Never Let You Go, Never Let Me Down💎💜 (marcusandmartinus)

21. You and I were only friends

Martinus's synsvinkel
Deres forskellige sangstemmer vækkede mig fra min søvn. Marcus var som sædvanlig lidt sløvere i optrækket og vågnede noget langsommere. Jeg trak en hånd gennem mit hår og gned søvn ud af øjnene. Vi havde sovet inde på Marcus's værelse og pigerne inde på mit. Jeg lå på en madras på gulvet og Mac i hans seng ofc. Emma kravlede op i sengen og ruskede lidt i Marcus. "Marcus dit dovne læs kom så op du har fødselsdag!" Vi skraldgrinede alle sammen hvorefter vores forældre og Emma gik ned i stuen. Maya og Stine blev hos os. Maya satte sig blidt ned på mit skød og nussede min nakke. Der gik heller ikke længe før små smaskelyde kunne høres bag os oppe i sengen, Marcus var vist vågnet op. "Hvad er klokken smukke?" hviskede jeg blidt i hendes øre før jeg vendte mig rundt med et kækt smil på læben. "Altså jeg ved ikke hvem der bliver spist først men jeg ville da være taknemlig for både at have en veninde og en bror i morgen." Stine rødmede og gemte sit hoved ved Marcus's bare bryst mens han bare grinede. Jeg vendte hovedet rundt igen og ventede svar fra Maya på mit spørgsmål. Hendes ansigt var helt forvrænget og forkert. Hun var bange. "Maya hvad sker der?! Sidste gang du så sådan ud i hovedet var det ikke godt!" nu var Stine og Marcus's opmærksomhed også ved Maya. Jeg trak hende ind i min favn hvorefter hun hviskede tomt "Han er her." Jeg fattede hat af hvad hun sagde men kunne fornemme forståelse i Stine's ansigt. "Han?" spurgte Marcus forvirret men Stine tyssede bare på ham som 'vent-til-senere!'
"Rasmus?" spurgte Stine forsigtigt hvorefter Maya nikkede. Ved det navn ringede en klokke i mit hoved, det var ham som havde forsøgt at voldtage Maya havde de fortalt. "Må vi se beskeden søde?" spurgte jeg roligt hvorefter hun lagde mobilen i min hånd. Mine øjne løb over den truende besked og mærkede vreden buldre op i mig. Min rystende hånd lod mobilen gå videre til de to andre og jeg forsøgte at slappe af. Der stod:

Rasmus
Hva så Mayabadaya?
Er du blevet kendt med din lille kæreste eller hva? Tillykke med hans fødselsdag der, hvad var det nu han hed når ja MARTINIUS! Hold nu kæææft jeg er go'! Hva? Nå ville egentlig bare sige at jeg kommer forbi med en lille gave senere nu når Stine ikke er her til at stoppe mig og hvis du ikke har slået op med din lille postjerne inden så slår jeg ham og hans bror sønder og sammen. Ses.
Din Rasmus.

"Han er jo syg i hovedet." hviskede Stine som var den første til at komme sig over chokket. Jeg mærkede Mac's beroligende hånd på skulderen og derefter hans nu dybe stemme "Rolig Tinus du mister besindelsen." Jeg mærkede ham løsne mit greb om Maya en smule for at jeg ikke knuste hende og jeg slappede af.
"Den er 9:57." smilede Maya tappert og jeg spærrede øjnene op. Der var kun 3 minutter til hendes sang blev frigivet!
 
Mere senere håber jeg på! Hvad sker der så?!😱🦄

~Maybee