Forbudt kærlighed for Marie

Kidnappet

Heldigvis kom Rhizza og fik mig fri og så løb vi så hurtigt at vi nået udenfor. "Mange tak Rhizza!" - "det var så lidt"
Mig og Rhizza gik rundt sammen hele frikvarteret og snakket sammen om alt det der var sket med Bertram og Victor. "Hvad vil du gøre nu?"
"Det ved jeg ikke" pludselig fik Rhizza en besked. "Hvem er den fra?" Spørger jeg. "Den er fra en person som siger at hun er Ninas mor" - "hvad skrev hun?" - "der stod at jeg skal tage hjem til Nina" - "så må du vist heller gøre det" - "ja det må jeg nok. Ses imorgen"
Så da Rhizza gik var der ikke rigtig nogen jeg kunne være sammen med.
Men så var der en som der prikket mig på skulderen. Jeg vendte mig om men fik en stor sæk over hovede. Jeg var helt væk.
Da jeg vågnet igen var jeg et helt andet sted. Mine hænder var båndet fast til vægen.
"Hvor er jeg?" Men der var ikke nogen som der svaret kun mit ekko.
Pludselig kom der en skygge til syne. Det var Victors.
"Er det dig Victor?" Men det var ikke Victor det var Bertram.
"Bertram! Kan du ikke komme her over...." Men da han kom helt til syne var han båndet rundt om hænderne og munden. Og bagved var Victor.
"Hvad fanden ville du mig nu eller os?!" - "jeg ville ikke dig noget men Bertram skal lide" - "hvorfor det?" Spøger jeg "lige siden jeg blev bedste venner handlede det altid om Bertram og det var altid Bertram som alle pigerne kunne lide" - "men du er da en sød dreng!" - "mener du det?!" Siger Victor.
"Nej ikke rigtig...!" - "men bare rolig for nu skal vi to være sammen
for-altid" - "hvad menner du?" - "det jeg menner er at vi to skal være sammen. Men men hvis du nægter så slår jeg
Bertram ihjel. Det er dit valg!" - "hvad! Nej det kan du da ikke gøre!"
"Okay nu skal jeg give dig 2 dage til at tænke over det! Men kun 2 dage. Og imens bliver Bertram her og jo længer tid det tager for dig jo mejer ondt gør det på Bertram og hvis du ringer til politiet dør han lige med det sammen" han slap mig fri og lige med det jeg skulle til at løbe min vej tog han sin sæk over mig og jeg var hel væk
Da jeg vågnet igen var jeg på en busstop sted.
"Hvordan er jeg dog endt her?" Jeg tog min telefon op af lommen klokken var 22:48! Hvordan kunne det være at klokken er så meget!? Jeg kigget på min telefon min far eller mor havde ikke engang ringet!
Jeg måtte skynde mig hjem. Da jeg kom hjem løb jeg ind til mine forældre "Hej Marie" - "hejjj. Har i ikke savnet mig?"
"Jo men du har jo kun været over ved Nina"
Hvad snakker de om! Jeg var jo blivet bortført af Victor....det er sekret Victor som på en elleranden måde gik dem til at tro at jeg var hjemme god Nina. Men det er nok bedst for ves de veste at jeg var blevet bortført ville de nok ringe til politiet og så slog Victor Bertram ihjel!
"Har det været en god dag?" Spørg min mor "ja den har været rat god. Når men jeg går i seng. Godnat"
Da jeg kom ind på mit værelse skrev jeg til Rhizza om alt det der var sket.

SMS sammentale med Rhizza.

Mig: hey Rhizza du skal lige høre hvad jeg har oplevet idag!

Rhizza: hvad er der sket?

Mig: Victor kidnappet mig!

Rhizza: Af hvad gjorder han!

Mig: det er rigtig og Bertram var der også!

Rhizza: hvad ville han dig?!

Mig: fordi at hvis jeg ikke ville være sammen med han ville han slå Bertram ihjel!

Rhizza: Hvad! Det kan han da ikke gør. Det bliver jeg nåd til at sige
Til pigerne.

Mig: men sig til dem at de ikke må sige det til andre!

Rhizza: ja ja det skal jeg nok!

SMS sammentale slut.

Jeg lagde mig i min seng. Hvad skulle jeg dog gøre?
Jeg tænkte hvis jeg fik noget søvn ville jeg nok vide hvad jeg skulle imorgen. Hvad snakker jeg om! Jeg ville jo stadivæk ikke vide hvad jeg skulle! Men jeg lage mig til at sove alligevel.

Næste morgen.

Den her morgen skulle tingene gå hurtigt. For jeg ville skønne mig i skole og se om Bertram er der. Så det gik ret hurtigt med at få tøj på og spise morgen mad og gøre mig klar. Da jeg kom der over var jeg der cirka 30 minutter tidligere en jeg plager. Jeg kiggede mig lidt om men jeg kunne ikke se Bertram. Så kom Rhizza og Mathilde.
"Er han her?" Spørg Rhizza "nej det er han ikke. Jeg tro at Victor holder ham der over" ring ring. Vi skal ind til time.
Jeg skal være sammen med Freja og Viktoria til dansk. Der gik der lige 2 timer af mit liv som jeg godt kunne bruge på at få Bertram væk fra den klamme person. Og efter dansk skulle vi have matematik. Da jeg gik der ind måtte jeg nogle af drengen som spurte "har du set Bertram?" - "hved du hvor han er?" Spurte de "ja det gør jeg!" - "Hvor er han!" - "det er Victor som har taget ham!" Hvad nej de to er jo bedste venner, det kan ikke være rigtigt" - "men det er det alså" efter jeg havde snakkede med dem gik jeg hen og satte mig på min plads. Så kom der en dreng hen som jeg ikke kendte. " hey smukke, er der nogle der sidder her?" - "nej det er der ikke i nu men vis du sætter dig der så er der" han virkede ret sød, ikke på kæreste måde med som ven...tro jeg nok...
"Hvad hedder du enlig?" Spørg han "jeg heder Marie, og du?" - " jeg hedder Benjamin" - "hyggeligt at møde dig"
Vi snakker hele timen sammen. Han var en rigtig sød fyr. Da timen var slut sagde Benjamin.
"Hva Marie" - "ja hvad er der?" - "har du løst til at gå en tur?"
"Okay. Hvor hen?" - "hvad med ud på P-pladsen?" - "okay"
Så vi gik ud på P-pladsen og snakkede.
"Marie har du enlig en kæreste?" - "nej...." Han gik hel tæt på mig og tog min hånd. "Marie ville du være min..." Jeg ville løbe min vej men han holdte fast i mig. "Giv slip på mig!" - "nej for du og jeg skal være sammen!" - "nej lad mig være!" Jeg fik mig løsnet fri og løb så hurtigt som jeg kunne, men det var ikke hurtigt nok for han var lige bagved mig.
Til sidst kunne jeg ikke mere han tog min hånd drejet mig rundt så jeg landet lige i hans arme. "Så dit svar på mit spørgsmål var et ja ik!"
Inden jeg fik sagt noget kyssede han mig.