Jeg vågnede op og så forskrækket til siden, hvorfor fanden ligger jeg i Yukine's favn!? Jeg skubbede ham lidt og skyndte mig at rejse mig op, men blev hevet tilbage. "Krammebamse" mumlede han og krammede mig lidt hårdt, før han sov trygt videre. Jeg sukkede, hvad fanden har jeg rodet mig selv ud i? Yukine mumlede uforståelig ord og nussede mig i søvne. Jeg stivne, hvad fanden drømmer han? Hvorfor nusser han mig? Det her er for mærkeligt! "Mhhh" brummede Yukine og hale min duft ind til sig, jeg så underligt på ham. Han er jo sindsyg... Yukine nussede videre, jeg tror ikke jeg ville vide hvad han drømmer! "Yukine?" Hviskede jeg "hmmm?" Hviskede han tilbage. "Give slip" hviskede jeg stille i hans øre, "nej det har jeg ikke rigtige lyst til" brummede han og tilføjet et gab. Jeg sukkede lavt og ruskede lidt i han "kom nuuuuuuuu?" Tiggede jeg "nej lad mig sove! Jeg ligger godt" sagde Yukine og snorede vores ben sammen. Det føles altså mærkeligt! "Meget godt" mumlede han og krammede videre på mig, "men det gør jeg ikke!?" Vrissede jegm et lille snork kom fra ham. Jeg sukkede højlydt og så ondt på ham, lad os håbe han dør af mit syge dræberblik!...... Intet, suk...
Jeg prikkede Yukine på kinderne, han rynkede næsen og sagde en mærkelig lyd, ha ha ha! Jeg blev ved med at drille ham i søvne, da jeg ikke havde andet at give mig til. Desuden holder han godt fat, jeg kan sgu ikke løbe nogen steder! "Stop eller jeg kysser dig" mumlede han, trusselen lød i sig selv meget tom, men hans læber skal sgu ikke rører mine! Han skal overhovedet ikke være den første jeg kysser! Nej, nix, nope, nul putte, jeg stoppede med at prikke ham og så op i luftet. Yukine sukkede tilfreds og rejste sig, fri endelig fri! "Her tage den på" han smed en skjorte hen mod mig, som var rød, jeg kalder det for en skovmandsskjorte. Jeg tog min hættetrøje af der var begyndt at blive klam at havde på. Da det var alt for varmt. "Shit" grynet Yukine, jeg så underligt på ham "hvad?" "Ikke noget?" "Klart......." Jeg knappe blusen, og mærkede hans øjne brænde på mig, lige nu var jeg lidt ligeglad. Det var først nu jeg lagede mærke til han næsten intet tøj havde på?! Kun sit boxshort, ad... Hvor klamt, ulækkert, nej jeg kan ikke tage det! Jeg så væk fra ham, nej, eow, hvor klamt! Jeg smugkigge på ham, okay så grim er han hellere ikke, men alligevel! "Kom" han tog min hånd og fik mig ud i køkkenet, han 'sat' mig på køkkenbordet imens han lavede noget mad. Hvis jeg gjorde mine til at rejse mig og sætte mig over hos spisebordet. Som ja, jeg ved ikke alle andre normale mennesker?! I stedet for at fylde køkkenbordet? Jeg føler i hvert fald jeg fylder lidt, men han ser strengt på mig. Så jeg tror bare jeg dropper det, han er hvis ikke i humør til at jeg trodser ham.... Yato kom gående "godmorgen Yukine, morgen EZ" sagde Yato, jeg brummede. Jeg ville se anime! Selvom deres øjne er lige så store som anime, ahhh anime.... "Morgen Yato" sagde Yukine og lavede videre, jeg så mærkeligt på maden. Mhhh bacon! Men jeg ikke rigtige sulten, såååååhhh. "Yato ville du være en skatter?" Spurgte Yukine, er han bøsse? "Klart skatter!" Sagde Yato "så væk de andre skatter" "okay skatter" de brød begge ud i grin. Og Yato gik hen for at vække de andre, Yukine løftede mig ned. "Hey jeg kunne godt selv komme ned" "shhhhhh EZ det er morgen, ingen skænderier" sagde han. "Tage det nu roligt" tilføjet han "jeg bestemmer skænderierne fister, og jeg er helt rolige" hvæsede jeg. "Løgner" sang Yukine, og prikkede mig på næsen. Urghhhhh han gør mig bare så vred, så irretedet.... Så... Så.... Så...... Så... URGHHHH!
Morgenmaden var der helt stille, undtagen når Yuki hviskede noget i Yuno's øre, vi andre ikke måtte hører. "Tak for mad Yukine" sagde Hiyori og rejste sig op, "ja tak for mad" sagde Yato og gik efter hende. De andre gik også deres vej, "er du ikke sulten?" Spurgte Yukine og så på min uberørte mad. Jeg så op på hans ansigt, han så faktisk bekymret ud, men han spiller nok bare. "Njaaah" sagde jeg, han sukkede lavt "så lad gå for i dag" sagde Yukine og tog min mad. Og begyndte at spise den for mig, jeg smilede indvendigt, det var da ret sødt af ham?
//SÅ EZ!\\
YOU ARE READING
EZ og Yukine
ParanormalEZ er en normal pige da en portal åbnedes en mærkelig dreng kommer ud af. Og han trækker hende ind i en verden hun troede ikke fandtes. *Denne bog er dedikeret til EvelynDude*