My Brothers Best Friend - Citybois

Kapitel 47

Anthon lægger mobilen fra sig og begynder at tage tøj på.
Jeg sætter mig irriteret på sengekanten og sukker højlydt.
"Hvad nu?" Spørger han og sukker.
Jeg svarer ham ikke, men kigger bare stift ud i rummet.
Han sukker og sætter sig ved siden af mig.
"Hvorfor spurgte Emma om du kom over?" Spørger jeg.
Anthon kigger stift på mig, derefter ned på gulvet, og så op på mig igen.
Han sætter sig på sengekanten ved siden af mig og tager blidt min hånd.
"Der... øh... der er noget jeg... der er noget jeg bliver nødt til at fortælle dig" siger han tøvende.
Jeg kigger mærkeligt på ham.
"Hvad er der?" Spørger jeg.
"Øh..." siger han, og kigger ned.
"Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal sige det, men..." siger han og tager en dyb indånding.
Han skal til at sige noget mere, før jeg afbryder ham.
"Du har været mig utro. Med Emma. Har jeg ret?" Spørger jeg, og kan mærke tårerne presse på.
Han kigger stift på mig før han nikker.
Jeg kigger ned igen, og kan mærke tårerne trille ned ad mine kinder, som regn på et vindue.
Jeg kigger op på Anthon, som ser fuldstændig kold ud.
"Vil du ikke være sød at gå?" Spørger jeg lavt, grædende, selvom jeg har lyst til at råbe ind i ansigtet på ham.
"Burde vi ikke snakke om det?" Spørger han stille.
Jeg ryster på hovedet, stadig grædende.
"Jeg kan ikke stole på dig..." siger jeg.
Han bliver ved med at kigge på mig, nikker og går med langsomme skridt ud af døren.
Så snart han er væk lægger jeg mig ned i sengen, og begynder at stortude.
Jeg har aldrig grædt så meget, og det værste ved det hele er, at der ikke er nogle der kan holde om mig imens.

-----------
Note:
Oh damn drama.
Ej okay, sorryyyyyy for at der er gået så lang tid, men har ikke lige haft motivation osv. Til at skrive, men je er tilbage nu!!