Never Let You Go, Never Let Me Down💎💜 (marcusandmartinus)

1. Go where you go

Fuglenes tidlige januar sang hjalp lidt på det kolde vejr, men det var stadig mega koldt og især når du lige havde fået en kæmpe vasker af din kæreste og din kærestes bror. Jeg stod ude i deres baghave og klaprede tænder, lignede mere en snemand end en næsten almindelig dansk pige der boede i Norge og så kunne jeg råbe og skrige nok så meget af de to syndere Marcus og Martinus! Lidt efter kom Stine trissende ud af døren og ikke 2 sekunder gik der før at de også overfaldt hende. Da hun også stod og lignede en snemand, sendte vi hinanden et 3-2-1-hævn blik så da drengene lå nede på jorden, flade af grin vel og mærke. Der sprang vi på dem med fuld fart og sne i hænderne. Jeg sad på hans mave med et ben på hver side og puttede sne under trøjen på ham. Han vred sig som en orm under mig men jeg var jo fodboldpige med et par benmuskler i bagagen såååå det gik okay for mig. Ahhahah
Marcus var allerede sluppet fri af Stine men det var nok fordi at hun var ved at dø af grin. Jeg havde efterhåndet fået Martinus godt sneet til så jeg rejste mig op og tænkte at nu stod vi da lige men nej! Han hev fat i mit ben og væltede mig ned så han sad ovenpå mig. Han puttede sne under mit tøj og lod sine hænder køre rundt på min krop. Jeg skreg af grin og kæmpede godt i mod. Han tog et godt tag om min talje og hev mig op at stå sammen med ham hvor han lagde en hånd på hver af mine kinder og gav mit et blødt kys på munden.
Vi gik indenfor og lod de to andre tumlede rundt ude i sneen.
Da vi kom ind stod Anne klar med en kop varm kakao til os hver. Det har jeg nemlig fået lov til at kalde hende. "Jeg så hvor meget sne i gav hinanden så jeg varmede lidt kakao til jer!"
"Meget morsomt mor." Svarede Martinus med et smil på læben imens at jeg bare smilede taknemligt fordi at jeg ikke forstod hvad hende og Martinus snakkede om. Vi satte os ind i stuen og jeg lagde mig på hans mave og så snakkede vi.
Vi talte om turen til Los Angeles og så kom jeg i tanke om pakken i min jakkelomme. "Ehm Martinus?" Spurgte jeg sødt. Han nikkede undrende "Må jeg godt åbne send er gave nu selvom at du er her?" Han nikkede igen "Ja selvfølgelig må du det!" Jeg gik ud i gangen og hentede gaven i min jakkelomme. Den var lille, indpakket i sølvfarvet papir og med lilla bånd. Jeg gik op til Martinus igen og satte mig ved siden af ham. Jeg begyndte at trække det sølvfarvede papir af med små bevægelser og så at han sad helt stille og ventede spændt på min reaktion. Jeg fik papiret af og så endnu en æske. Hvad mon det var?

Heiii første kapitel i 2'eren håber at i kan lide det!💖💎💜

§Maybee