Suzume's synspunkt
Jeg gik over mod huset igen, jeg har bare været ude i haven og trække noget friskt luft. Jeg mærkede en hånd på min mund, jeg sprællede og prøvede at komme fri. Mit skrig blev kvalt af hånden. "Det sjovt i piger gør altid det stik modsatte når vi drenge giver jer et godt råd. I læste videre, i efterforsket. Det kan jeg leve med da i ikke kommer langt. Men at i bliver ved med at opsøge de mennesker! Der går grænsen" Felix.... "Jeg sagde i skulle stoppe imens legen var god. Men gjorde i det? Nej nej lyt ikke til Felix, han kan bare rydde op efter os. Er i klar over hvad i har gjort?" Han hvæsede det sidste. Jeg rystede på hovedet. "I står til lort til halsen, unge dame. Dette er ikke en joke! I ude hvor i ikke kan bunde. Og nu kan i ikke vende om, i tre piger har lige blandet jer ind i en hemmelig krig. Og. I. Kan. Aldrig. Komme. Ud. Igen! Så nu lytter du godt efter Suzume. Hvis du ikke ville lege død, skal du gør PRÆCIS som jeg siger. Okay?" Jeg svarede ikke eller lavede noget tegn overhovedet. "OKAY!" Hvis han ikke holdt fast i mig havde jeg nok for sammen. Jeg nikkede stille. Han slap mig langsomt, jeg så halvt skræmt på ham. "Din veninde Alina har hvis lige gået fra festen af. Ikke frivilligt! Og jeg ved hvordan vi får hende tilbage" jeg nikkede stille. "Okay så..." Jeg afbrød ham "Og hvordan ved jeg det er sandt?" "Undskyld mig?" "Jeg mener hvorfor skulle jeg stole på dig? Jeg burde råbe og skrige for derefter at slå dig ned. Hvordan ved jeg at du ikke er den dårlige her? Hvorfor skulle jeg tro på dig?" Han så frustreret på mig. "Suzume du bliver bare nødt til at tro på mig!" Flippede han ud og så på mig.
VOUS LISEZ
Mystic Messenger 2 - Unknown
Roman pour AdolescentsFredagen nærmere sig og alt begynder at ændre sig. Intet var det samme som den gang de trykkede på appen for første gang. Men ville de tage imod et råd fra en de ikke rigtig kender? Ville Unknown lad dem slippe? Eller er dette enden på alt?
