Mystic Messenger 2 - Unknown

Hvor er jeg?

Haru's synspunkt;

Jeg vågnede stille op og så rundt, hvad satan? Jeg sat mig op og så rundt "Hvem har sprunget en bombe her?" Mumlede jeg, "Ja undskyld, jeg ville havde ryddet op" Jeg så på Luciel. "Luciel!" Jeg sprang op, men knækkede sammen med det samme. Han greb mig "Wow pas på Haru" Han sat mig ned i sengen igen "Jeg ville ikke havde du slår dig endnu mere" Jeg tog mig til den ene hofte og skar et ansigt "Hvorfor gør det så ondt?" Hviskede jeg stille, han trak på skuldrene og skubbede mig blidt ned i sengen "Nu skal du sove" "Men jeg har lige sovet!" Han grinede og tog dynen omkring mig, mh den dufter godt. "Jamen mange tak" Grinede han "Huh?" "Det tænkte lidt højt, honey" Honey?! Han så over mod mig fra alle hans computer "Sulten?" Jeg nikkede, han forsvandt, der kom noget flyvende mod mig, jeg greb det. "Honey Buddha Chips?" Jeg løftede et øjenbryn "Være beæret" Jeg åbnede den og begyndet at spise. Jeg så på Luciel der sad ved sine computere, jeg så rundt, er vi på en forladt metro? Jeg kiggede tilbage på ham, jeg spiste videre imens jeg så ham lavesit job. Han sukkede "Hvorfor kan jeg ikke koncentrer mig?" Han gemte sit ansigt i sine hænder imens han rev sig selv i håret. "Fordi jeg er her?" Gættede jeg, han så over på mig og smilede skævt "Godt gæt og du har nok ret" Jeg så ind i hans øjne "Luciel hvornår har du sidst sovet?" Han gabte højlydt "Det kan jeg ikke huske" jeg rejste mig op med rystende ben, han sprang over til mig for at støtte. "Sæt dig ned" Sagde han beroligende "Nej nu skal du sove" Sagde jeg bestemt. "Men jeg- Nej!" Afbrød han sig selv? "Jo" Jeg skubbede til ham men han rykkede sig ikke en eneste centimeter. "707! Seven! Luciel!" Sagde jeg imens jeg skubbede til. Han grinede og klappede mig "Beklager du kan ikke rykke på mig" Jeg pustede til mit hår og lagde armene over kors. "Nu lægger du dig ned og begynder at sove!" "Men jeg-" "Det er ikke nogen diskussion unge mand!" "Jeg er ældre end dig?" "Og hvor ved du så det fra?" "Jeg er jo hacker, you remember?" Jeg sukkede "Ville du ikke nok være sød at lægge dig til at sove?" Spurgte jeg og så på ham med store bedende øjne. "Jeg ved ikke rigtigt.." Mumlede han "Pleaseee?" Han sukkede men lagde sig ned, jeg smilede triumferet og skulle til at gå over til en stol og sætte mig der. Da jeg blev smidt tilbage "Nope du bliver her, unge dame. Kramme bamse!" Han hvinede det sidste og krammede mig hårdt, jeg grinede og puttede mig ind til ham og faldt langsomt i søvn.

//Bogen nærmere sig sin slutning, hehehhehehheh//