My Brothers Best Friend - Citybois

Kapitel 19

"DN!" Er der én der råber efter mig da jeg går ned ad skolens gange.
Jeg vender mig om og får øje på Simon.
Jeg sukker og går videre.
"Hallo, vent lige!" Råber han og løber op ved siden af mig.
"Jeg holder fest i aften. Vil du med? Du kunne jo tage ham der Anthon med" siger Simon.
"Jeg skal noget andet" siger jeg og går hurtigere.
Det er fredag i dag.
Anthon og jeg er stadig "sammen" hvis man kan kalde det det.
Vi har været meget sammen, men det har været meget diskret.
Thor ved stadig ikke noget om det, og det bekymrer mig rimelig meget.
Vi skal til fest hos nogle af Anthons venner.
Thor skal ikke med, så jeg kan heldigvis være Anthons "kæreste" uden at det er en hemmelighed.
Da jeg kommer ud til min cykel kører jeg egentlig bare hjem.
Jeg pakker en taske og tager så hjem til Anthon.
Da jeg banker på er det Anthon der åbner.
"Hej" siger jeg og smiler.
"Hej" siger Anthon og smiler endnu større.
Han trækker mig ind i et kram og giver mig et kys.
"Glæder du dig til i aften?" Spørger Anthon da vi kommer ind på hans værelse.
"Det ved jeg ikke. Der er jo ikke nogle jeg kender" siger jeg og sætter mig i Anthons seng.
"Neeej, men det kan du jo komme til" siger han og kommer over til mig.
Han tager den ene arm om mig og giver mig et kys.
"Jeg elsker dig. Ved du godt det?" Spørger Anthon.
Jeg smiler svagt.
Jeg vidste det jo egentlig ikke.
Jeg havde godt nok en forventning om at han gjorde, men jeg havde ikke regnet med at han ville sige det.
"Jeg elsker også dig" siger jeg og undlader at svare på hans spørgsmål.
Vi ligger i lang tid, helt tæt, og bare nusser hinanden i håret, og holder i hånden, og siger "jeg elsker dig" gang på gang.
Alting er perfekt for at sige det ligeud.

***

Lidt i 9 står vi foran et stort lysegult hus.
Vinduerne er beskidte og et af dem er også smadrede.
Da Anthon åbner den store hoveddør knirker det højere end nogensinde.
Vi træder indenfor og videre ind i stuen.
Lokalet er stort og har mørke vægge.
I midten af rummet står der et bord med et par stole omkring, og ovre i hjørnet står der er sofa og et lille fjernsyn.
Jeg klemmer lidt om Anthons hånd og følger efter ham, da han går rundt og hilser på sine venner.
Vi får lidt at drikke.
Ikke så meget, men lidt.
Da klokken nærmer sig midnat havner vi i sofaen.
Jeg sidder tæt op ad Anthon med mit hoved hvilende på hans bryst, da en høj mørkhåret fyr kalder på Anthon.
"Jeg kommer tilbage lige om lidt" siger Anthon og rejser sig.
Jeg kigger lidt rundt på de andre der sidder i sofaen.
De sidder næsten allesammen med en smøg i munden og en øl i hånden.
Flere af dem kigger på mig.
En af dem sætter sig over ved siden af mig og lægger hånden på mit lår.
"Så du er sammen med Anthon" siger han spørgende.
Jeg nikker svagt.
"Okay så, hvor gammel er du?" Spørger han.
"15" siger jeg uden at kigge på ham.
"Nå, nå. Du er ung" siger han.
Jeg vil gætte på at han selv er omkring de 21, så ja. Jeg er vel rimelig ung for ham.
"Du ved godt at... Anthon ryger ikk?" Spørger han.
"Jo?" Siger jeg spørgende.
"Og drikker?" Spørger han.
"Ja?" Siger jeg.
"Og tager stoffer" siger han.
Jeg kigger på ham.
"Anthon tager skuda ikke stoffer!" Siger jeg.
"Jo, det gør han" siger han og tager hånden længere op ad mit lår.
"Og hvorfor skulle jeg tro på dig?" Spørger jeg.
"Fordi det er rigtigt" siger han.