Mystic Messenger 2 - Unknown

Pas på

Yoosung's synspunkt

Jeg så op, mit hoved dunker af pokkers til.. ARGH! Jeg hørte et skrig, jeg for op og så rundt, så mørkt! Jeg hader mørke.. Jeg tog mig til hovedet, "Hvad fanden skete der?" Mumlede jeg. "Så mange ting" Jeg for sammen "Hvem der?" "Mig her" Jeg rullede med øjnene "Yoosung?" "Mh hvor kender du mit navn fra?" "Det er Haru din skid!" Brummede hun. "Oh" Jeg rejste mig op "Hvor er vi?" "I en sindssyg personens kælder" "Rip" "Banke banke på" "NEJ GÅ VÆK!" Råbte Haru, "Næh" Han tændt lyset, jeg hvæsede. Haru knurrede og så ondt på ham, "Dig" hviskede jeg, han så på mig. "Yoosung, Yoosung, Yoosung, hvor kender du mig fra?" Jeg så ind i hans øjne "Jeg har set dig, Felix var så tæt på at afsløret dig" Jeg slog ind i væggen "Du ødelagde alt for ham!" Han trak på skuldrene "Og?" "HANS FAMILIE TROR HAN ER DØD!" Han smilede stort "Felix er lige så dum som min tvilling" Jeg lod hovedet falde. "Den eneste der er dum her, er dig" Hvæsede jeg. "Kom Yoosung vi skal lege en lille leg" Jeg gik baglæns "Hvad mener du?" Spurgte jeg, han smilede "Rolig det gør ikke ondt" Han trak mig op "Hvad har du tænkt dig?" Haru så på ham, "HVAD HAR DU TÆNKT DIG!?" Han smilede "Yoosung ville se.. Anderledes ud når han kommer tilbage" Jeg så skræmt på ham. "Hvad snakker du om Saeran?" Han smilede "Bare rolig Yoosung" Han klappede mig på hovedet "Der sker ikke noget" Han trak mig med "ER DU KLAR OVER HVOR MEGET SUZUME VILLE DRÆBE MIG HVIS JEG LADER DIG RØRER HAM?!" Jeg smilede stille, Suzume..

Suzume's synspunkt

Jeg rejste  mig op, hvad var det nu jeg skulle? Jeg trak på skuldrene og skulle til at sætte mig da det bankede på. Jeg gik over mod døren, jeg så Jaehee som så forpustede på mig. "Suzume.. Yoosung.. Hospatilet nu" Før jeg kunne nå at spørger om hvad der forgik. Trak hun mig med.

Yoosung sad med forbinding foran det ene øje. Han så op "Suzume, Jaehee" Jumin sidder ved siden af ham. "Mr. Han kom" Jaehee nikker mod døren. Jumin rejser sig op, da han går forbi mig giver han mit skulder et klem. Lige så snart døren lukkede sprang jeg i hans favn. "Yoosung" Jeg gemte mit ansigt i hans skulder. Han krammede mig, "Hvor har du været?" Spurgte jeg. "Det er ikke vigtigt" Mumlede han, "Hvad er der sket" Han så ud til at havde ondt "Jeg har mistet øje" Jeg så undrende på ham. "Stadig ikke vigtigt" Jeg rullede med øjnene og slog ham ondt. "Her har jeg gået og været bekymret og så siger du det ikke er vigtigt? Er du klar over at-" Han trak mig ind til ham og kyssede mig. "Shh Suzume, shhh" Jeg blinkede forvirret "Huh?" Han grinede og smilede skævt. "Jeg elsker dig, Suzume" Jeg så undrende på ham. Hvad sagde han lige? "Elsker du også mig?" Jeg tog mine hænder op til hans ansigt og kyssede ham blidt. "Ja jeg elsker også dig"

//ENDNU ET KAPITEL! Woaw det kører for mig//