En ud af tusinde Ft. Marcus & Martinus

Studiet

Det er helt fantastisk. Ubeskriveligt. Utroligt. Det er bare helt uvirkeligt, jeg kan ikke forstår det.

Lige nu sidder jeg i et studie sammen med Marcus, Martinus og alle de andre. De skulle høre om jeg sang godt nok til at kunne synge sammen med dem. Jeg begynder at synge noget fra deres seng "bae" og alle begynder at klappe efter. Jeg bliver genert, smiler og kigger bed i jorden. "Du synger jo helt vildt godt, det havde jeg ikke forventet" "Waow" alle siger noget i den stil og jeg bliver totalt overvældet. Martinus kommer imod mig og giver mig et kram. Det var rart. Han er ret god til at give kram. Jeg bliver prikket på skulderen. Jeg slipper Martinus og kigger bag mig. "Du skal helt klart synge sammen med dem, på deres nye sang" "mener du virkelig det?" Jeg kiggede på ham med store øjne og troede ikke rigtig på ham. "Ja helt klart, du synger jo helt fantastisk" siger han med en overbevisende stemme. "Tak virkelig, mange tak" siger jeg og krammer ham. Vi går igang med at lære mig teksten. Det er ikke så svært at huske, men alligevel lidt. Martinus kigger på mig. Vi får øjenkontakt. "Hvorfor kigger du sådan?" Siger jeg spørgende. "Jeg synes bare du er helt vildt smuk og jeg kan ikke forstå jeg har fundet en som dig" jeg smiler. Det er der ikke nogen der har sagt før. Jeg går hen til ham. Jeg sætter med ved siden af ham. "Jeg har meget glad for at du fandt mig" siger jeg og kigger ham dybt i øjnene. Jeg elsker de tidpunkter hvor vi bare kigger hinanden i øjne og ikke siger noget. På en måde taler vi med øjne. Det lyder mærkelig, men jeg ved at I ved hvad jeg mener. Dagen går med at øve sangen og få mine toner på plads. Jeg skal lige lære de svære. Jeg glæder mig virkelig til at stå på scenen sammen med dem og kigge ud over tusinde af mennesker. Jeg tænker stadig over hvad mon fansene vil sige. Marcus og Martinus skal her om to dage til et interview og jeg skal lige snakke med ham og alt med os og om han skal sige det. Dagen var været lang og vi skal hjem ad nu. Vi krammer alle farvel og enden jeg går ud, siger jeg "mange tak" "så lidt" svarer han tilbage og smiler. På vej hjem i bilen ligger jeg og sover op ad Martinus. Det har været en meget lang dag og jeg er en del træt. Da vi er tæt på at være hjemme, hvisker han ind i mit ører. "Hey mus, du skal vågne". Jeg gned mig i øjnene og kiggede på ham. Jeg gav ham et kys på kinden og sagde "tak for en vidunderlig dag". Han smiler til mig og giver mig et kys på munden. Det havde jeg ventet på hele dagen. Han er helt fantastisk. Vi er fremme og vi stiger ud ad bilen. Vi går mod hoveddøren da den bliver åbnet af Emma. Hun er så sød. Hun kommer løbende og giver mig et kram og efter et til drengene. "Hej søde, har det været en god dag"
Gerd Anne kigger på mig og smiler. "Den har været helt fantastisk, tak" svarer jeg tilbage og giver hende et kram. Hun er blevet ligesom en ekstra mor for mig, faktisk er hele deres familie blevet min familie. Jeg behøver ikke at være en anden foran dem, de handler mig ligesom deres datter og søster. Mit liv blev ændret, bare ved at være til en koncert.

Håber i kunne lide afsnittet😘