Sindssygt forelsket

Kapitel 12

I'm so sorry guys!
Virkelig, jeg undskylder for at det her kapitel ikke er kommet ud for længst. Jeg har simpel hen ikke kunne overskue det - i'm just a human.
Ikke kun det at jeg ikke har kunne overskue det, jeg har været på ferie hvor jeg om aftenen inden jeg gik i seng fik skrevet lidt, lidt blev faktisk færdig med kapitlet, Men.
Jeg havde ikke internet eller data på min iPad hvor der er skrevet(på word), har kun på telefonen så har ikke kunne smide det op.
Ved klokken er meget, men bedre sent end aldrig! Håber at kapitlet var vente tiden værd.

Den eneste det var ikke rigtigt. Jeg bemærkede mange som ikke var her, men det var typisk at folk skulle pege fingre så folk glemte de andre.

Jeg bemærkede blandt andet at Markus ikke var her. Yderst betænksomt. DE fortalte ikke hvem, så det måtte man gætte sig til.

Efter den dag tog jeg direkte hjem efter skole. Jeg vidste at min mor var tideligt hjemme så jeg kun spørge hende om noget.

"Mor, de penge som Jeg tjente på mit job som jeg havde fordi jeg skulle betale for en ny rude, dem  jeg har tilbage.. Dem, vil jeg gerne bruge til en flybillet til London." Sagde jeg.

"Øh, det skal jeg først tale med far om." Svarede hun.

"Tale med far? Mor, det er jo ikke farligt at flyve, jeg har prøvet det tusindvis af gange! DU kan bare ringe hvis du bliver bekymret – du bliver ikke bekymret for jeg kan sagtens." Sagde jeg, mens jeg var lidt frustreret.

Næste dag var kufferten pakket og passet fundet frem, jeg fik dem overtalt til at det var en god beslutning. Det følte jeg det var, et godt valg jeg havde truffet.

Samuels familie havde fået besked om at jeg kom, det tog mig lang tid, for først kunne jeg ikke komme i kontakt med dem.

Min telefon rystede. Det var min mor der ringede.

"Hej skat, håber det går godt i London, undskyld, så godt som det nu kan gå. Politiet har ringet de vil gerne indkalde dig som vidne." Sagde hun.

"Vidne? Hvad pokker kan jeg hjælpe med? Og, jeg rejser ikke tilbage nu!" Svarede jeg.

"Du stod Markus nær." Sagde hun.

"Nær? Vi var kærester, men vi slog op! Jeg har ikke talt med ham længe, og har heller ikke set ham." Sagde jeg.

"Du har ikke set ham fordi han er blevet anholdt!" Svarede hun.

"Anholdt?" Spurgte jeg.

Jeg kunne ikke se hvorfor, kunne det være butikstyveri? Nej, så lavt er han ikke sunket. Okay, har de aflyttet min telefon og fundet ud af at han ikke behandler mig ordenligt.

Pludselig gik det op for mig, han var selvfølgelig blevet anholdt i sagen.

"Ja, der er skam fundet beviser mod at det var ham som brændte hotellet, som kostede 1,5 liv." Sagde hun.

"Et halvt liv! Mor han vågner, Samuel han skal vågne!" Svarede jeg.

Min mor prøvede at forklare at jeg kunne blive i England og fortælle politiet hvordan jeg bevægede mig rundt, og hvad der skete den dag/nat over Skype eller lignende.

Det gjorde jeg så.

Jeg fortalte politiet alt hvad der skete. ALT! Hvis mine ord kunne få Markus buret inde, så ville jeg gøre alt. Bare ikke lyve.