EZ og Yukine

Dit navn

"EZ?" Jeg så forskrækket op og så ind i Killua's øjne. "Du er jo helt væk" sagde han og rynkede brynene. "Undskyld" mumlede jeg og blev slugt ind i min egen verden igen. Hvordan har han det? Kan vi ikke redde ham? Er min soulmate død?! Hvem er disse fjender? Hvad kan de? Og hvad ville de mig? Jeg kom med mange teorier men hver og en var latterlige. Hvordan har jeg overhovedet fået magiske evner? Jeg rev mig væk fra min verden da en slikkede på min fod. "Hej Kiwi, god dreng" sagde jeg og nussede ham "vov!" Kiwi så glad på mug og lorede med halen. "Skal vi spille bold? Skal vi?" Spurgte jeg og fandt en bold og spillede bold ude i haven. Kiwi løb hurtigt som om det galt hans liv. "EZ" jeg knækkede sammen og tog mig til hovedet "der er noget du ikke ved" og hvad er det så? Kiwi så bekymret på mig "mit navn" hvad er det? "Zolo" jeg besvimede.

Jeg åbnede forsigtigt mine øjne og så ind i Yukine's øjne. Han dyppe min pande med den kolde klud. "Åhh gudskelov" sagde han og sukkede lettet op. Kiwi lå i fodenden og sov, Yukine nussede min kind. "Er du okay?" Jeg nikkede stille, han smilede skævt til mig og lagede sig ved siden af mig. Jeg puttede mig ind til ham "han hedder Zolo" sagde jeg med en hæs stemme, "ahah" sagde Yukine. "Vi må redde ham!" Sagde jeg og sat mig op men mit hoved begyndte at dunke. "Rolige EZ" sagde han og fik mig til at lægge ned igen. "Helt rolige smukke" jeg fik store øjne, han kaldt mig ikke bare lige for smukke! Yukine's læber var pludselig på mine og jeg sukkede tilfreds med det. Jeg nussede hans hår og lukkede mine øjne. Vi trak os fra hinanden og Kiwi gøede glad og lorede igen med halen. "Sov nu" mumlede Yukine og tog min hånd, jeg lukkede øjnene i og jeg var hurtige væk.

Der var røg, jeg var i en skov, er Zolo fri? Jeg gik mod røgen og så et bål. Der lå en dreng og sov, et sværd lå ved siden af ham. Kropsbygningen fortalte mig at han ikke var Zolo. Jeg rakte ud efter sværdet, da det forsvandt og drengen stod foran migmed sværdet i hånd. "Nårhhh er det bare dig" sagde han som om vi kendte hinanden. "Huh?" Spurgte jeg "velkommen EZ, mit navn er Kirito" sagde han og lagede sværdet ned og vi gav hinanden hånden. "Davs Kirito, hvad oaver jeg her?" Spurgte jeg om og så ind i hans øjne. "Jo ser du folk ved det ikke men soulmates er ikke to personer men tre. Sådan har det altid været, dsv er jeg fjenden" sagde han. Jeg bakkede tilbage "hva?" Mit hjerte hamrede afsted. "Just kidding, men jeg er født som din fjende. Jeg skulle faktisk styrer den her krig når min far en dag dør, lad os håbe snart. Men jeg kan ikke lide min far, nu syår han uden arving. Så han må vinde denne krig hurtigt, ikke før kan han vælge en ny arving" sagde Kirito. "Men hvorfor?" Spurgte jeg, han trak på skulderne "tradition" jeg så ned. "Så det ville sige, hvis vi dræber din far, har vi vundet?" Spurgte jeg. "Netop" sagde han og klappede mig på hovedet "du er smart EZ" grinede han og sat sig ned, jeg sat mig ved siden af ham. "Hvorfor kan du ikke lide din far?" Spurgte jeg og så ham ind i øjnene, Kirito så ind i bålet. "Han dræbt min mor og søster" mumlede han. Jeg så ned "det gør mig ondt" hviskede jeg, han trak på skulderne "sket er sket" sagde han og lagede sig ned. "Men vi ses du, min fars mænd skal prøve at fange mig nu. Hvilket ikke kommer til at lykkedes" sagde han og tog sit sværd.

Jeg vågnede op og min vejrtrækning var hurtig. Snart ville der ske noget, jeg kan mærke det. Jeg så ved siden af mig Yukine lå og sov fredfyldt. Kiwi sov også, jeg kløede ham om bag øret hvilket fik halen til at lorede. Jeg stoppede og så på Yukine igen, jeg lænede mig hen imod ham. Og kyssede ham blidt på læberne. Et smil voksede frem i søvne, jeg grinede hæst og puttede mig ind til ham. Han lagede en arm om mig og nussede mig i søvne. Han er da ret nuttet når han sover.....

//KAPITEL! Min mor og far er på Fyn så der kommer måske flere kapiteler i dag\\