EZ og Yukine

Slå alarm

Jeg hamre på døren "LUK MIG UD! LUK MIG UD FOR SATAN DA OGSÅ!" Råbte jeg jeg hamre så hårdt og så længe at jeg slog mine hænder til blods. "slap af EZ. Læg dig ned og være stille til sidste ville de komme, og der! Overfalder du dem" jeg sukkede og lagede mig ned. Nu gælder det bare om at vente, lad os se hvor længe........

Døren åbnede sig langsomt, jeg så Yukine's skikkels. Jeg rejste mig hurtigt op og tog fat i ham. Han udbrød et forskrækket råb og så på mig "Yukine du må hjælpe mig" sagde jeg, "EZ dine hænder...." hviskede han. "Plz Yukine glem mine hænder et øjeblik og se ind i mine øjne. Min soulmate har kontakt mig, Yukine lad hver med at se på mine hænder sagde jeg! De er på vej, jeg ved ikke hvem de er, men de har fanget ham" sagde jeg. Han fik store øjne og tog fat i mig "SLÅ ALARM DE ER PÅ VEJ!" Råbte Yukine og stoppede mine hænder med at bløde. "Okay hører godt efter EZ vi alle beskytter dig, men du må gør PRÆCIS som jeg siger, forstået?" Jeg nikkede. "Godt ind på værelset" "hva?" "ingen spørgsmål!" Jeg gik ind på værelset. Yukine snakkede med Yato og Cutiepie de nikkede begge to. Yukine sprang imod mig, jeg lukkede øjnene og mærkede noget blødt underlag. Men noget hårdt kom på mig, jeg mistede næsten alt luften "hmpf" sagde jeg. Jeg så ind i hans øjne, jeg ved ikke hvor vi er? "Hvor er vi?" "I menneskenes verden" sagde Yukine og så på mig. "Okay" sagde jeg, han rejste sig op fra mig og fik mig til at sidde ned. "Af med tøjet" brummede han "HVA?!" Udbrød jeg. "Af med tøjet" "ALDRIG!" Snerrede jeg. Han tog mit ansigt i hans ene hånd. "Du sagde du ville gør præcis som jeg sagde" hans øjne havde flammer i sig. "Men....." min stemme døde hen, nej jeg nægter! Han sukkede "hør din farfar har puttet en chip i dig, og vores fjende må havde hacket sig ind i den. Vi må få chippen væk ellers så er du ikke i sikkerhed nogen steder" sagde Yukine. "Men hvor er chippen?" Spurgte jeg, han trak på skuldrene. ARGHHH FARFAR FOR SATAN! Jeg sukkede og knappede min skjorte op, Yukine prøvede at finde den. "Oh den er ved dit kraveben" mumlede Yukine, jeg sukkede irriteret og lagde mig ned. "Hvordan får man en chip ud?" Spurgte jeg "det skal du ikke bekymre dig om" forsikre Yukine. "Fedt" snerrede jeg og lukkede mine øjne, jeg mærkede en hånd ved mit kraveben og et par læber på mine egne. Jeg åbnede mine øjne brat og så på Yukine som langsomt løftede sin hånd. Et orange lys var omkring noget firkant som var blåt, han trak sig fra mig og gemte chippen i skraldespanden. Jeg knappede min skjorte og så ondt på ham "du vover på at gør det igen" hvæsede jeg, han løftede et øjenbryn og så undrende på mig. "Kunne du ikke lide det?" "Jeg hadet det" brummede jeg. Han hev mig ind til ham og så mig ind i øjnene "du er en dårlige løgner" grinede han. "Jeg lyver ikke!" sagde jeg fornærmet, "jo hov" sagde Yukine og kyssede mig. "det ved vi gode begge to" hviskede han i mit øre, "vi har ikke tid Yukine" sagde jeg og skubbede ham. "Okay" sagde han og vi var pludselige et helt andet sted. "Yukine hvor er vi nu henne?" Spurgte jeg "stadig i menneskenes verden" jeg var ved at råbe op om han var sindssyg eller hvad. Da han kyssede mig, jeg prøvede at hive ham væk fra mig. Men hans læber var bare så bløde at jeg overgav mig til sidste. Vi trak os fra hinanden "fortsættes følger" sagde han og nussede min kind. Og vi var tilbage til hans værelse, hvad har jeg nu rodet mig ud i?!

//EZ og Yukine kyssede! OMFG FANGIRL FLIP! Just kidding hvad synes i?//