Diva Number Two

Kapitel 1

Brianna:

"Bri, har du det med?" Spørger Casper, og rækker hånden frem. "Åhh Casper, troede du virkelig, at jeg havde glemt det?" Spørger jeg ham for sjov og rækker en lille pose med noget hvidt pulver i. "Bri min elskede pige" griner ham og lægger det hvide pulver ud på bordet i en lang streg.

"Hey drenge jeg skal hjem nu, mor nervøs ligger nok der hjemme og skider grønne grise" griner jeg og svajende går i mod Casper. "Vi ses Bri" mumler han ind i min lederjakke. Jeg trasker svajende ud af kælderen, med et råb bagfra. "Åh Bri, husk mere pulver næste gang!" Jeg trækker min finger op i mod ham og nej, det er ikke en pegefinger. Grinende og næsten vaklende går jeg hjem i stilhed, men nogle ustyrlige grin sniger sig ud, uden nogen særlig grund.

Grinende træder jeg ind i gangen og smider bogstaveligtalt mit tøj af og går ind til de andre. "Heeeej" fniser jeg, og drejer ubalanceret rundt om mig selv, inden jeg fører retningen mod trappen. "Har hun indtaget det igen?" Hvisker min søde dejlige lillebror. Jeg smutter hurtigt ind på mit genkendelige værelse.

Jeg falder omkuld på sengen. Besværligt rækker jeg ned i min bukselomme, for at tilkalde min mobil. Med nogle få støn og jamren får jeg besværligt min mobil trukket hen over hovedet på mig selv.

(Det er meningen, at ordene ikke er rigtig stavet)
Besked til "ultra dumme spasser"
Søde delige lææækreee,,,, duuu mitt livs sknhed. Savner diig,,,. Ikkee anet end diog.. løøsten stiger og rober dig ddiih....

Jeg trykker send, unden en anelse om hvem denne person er, som jeg har skrevet til.

Det er det første kapitel i diva number two. Jeg ved den ikke er så lang, men dette skulle bare være en indledning, så den næste er Brooklyns synsvinkel fra starten, så den bliver nok heller ikke så lang. Brooklyns synsvinkel kommer måske op om 3 timer. I know at det er lang tid, men jeg skal noget de her 2 timer der kommer nu, så jeg har en time til at skrive Brooklyns synsvinkel.