EZ og Yukine

Jorden ryster //Del 1\\

For en gangs skyld spiste jeg morgenmad, frivilligt. Kiwi tiggede men i dag var jeg ret så sulten sååååh beklager du! Jeg så på Yukine, hans øjne brændte ind i mine. Jeg så væk men mærkede stadig blikket på min lille uskyldige krop. Okay måske ikke lille men jeg er uskyldig! Yato sidder og læser i en anden kedelige bog. Imens små snakker Yuki og Yuno. Killua, Kurapika, Leorio og Gon er her stadig, og de spiller ludo. Hiyori hører musik og Tomeo som også stadig er her laver noget mad. Her var stille og fredeligt sekvom Yukine's blik skræmte mig en del. Yukine rejste sig op og hviskede i mit ene øre "jeg skal fortælle dig noget" han nussede mine bar arme. Og jeg fik en smule gåsehud da hænderne bevægede sig længere ned. Jeg var stivnede men kom et øjeblik til bevidstheden og skubbede ham en smule væk. Jeg rejste mig og gik mod værelset, han gik trofaste med og Kiwi var lige bag ham. Yukine lukkede døren bag sig og jeg er ret sikker på han låste den, jeg sank en klump. Yukine trak mig ind til ham og hans læber var hurtige på mine. Det bankede på "hey knægt hvad laver du af ulykker derinde?" Lød Yato's stemme. "Ikke noget!" Snerrede Yukine og så tilbage til mig, og kyssede videre på mig. Jeg kyssede med og rodet rundt i hans hår, "Yukine hvad fanden har du gang i?" Råbte Yato og bankede hårdere på. Han lyder som en og anden far, gå Yato og lad mig for helvedet kysse Yukine! "Ingenting Yato" hvæsede Yukine "jeg kan mærke det unge mand" fnyste Yato. Huh? Jeg vendte Yukine's hoved mod mit og smilede til ham. Han smilede stort igen, og skubbede mig ned i sengen. Han begravet sit hoved ved min hals og kyssede mit kraveben. Jeg krumme tæerne, over hans søde torturere med hans bløde læber. "Okay Yukine kom så ud" ej Yato du er bare nederen. Yukine sukkede højlydt og kyssede mig på munden. "Du skal vide jeg elsker dig" lige så snart ordene havde forladt hans læber begyndte jorden at ryste. "Yukine kom til mig!" Sagde Yato "nej vent" sagde han og forsvandt, jeg åbnede døren og så. Cutiepie "de kommer" sagde hun forpustet, Yato holdte et sejt sværd. Yuno tog et par knive, Killua smilede stille for sig selv. "Lad kampen begynde" sagde Hiyori og jeg så forskrækket på hende da der var to af hende. Den ene lå på gulvet og sov og den anden havde en hale, "æv jeg troede lige jeg havde fået styr på det" sukkede hun. Vi løb allesammen ud og Tomeo skød med blå flammer, jeg koncentrere mig og så på den hær der var på vej imod os. En masse kriger var i gang med en kamp, "tænke på noget der kan pisse dig af"' lød Zolo's stemme. "Du har et stort temperament brug det til din egen fordel" lød Kirito's stemme. Yukine, kan pisse mig af, jeg skød en mand ned, løgner, to mænd faldt om. Falske mennesker, tre mænd blev skudt, anime hader! Otte mænd døde der, he he upsi! Jeg blev ved med at tænke på noget men der kom ikke nok ned. Folk kæmpede hårdt og der var mange der døde på vores side og på den anden. Hvis jeg virkelig skal hjælpe, må jeg finde ud af, hvad hader jeg virkelig meget?

//DAM DAM DAM!\\