Sindssygt forelsket

Kapitel 2

"hvem er ham fyren der?" Sagde min veninde. Hun var taget med mig hjem så vi kunne gøre vores biologi opgave færdig.

"Jeg ved det ikke." Svarede jeg. Der var stilhed i et kort øjeblik, utrolig stilhed, også begyndte Molly at gø. Molly var genboens hund, en sød men støjende en.

"Han er lækker!" Sagde hun, efterfulgt med "vildt lækker, hvis han var min nabo, havde han set mig konstant." Hun var hel forgabt i ham, ja, hun skulle bare vide hvilke tanker jeg gik rundt med.

"Ja, det er han da." Svarede jeg lidt koldt, "skal vi få lavet det biologi?"

"Ja, men kan vi ikke tage en pause – du ved at jeg har svært ved at arbejde særlig lang tid af gangen" svarede hun, hendes øjne fjernede sig ikke fra vinduet. Her fra havde hun nem adgang til vinduet på hans værelse, og hun kunne faktisk se igennem det. Det vindue som før var total dækket af gardiner der ligner de der mørklægnings gardiner fra 2. Verdens krig, var nu et lyst alternativ. De her gardiner, lignede gardiner fra en amerikansk teenage film, helt lyse og faktisk flotte.

"Okay, så holder vi i en pause" Sagde jeg og forsøgte at få hende til at kigge andre steder. "Han går ud af huset nu!!" Næsten råbte hun. Hendes veltrænede danse ben, var allerede på vej ud af døren før jeg nåede at reagerer. Linea, alle elsker drenge hende og hun elsker næsten alle drenge. Ingen kan slå hendes skønhed, og i hvert fald ikke jeg.

Jeg åbnede vinduet, så jeg kunne se og lytte til deres samtale. "Hej, jeg er Linea." Sagde hun flirtende. Det gjorde mig inderligt irriteret, ikke at hun kunne flirte – men at jeg var så langsom. Jeg var ikke jaloux, kun sur ikke på hende, kun på mig selv.

"Markus." Svarede han, da hun spurgte om hans navn. Jeg kunne se hans øjne bevæge sig væk fra hende og op mod mit vindue. Jeg rykkede mig hurtigt. Han havde set mig.

Pinligt, jeg behøvede ikke øjen kontakt lige nu, især ikke når Linea var i gang med at invitere ham ud.

Jeg kunne ikke se hende i øjnene, den ubehagelige følelse som ramte mig hver gang jeg så hende var nok. Heldigvis blev det ikke til en date, hun fik kun Markus' nummer.

Pludselig hørte jeg rygter om en ny dreng skulle starte i klassen over mig, jeg vidste ikke rigtig om jeg skulle tro på det. For en ting havde jeg lært i folkeskolen: Vær kritisk, ikke alt og alle er til at stole på.

Det var dog sandt, der skulle starte en ny. Gæt en gang, ja selvfølgelig så var fyren Markus..