Mystic Messenger 2 - Unknown

Mørket det falder

Haru's synspunkt

Jeg åbnede mine øjne, eller har jeg? Det er stadig mørkt? Mine øjne begyndte at kunne se, i mørket. Jeg er i et rum med tremmer?! Jeg rejste mig op, mine ben rystede under mig. Balance, balance, plz balance. "Hvor er jeg?" Jeg forventede ikke nogen ville svare mig, derfor sprang jeg op da jeg hørte en stemme. "I paradiset" "Huh? Siger du jeg er død?! Og jeg nåede aldrig gøre det jeg vel" Jeg så drømmende ud i luften "Møde en elefant i virkeligheden og blive dens bedste ven" "Det slag har hvis dræbt nogen hjerneceller" Mumlede min kidnapper. Jeg hvæsede og tog fat i tremmerne "Luk mig ud dit bæst" Jeg så truende på ham, han så dovnet på mig. "Hvem er du?!" Han så koldt på mig "Din befrier fra løgnene" Jeg så undrende på ham. "Løgnene?" "RFA er en stor løgn" "Du er en stor løgn" Hvæsede jeg og rakte ud efter ham. Han gik et par skridt tilbage "Jeg kender sandheden Haru.. Lyt til mig, lad mig befri dig fra løgnene" Han smilede stort til mig. "Befri mig og så skal jeg befri verden fra din eksistens" Han brummede "Skarp tunge hva? Din mund ville en dag give dig problemer" "Nå, jeg er da ligeglad" Han lagde hovedet på skrå og tændt lyset. Jeg hvæsede og gemte mit ansigt i mine hænder. "Slap af" Grinede han, "Hvem er du?!" Hvæsede jeg og så op "Et menneske" Jeg brummede "Nej det siger du ikke?! Jeg troede du var en lille vov vov" Han smilede skævt, "Haru er du sulten?" "Nope" "Du har sovet i en uge" "Og?" "Du burde være sulten!" "Næh" "Jo?" "Jeg gider ikke at have din mad! Hvem siger du ikke har taget gift i den?!" Han rystede på hovedet. "Hvis jeg skulle dræbe dig, så havde jeg allerede gjort det" Jeg knurrede "Når jeg får fingrene i dig, så dræber jeg dig! Genopliver dig for at dræbe dig, om og om igen" Han lagde hovedet på skrå. "Jeg glæder mig" Han grinede og vendte sig om og slukkede lyset.

//DAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAM DAM DAM! Haru!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!//