trappen var der to brune døre. Den ene førte videre til et større rum, og den anden førte til et toilet. Et lille klaustrofobisk toilet som så yderst uhygiejnisk ud. Lily valgte toilettet. Ikke fordi hun skulle noget, men som hun havde troet var der en nøgle. Nøglen lagde hun i sin bukselomme og derefter gik hun ud af døren. Idet hun trådte ud af døren, kunne hun høre fodtrin. Og de var på vej imod hende. Uden at tænke, løb hun op af trappen, sprang halvdelen af trinene over da hun hørte noget falde på jorden. Da hun nåede op til værelset, låste hun sig inde. Personen kom roligt op af trapperne, mens Lily bakkede skræmt væk fra døren. Efter så lang tid, gik hun alligevel i chok i intense situationer. Lily så ned på hendes hænder som rystede og prøvede nytteløst at få hendes åndedræt normalt igen.

"Lily, det er mig... Jeg gør dig ingenting, Okay? Lily lås døren op, jeg har så meget at fortælle dig... " Lily, som var i chok, tænkte ikke nærmere over hvem stemmen tilhørte før hun smuttede hen til hendes vindue og gjorde sig klar til at springe ud.

"Da jeg så den der pige banke løs på dig, vidste jeg ikke om jeg skulle blive lettet eller vred. Men hun er væk nu, du er i sikkerhed hos mig Lily," Lily kiggede sig tilbage og følte for at sige tak til stemmen, men hun lod være. Hvem end han var, havde han stoppet pigen og taget hende med hjem. Pigen, havde været søsteren til den dreng hun havde kogt. Lily kunne huske det nu. Broren og hans søster havde opsøgt hende, spurgt hende hvor hun skulle hen og derefter tilbudt at følges med hende.

"Seks hænder er bedre end to," havde søsteren sagt og smilt. Gad vide hvad drengen bag den låste dør havde gjort ved hende. For til forhold for hendes bror, var hun faktisk okay. Også lærte hun Lily hvordan man lavede en bue, selvom hun ikke var særlig god til at sigte kunne det være en god ting at have til fremtiden.

Før stemmen fik sagt mere, sprang hun ud af vinduet. Så snart hun ramte jorden, jog der en frygtelig smerte op i hele hendes lår.

(OMG- Vi er nr. 1?! :OOO Sikkert ikke sådan en stor ting i forhold til de engelske, men holy popcorn! Mange tak :D Hvis i gider, vil jeg meget gerne høre hvad i synes om Lily :3 -Emma)