Never Let You Go, Never Let Me Down💎💜 (marcusandmartinus)

16. Du e fantastisk

Det var fredag morgen og klokken var 6:40. Stine og jeg løb rundt som nogle stressede høns uden hoveder for at finde min engelsk bog som borte havde taget. Det lykkedes os ikke men Stine lovede at lede videre mens jeg var i skole. Hun skulle jo ikke med da vi jo skulle overraske Mac senere til festen.

Jeg mødte Marcus og Martinus lige ved mit trappetrin, så jeg skyndte mig at smække døren i så de ikke opdagede Stine. "Hvorfor så aggressiv mod den stakkels dør?" grinede Marcus. Jeg grinede med og svarede derefter "Der var gennemtræk og så startede jeg med at slå skulderen ind i den da jeg skulle tage sko på lige før i kom så jeg følte at den havde fortjent det!" drengene grinede, "har du overvejet at træne hende i noget balance?" hviskede Marcus drillende i Martinus's øre. Jeg kiggede surt for sjov på ham og gjorde ligesom for længe siden på hotellet i Oslo, slog ham på skulderen. Martinus tog min hånd og trak mig med på vej til skole.

Jeg trak den sidste times bøger ud af skabet og gik mod matematikklassen. Jeg havde næsten alle mine timer sammen med drengene undtagen de ekstrafag man skulle have vi selv havde valgt. Jeg havde spansk, hvor drengene havde tysk og fransk. For en gang skyld var de væk fra hinanden i skolen. Marcus havde tysk og Martinus havde fransk. Jeg var bare blevet smidt på det hold med færrest elever altså spansk... Men her gjaldt det altså matematik. Jeg hadede ikke matematik men, jeg elskede det heller ikke lige frem. Smilla havde lovet at holde fri så hende og Stine ville køre ud og handle sko mens jeg var i skole. Det virkede ikke til at drengene havde fået mistanke efter jeg havde smækket med døren. Heldigvis... Vi sad ude i fællesarealet og lavede matematik, Martinus og jeg. Han var ved at regne arealet af en trekant ud på min mobil da jeg fik en besked fra Stine.

Stine Hey vi har købt sko og glæder os til i aften! Ville bare vide hvornår du har fri?<3

Martinus kiggede på mig med et overrasket ansigtsudtryk efter at have læst beskeden. "Er hun her, i Trofors?" hviskede han efter at have kigget rundt. Jeg nikkede og smilede hemlighedsfuldt."hold k*ft hvor er du fantastisk hvis du har arrangeret det for Marcus!" hviskede han igen med et stolt udtryk i øjnene. Som tak kyssede jeg ham på kinden.

Klokken var 18:45 og om 15 minutter skulle vi være til den der fest for klassen. Vi var 10 piger i klassen og 11 drenge. Derfor passede det jo perfekt at Stine kom med. Jonas havde tilsidst været modig nok til at invitere Emmy så hun var helt oppe i skyerne. Jeg stod og krøllede Stines lange, mørke hår og snakkede med min moster imens. Pludselig skrev Martinus til mig og jeg bad Smilla tjekke hvad han skrev.

Martinus Hey søde. Marcus vil ikke med fordi han mener at det er værdiløst når ny Stine ikke er der... Hvad gør jeg?<3

Jeg bad Smilla svare at han skulle overtale ham meget overbevisende og sende et hjerte ligesom han havde gjort tilsidst. (her er alle pigerne og deres sæt 😍)