Sindssygt forelsket

Kapitel 8

Hun gik næsten i panik, og det var tydeligt at hun var overrasket over at jeg havde fundet ud af det. Hun tyssede på mig når jeg spurgte ind til det.

Efter hun havde lukket døren som jeg ikke helt havde gjort da jeg kom her ind, var hun mere medgørlig at tale med.

"Du siger ikke det her til mor eller far, vel?" Spurgte hun. Åh nej tænkte jeg først, men det havde jeg alligevel ikke tænkt mig at sige til dem.

"Selvfølgelig ikke." Svarede jeg.

"Bare rolig Sandra det ikke nudes." Hviskede  hun.

"Er det ikke?" Sagde  jeg overrasket og lettet.

"Nej." Sagde hun og kiggede ned i gulvet.

"Hvad er det så?" Spurgte jeg.

"Undertøj." Svarede hun.

"oh." Kom der ud af min mund.

"Jeg skulle sende et billede til Ida af en gave ide som vi måske skulle give Klara, men så kom jeg til at sende et undertøjs billede til Markus istedet." Svarede hun.

"Hvorfor har du Markus' nummer?" Svarede jeg lidt ophidset.

"Rolig nu! Kan du huske da i var kærester? Da du havde smadret dit telefon så kunne han ringe til mig for at spørge om du var hjemme." Svarede hun.

"Okay det giver mening." Svarede jeg, "Men, hvorfor havde du så undertøjs billeder?"

"Altså, det er netop derfor at det bliver imellem os to." Svarede hun.

Jeg gik ud fra værelset igen med en tanke at alting var noget være lort lige nu, det var det virkelig.

Da vinduet var blevet smadret var jeg nødsaget til at sove i et andet rum, fordi jeg ikke brød mig om ikke at have et lukket vindue. Jeg fortalte mine forældre at jeg ville fryse, men i virkeligheden var jeg bange for at der ville blive kastet noget igennem.

Hverken min søster eller bror var interesseret i at have mig til at sove på deres værelse, og jeg ville ikke sove på sofaen i stuen. Derfor aftalte jeg med Samuel at jeg sov hos ham ind til vinduet var blevet lavet.

Nu var det jo også sådan at da vi var yngre havde vi begge to hjem, vi kunne bare bevæge os frit mellem hans forældres og mines hus. Så hvorfor skulle gæstfriheden være anderledes nu?

"Hej Karen." Sagde jeg, da jeg trådte ind i deres hus med en sportstaske pakket med lidt tøj.

"Jamen, goddag Sandra." Sagde hun, "Han er oppe på sit værelse."

"Tak." Sagde jeg og smilede, mens jeg bevægede mig op af trappen.

Jeg kunne høre stemmer inde fra hans værelse, glade stemmer.

"Hej." Hviskede jeg, da jeg åbnede døren. Han skypede med Helena opdagede jeg.

Samuel sagde farvel til Helena, jeg kunne se de havde skabet i 2 timer så det var nok også på tide.

Hans værelse var lidt rodet de var jo også lige flyttet tilbage. Før han flyttede sov vi meget sammen, så tit at det var nødvendigt for ham at anskaffe endnu en seng.

De to enkelt senge som vi plejede at sætte sammen så det blev en dobbelt seng, stod langt fra hinanden. Jeg kunne godt se at det var meningen sådan, altså at sengene skulle være adskilt på denne måde.

"Fik du spurgt din søster?" Spurgte han.

"Ja." Svarede jeg, mens jeg redte min seng.

"Hvad sagde hun?" Spurgte han.

Jeg tøvede lidt, jeg havde jo lovet ikke at sige det videre, men jeg ville heller ikke holde det hemmeligt for Samuel så jeg endte med at fortælle ham det.

"Okay, jeg ved ikke hvad vi så gør." Svarede han, efter jeg havde fortalt ham det.

"Det ved jeg heller ikke, jeg må vel bare prØve at ignorere det, så går det sikkert over." Sagde jeg, og gik ud og børstede mine tænder ude på badeværelset.

Normalt plejer jeg ikke at tage nattøj på men jeg følte det nødvendigt i denne situation.

"Bliver det ikke for varmt?" Spurgte han, da han så at jeg havde nattøj på.

"Nej, det tror jeg ikke." Svarede jeg, selvom jeg allerede var ved at dø af varme.

"Det må du selv om." Sagde han, smilte og lagde sig under dynen.

Gudskelov var min dyne en sommerdyne, så det var ikke nær så varmt som jeg ellers havde frygtet. Jeg havde mest lyst til at vores senge var klemt op af hinanden som var det en dobbeltseng. Ikke kun fordi det var det vi plejede før hen, men også fordi han gjorde mig tryg.