Sindssygt forelsket

Kapitel 3

"Sandra og Linea så er det jeres tur." Sagde vores lærer, vi havde biologi og skulle fremlægge. Det gik også meget godt.

Jeg fik 12, Linea 10 – selv om hun kun fortjente et 7 tal. Jeg kan ikke klage, men somme tider så er læren bare lidt blind og dum.

"Hej, jeg er Markus, vi har vidst ikke hilst" sagde han mens han smilte. Første gang jeg talte med ham, også stod jeg i mit løbetøj som stank af en blanding af billig deodorant og sved.

"Det ved jeg, altså dit navn.." Sagde jeg nervøs efterfulgt af "Jeg er Sandra, jeg bor lige derover"

"Fedt, vi burde mødes en dag og lave noget sammen." Sagde han.

"Ja, bestemt." Sagde jeg og nikkede.

"Jeg var på den her utrolig lækre café den anden dag, med mine venner, skulle vi spise der en Dag?" Spurgte han.

"Kan vi godt, jeg har tid fredag?" Svarede jeg.

Tid? Jeg har altid tid, godt nok løber jeg, men ellers laver jeg ikke andet end at høre musik og glo ud af vinduet. Også lige det ord valg tid? Seriøst jeg er ikke lige frem læge: Hr. Du kan få tid på fredag, så kan jeg se på din mund, og se om den er god at kysse med..

"Super, så henter jeg dig, klokken?" Det var tydeligt at se han ikke var så van til det med at inviterer ud. Han er sikkert ofte på date, men måske inviterer pigen ud eller, så er jeg bare lidt sær.

"Klokken 19" sagde jeg. Troede ikke at  min første samtale med ham, ville jeg tænke på at komme væk. Jeg ville heller ikke væk, jeg ville bare skåne ham for min sved lugt, og åndedrætsbesvær – lorte astma.

"Far?" Spurgte jeg samme aften.

"Ja, skat" svarede han, mens han havde hovedet dybt begravet i sports sektionen i den avis han havde haft abonnement på i årevis.

"kan jeg få 400 kr?"

"Har du ikke dine lommepenge?" Sagde han stadig med hovedet i sports sektionen.

"Jo, men" mumlede jeg.

"super, så kan du jo selv betale" afbrød han med en stemme som var den mest kolde jeg længe havde hørt.

Jeg løb hurtigt op af trappen, og smed min krop på sengen. Typisk min far, han kan stoppe med at betale alle de penge til den latterlige avis, og istedet bruge lidt penge på hans skønne datter. Nårh ja Sandra, voksne er ikke særlig kloge, kun Lineas. Hendes forældre giver hende alt, hun får altid hvad hun peger på og får det altid før alle andre.

Nogle gange ville jeg bare gerne bytte mine forældre ud, måske skulle Jeg åbne en netside: Byt familiemedlemer. Her ville det være muligt at bytte forældre, søskende eller en tosset tante. Der ville det også være muligt at 'leje' og 'booke' personer til at spille ens mor og far når man skulle til samtaler på skolen. Eller booke en tro kopi af sig selv så man kunne slippe for de begivenheder man ikke gider.

Mens jeg sad og tænkte på mit lorte liv, og lavede fremtidsplaner for min nye virksomheds ide, kunne jeg høre lyden af sten på ruden.

Det ene vindue var halvt åben og pludselig kunne jeg ikke kun høre men også mærke.

"Av," skreg jeg op, og  bevægede mig over mod vinduet. Det var Markus, han stod stadig med sten i hånden som han var parat til at kaste med når som helst.

Jeg smilte og prøvede at rette lidt på tøjet – det var ikke sådan jeg ville se ud foran ham.

"Kender du hoveddøren og ringeklokken? Sådan gør normale mennesker" sagde jeg og grinte. "Det her er bare lidt sjovere" sagde han på en måde der fik mit hjerte til at hoppe ud af brystkassen og tilbage igen.

"Jeg kan ikke vente til på fredag  med at være sammen med dig, kan vi ikke bare gøre det nu?" Spurgte han.

"Nu? Altså lige nu? På café lige nu?" Svarede jeg forvirret.

"Ja, lige nu, det er hvad vi normale mennesker mener når vi bruger ordet nu" Svarede han og grinte, det var tydeligt at han hentydede til det det jeg sagde for lidt siden.

"Kommer ned lige om lidt, skal lige skifte tøj." Svarede jeg. Vinduet blev lukket, og tøjet jeg havde på blev udskiftet med en sød sommer kjole.

Yes tænkte jeg, jeg skulle på date med skolens lækreste fyr som jeg ovenikøbet var vild med.