En ud af tusinde Ft. Marcus & Martinus

Hate?

Slutning på afsnit 22
"Tinus? Hvad tænkte du på? Nu kommer der sikkert alt mulig hate og sådan?
"Rolig, hvis de vil hate så lad dem, det vil ikke ændre min kærlighed til dig" siger han og kigger på mig med de smukke brune øjne. Jeg slår ham blidt og krammer ham derefter.

Næste dag

Jeg vågner op af min telf vibrerer hele tiden. Er der nogle der ringer til mig? Nej det var alle mulige der havde tagget mig i en masse billeder. Jeg gik ind på en af dem, og så det var et billede af mig og Tinus kysse. Det var fra igår til koncerten. Hun skal bare forsvinde. Hun skal væk. Hun er ikke god for Martinus eller Marcus. Hun er forfærdelig. Hvorfor sang hun også med dem, hun synger jo mega dårligt! En tåre presser på. Jeg læser nogle af de andre. Nogle gode, men de fleste meget dårlige. Jeg begynder at græde. Jeg vækker åbenbart Tinus med mine vejrtrækning. "Hvad er der galt mus?" Siger Tinus bekymret. Jeg rækker ham min telf. Han siger ingen ting, han kigger bare ud i luften. "Sig noget!" Siger jeg og græder højlydt. Marcus kommer gående ind af døren og ser mig græde. Han kommer over og giver mig et kram. "Hvad sker der?" Tinus rækker ham telefonen. De har nu begge lidt tårer i øjne. Marcus kalder efter Kjell Erik. Han kommer ind. Inden han når at se mig. "Ja hvad så?" Han kigger på mig og de to andre, som et stort spørgsmålstegn. Marcus giver ham telefonen. "Far hvad gør vi?" Siger Tinus med gråd i stemmen. "Jeg ved det ikke, jeg snakker lige med de andre, okay?" Han giver mig et kram og kigger mig i øjne. "Hør her... du er en helt fantastisk pige, og du synger vidunderligt! Ik? Tro mig!!" Siger Kjell Erik. Jeg nikker og kigger ned i mine hænder. Tinus tager sin telf frem, han går ind på deres ms (ms = my story) han tager et sort billede. Han begynder og skrive. Jeg kan ik se, så jeg spørger "hvad skriver du?" Jeg kigger på ham. Han kigger på mig og giver et lille smil fra sig.

"Hey alle sammen, jeg vil bare lige sige at øhm... I skal vide at Simone er en helt fantastisk pige, hun synger vidunderligt og kan altid få et smil på mig og Marcus's læber. Hun for os til at grine, og vi har det altid mega hyggeligt! Så stop alt de hate, for altså det hjælper ikke noget, det gør ingen forskel. Vi vil altid elske hende og de kan I ikke ændre.

Han rækker mig telefonen og jeg begynder og læse. Jeg smiler i hele ansigtet og giver ham et kæmpe kram efter. Marcus hopper over i os og krammer med. "Av Marcus" griner jeg. "Marcus.. aha gå væ.. gå væk" for Tinus fremstammet. Aha Marcus hopper af og vi flækker alle sammen af grin.

---------------------------------------

Hey alle sammen❤️
Jeg ved ikke helt om jeg har lyst til at skrive mere på denne historie... så hvis I vil have jeg skal fortsætte, så skriv nede i kom.😶