En ud af tusinde Ft. Marcus & Martinus

Lufthavnen

Jeg står nu og venter på Martinus og hans familie. Jeg kan ikke vente mere. Dørerne åbnes. Er det ham?

Det hele går i står. Jeg kigger på ham. Jeg begynder at løbe. Jeg sætter farten op. Vi får øjenkontakt, han begynder at smile. Jeg elsker hans smil, det har jeg ventet på at se. Vi mødes i et kram. Det var helt vidunderlig, det er det jeg har brug for lige nu. Vi slipper først hinanden efter lang tid. Vi kigger hinanden dybt i øjnene. Jeg smiler, han smiler tilbage. Vi krammer videre. "Jeg har virkelig savnet dig" hvisker han ind i øret på mig. Jeg fik lidt tårer i øjnene. "Jeg har også savnet dig" tilføjer mig efter et øjeblik. Jeg har aldrig prøvet at have det sådan her som jeg har med Martinus, jeg kan ikke beskrive den følelse jeg har i maven når jeg ser ham. Det er en fantastisk følelse. Tænk at jeg skal bo hos Gunnarsen familien. Det bliver rigtig hyggeligt, jeg glæder mig meget. Flyve turen hjem til Norge går hurtig da jeg sov knap hele turen. Jeg sover op ad hans skulder, jeg bliver rusket i. "Vi lander nu, du skal op" siger en lille stemme og derefter kysser mig i panden. Jeg får en glad følelse i maven. Jeg tager mit hoved væk og kigger på ham. Vi kigger hinanden i øjnene. Vi rykker tættere. Vi mødes næsten i et kys, men Marcus afbryder. "Job jov undskyld bare bliv ved med det i har gang i" "MARCUS!!" Siger Martinus irriteret. Jeg griner lidt for mig selv.

Senere på dagen

Vi ligger bare i Martinus's seng. Vi ligger tæt. Jeg føler mug tryk. Jeg kunne ligge her forevigt. Dagen i dag været hård, så vi falder begge stille i søvn.

Sry for et lidt kort afsnit, men håber stadig i kan lide den og følger med😘