Mystic Messenger 2 - Unknown

Fortæl mig mere

Alina's synspunkt

"Alina!" Jeg så bag mig og smilede skævt til Zen. For derefter at vende mit hoved om igen og læste videre. Han sat sig ved siden af mig og tog bogen fra mig. Jeg så forvirret på ham, han smilede stort og kastede bogen væk. Jeg så blankt på ham "Du er død i min verden nu" Han grinede og støttede sit hoved med sine hænder og kigger på mig. "Hvad glor du på?" Hvinede jeg og slog ham hårdt på armen. Han smilede skævt "Hva så bliver man lidt genert? Men det er jo klart altså gik lige på det her. Guderne har smilede ned til mig" Jeg rullede med øjnene "Så siger vi det"
Stilheden lagde sig om os, "Dine øjne.." Jeg skyndte mig at kigge væk. Han tog fat i min hage og tvang mig til at se på ham. Jeg lukkede mine øjne i. "Alina åben øjnene" Nej.. "Se på mig, Dreamer" Jeg åbnede forsigtigt øjne. Jeg så ind i hans røde øjne, ikke fordi han har grædt eller er træt. Men hans øjenfarve er rød.. Jeg ved ikke hvor længe jeg lod han se ind i mine øjne. Men alle minderne overfaldt mig, jeg bed mig hårdt i læben og lukkede øjnene hårdt i. Tårerne truede med at komme men det tillod jeg ikke. "Hvad var det?.." Jeg sank en klump og åbnede øjnene og så ned på mine hænder. "Jeg.. Mine øjne.. Fortæller min historie, alt hvad jeg har set som er vigtigt"  Jeg sukkede. "Hvor meget nået du at se?" Mumlede jeg, "Dine forældre.. Døde i et flystyrt" Jeg nikkede stille. "Er du okay?" Jeg så op på ham "Det burde være mig der spurgte dig om det" Jeg rejste mig op. "Men nu må jeg altså hjem" Jeg bukkede mig ned og tog bogen. Jeg mærkede en hånd på mit håndled "Ikke flygt" Jeg tog min hånd til mig og rejste mig op. Zen så på mig "Luk mig ind Alina" Jeg så ned "Det ved du godt jeg ikke kan" Jeg vendte mig om og begyndte at gå. Zen trak mig ind til ham, jeg så ind i hans bryst. "Du kan ikke flygte bare fordi en prøver at lærer dig at kende" Jeg rystede på hovedet. "Du kender mig da" Han rystede på hovedet "Du lader mig ikke komme tæt nok på" "Vi har ikke kendt hinanden i så langtid" Forklarede jeg ham. "Nej men du skubber mig væk!" "Hvad snakker du om? Ved du hvad jeg ville ikke diskutere med dig. Vi har ikke kendt hinanden længe nok til at begynde råbe af hinanden" Jeg åbnede døren. "Bliv" Jeg tog mig til hovedet "Du skal øve dine replikker" "Du kan hjælpe mig" Jeg tøvede "Okay.." Han smilede stort "Tusind tak!" Jeg smilede forsigtigt til ham.

"Vi ses Zen" Jeg krammede ham, han klappede min ryg "Vi ses Alina" Jeg var næsten ude af døren "Alina?" Jeg så på ham "Yup?" "Fortæl mig mere" Jeg løftede et øjenbryn "Fortæl mig mere" Jeg bed mig eftertænksomt i læben. "Okay" Sukkede jeg og lukkede døren bag mig. "Jeg bruger ingen ord bare se mig ind i øjnene" Han kiggede ind i mine øjne. Jeg ved ikke hvor længe vi bare stod og holdet stirre konkurrence. Jeg smilede skævt til ham "Nu må jeg altså afsted" Jeg skyndte mig ud af døren og gik mod mit hjem. Jeg åbnede døren og så rundt, her er noget så mørkt. Jeg fumlede efter en lyskontakt og bankede min fod ind i en stol. "Av for satan!" Hvæsede jeg og fandt endelig lyset. "Shit hvad laver du her?!" Jeg så forskrækket på ham "Det er for sent" "For sent?" "Nu er det virkelig for sent og jeg ved ikke om jeg kan hjælpe jer" Jeg lagde armene  over kors. "Felix du kan ikke bare bryde ind og-" "Flygt eller kæmp, dræb eller bliv dræbt" Han forsvandt, jeg gøs "Hvorfor gør han det der altid?" Mumlede jeg for mig selv.