Diva Number Two

Kapitel 10

Brooklyn

"BROOKLYN!!" Er der en, som råber nede fra stuen af. Jeg vågner med de største tømmermænd. I går valgte Charles og jeg at tage til fest, nu når jeg kun har en uge tilbage i New York. Jeg husker ikke rigtig meget derfra udover jeg drak en del og tog en taxi hjem. "BROOKLYN!" Stemmen råber min far og braser døren. Jeg får et sæt og sætter mig helt op i min seng. "Hva, er der " spørger jeg ham irriteret over at have vækket mig så tidligt om morgen. "Gider du komme med ned i stuen" Siger han mere som et ordre end et spørgsmålstegn. "Jaja" Mumler jeg og rejser mig fra sengen. Jeg kigger hurtigt over på uret og klokken er kun 10:00. Gud jeg hader ham for det her.

Da jeg kommer ned i stuen, står både min mor og far med armene over kors. Hvad har jeg nu gjort, tænker jeg. Min far trykker play på fjernbetjeningen.
"Velkommen til Daily News - Celebrity" Siger en meget irriterene pige stemme. Jeg kigger først mærkeligt på dem, da de snakker om alle mulige ligegyldige ting, men da de siger navnet Brooklyn Beckham fanger de min opmærksomhed.

"I går blev Brooklyn Beckham set i byen med hans ven Charles Coop. De så ud til at have noget af en fest" fortæller damen i fjersynet og nogle klip fra i går bliver vidst. Vi danser, synger og drikker på de klip, så kan ikke se det helt store, fordi alle mennesker hygger sig en gang imellem, men damen fortsætter: "Drengene så også ud til at have et godt øje til de fleste piger på baren. Nogle var vidst bedre end andre." Et grin undslipper hendes læber og flere videoer og billeder popper frem, hvor Charles og jeg danser og kysser nogle piger. Og selvfølgelig skal damen træde endnu mere i det. "Er alt det her pga. hans broke up med Briannna Maving? Hvem ved." Slutter hun af og begynder med at ruinere andre kendte. Min far slukker hurtigt tv'et og kigger vredt på mig. "Jeg kan forklar" prøver jeg, men det kan jeg faktisk ikke. Jeg ved faktisk ikke helt hvad der skete. "Jeg er ligeglad med hvad, der skete mellem dig og Brianna, men tænkt dig bedre om næste gang" Siger min mor sur og irriteret og går sin vej. "Tænk dig om" slutter min far af med og går. Fedt kan den dag blive værre?

"Nå, men vi ses" siger Charles og lister ud af vinduet. Jeg fik forbud på at se nogle de næste to dage, så jeg smuglede Charles igennem mit vindue. Vi snakkede om hvad der skete i går, men vi husker begge ikke så meget andet end vi havde det sjovt. Charles forældre blev heller ikke så glade, men de låste ham i det mindste ikke inde på hans værelse. Nogle gange er det irriterende at have kendte forældre. Folk tror man er helt speciel og når man laver fejl, skal der gøres et stort nummer ud af det, men jeg er jo ligesom alle andre, der ikke er kendte, hvorfor skal det gå udover mig?