En ud af tusinde Ft. Marcus & Martinus

Koncerten

Hej alle sammen
Jeg hedder Simone og jeg er kæmpe fan af Marcus og Martinus. Jeg skal snart med til en
af deres koncerter, det er her på lørdag og jeg glæder mig for sindssygt. Jeg skal til koncerten med min bedste veninde Jose og man kan vel kalde os for super fans.
3 dage senere.
Vi står rigtig tidligt op for at komme helt forrest. Vi kommer der ud i god tid, vi venter i rigtig lang tid, men endelig bliver klokken 19 og koncerten begynder. Vi står helt tæt på dem, og vi har fantastiske pladser. Jeg synes vi begynde at blive mange piger, og de ville jo også rigtig gerne op foran. De skubber og presser sig frem og jeg bliver meget mast. Jeg begyndte at få det meget dårligt. Det begyndte at falme lidt, og det blev hurtigt sort. Det sidste jeg så var en vagt der kom imod mig.

Jose's synsvinkel
"Simone!? Simone!?" Råber jeg. En vagt kommer imod os og spørger ind til hvad der er sket. Jeg fortæller at hun nok er blevet presset for meget op mod hegnet. Vagten bar hende over og sagde "kom med" jeg er bekymret, jeg går lige i hælen på vagten. Vi kom ud bag ved, vagten lade Simone på en sofa og sagde bare jeg skulle sætte mig og han ville komme med noget vand til Simone. Simone begyndte at åbne øjnene lidt igen.

Simone's synsvinkel
"Jeg har virkelig ondt i hoved" sagde jeg da jeg havde åbnet mine øjne en lille smule. "Hvad skete der?" Sagde jeg med en nysgerrig stemme. Simone forklarede hvad der var sket og vagten kom efter med et glas vand. Jeg drak det. Jeg fik det lidt bedre. "Hvad med koncerten?" "Det skal du ikke tænke på Simone, du skal bare lægge dig til at sove lidt. Jeg bliver her hos dig" siger Jose lige efter. "Det er jeg glad for". Jeg lade mig til at sove. Jeg vågner stille, Jose ligger på den anden sofa. Hun sover. Jeg kiggede på klokken og vi havde kun sovet i en 30 min. Jeg kan stadig høre drengen spille. Jeg besluttede mig for at sove igen.
10 min senere
Jeg bliver rusket i, og åbner stille mine øjne. Marcus. Var det virkelig ham der stod foran mig? Jeg åbner mine øjne helt. Jeg tog fejl... det var Martinus. Jeg rejste mig hurtigt op, jeg stod foran ham. Han smiler til mig, jeg smiler selfølgelig tilbage. "Man jeg har ondt i hoved" siger jeg bare ligepludselig. "Sæt dig ned igen" siger han med den sødeste stemme. Jeg elsker hans stemme. Han sætter sig ved siden af. Han ser bekymret ud. "Hvad skete der?" Spørg han bildt. "Jeg er ikke sikker, men jeg tror bare at jeg blev presset for meget op mod hegnet". Svarer jeg tilbage. "Det er jeg ked af" "det er ikke din skyld" siger jeg hurtigt efter.

Håber I kunne lide den og vil følge med. Jeg ved godt jeg måske starter lidt hurtigt ud og kommer hurtigt ind på Marcus og Martinus, men kan ikke vente med at skrive mere. Skriv en kommentar om I kunne lide den og vil have at jeg skriver videre❤