Mystic Messenger 3 - Disappeared

In my heart

Suzume's synsvinkel;

"Suzume!" Jeg vendte mig langsomt om "Hvad nu Yoosung?" Spurgte jeg træt. Jeg så ind i hans lilla øjne, han sendte mig et smil "Du ser sød ud når du er søvnig" "Mhh" Mumlede jeg og gabte stille. Han tog sine arme om mig, jeg lagde mit hoved mod hans brystkasse. "Har du hørt fra Alina?" "Nej" Sukkede jeg "Ikke en eneste lyd" Yoosung så ud til at tænke sig om. "Gad vide hvad der skete" Jeg trak på skuldrene "Har ingen ide Yoosung" Han kørte en hånd igennem mit hår, et svagt host kom fra mig "Er du ved at blive syg, Suzume? Skal jeg til at passe på dig?" "Det var bare et host din torsk" Han grinede stille. "Jaer meeen" Han krammede mig "Jeg ville passe på dig hvis du blive syg" "Jeg kan godt passe på mig selv!" Han prikkede min næse med et bredt grin "Siden hvornår er det mig der er blevet den ansvarlige og du den barnlige?" Stilheden lagde sig hurtigt ned over os. Jaer, siden hvornår er det sket Suzume? "Siden manden skal være ansvarlig" "Lyder kedeligt" Sukkede han. Han kiggede ind i mine øjne "Kan vi ikke bare leve som vi plejer? Bare som kæreste?" "Mange troede allerede vi var kærester der tho, såååh" Han sendte mig et smil, jeg sendte ham hurtigt et smil tilbage. "Du har nok ret" Grinede han akavet, "Men!" Jeg kiggede undrende på ham "Men hvad?" Spurgte jeg. "Det betyder vel bare vi ser søde ud sammen" Han lavede et peace tegn "Chu" Jeg rullede med øjnene. "Du er latterlig at hører på lige nu" Jeg tog en hånd på hans ansigt, vi grinede begge to. "Så jeg er ikke altid latterlig at hører på? Fantastisk!" Han strålede nærmest "Det sagde jeg intet om" Beklager Yoosung jeg har bare lyst til at drille dig lidt! "Ouch" Brummede han trist og lavede sørgelig hundeøjne. Jeg grinede og klappede hans kind "Fjols du ved da jeg elsker dig" "Rika ville aldrig havde gjort det der mod mig" Åh Gud tal ikke om Rika! "Gift dig med hende hvis du er så glad for hende" Jeg ved godt hun er død men god hvor kan det pisse mig af han altid skal nævne hende i vores samtale. Han tog fat i mit ansigt "Suzume Tanaka, dit lille fjols. Rika var min kusine. Ja hun havde en plads i mit hjerte og har det stadigvæk. Der er kun tre kvinder der betyder noget for mig og har betydet noget for mig" Han sendte mig et blidt smil. "Er min mor, Rika og.. Dig" Han kyssede min næsetip. "Jeg elsker dig glem aldrig det" Jeg puttede mig bedre ind til ham. "Sov sødt Suzume" "Mhh"

Jeg vågnede langsomt, jeg strakte mig og gabte højtlydt. Jeg lyttede til den rytmisk stille bankende lyd. Det gik op for mig at det var Yoosung's hjerte jeg sad og hørte til. Jeg kiggede op, hans blonde hår var rodet og gik ham ned til øjnene. Jeg sad og små grinede for mig selv, "Sovet godt?" Jeg for sammen, for satan da.. "For pokker Yoosung er du ude på at slå mig ihjel? Hjertestop., Hvor længe har du været vågn?" "Jeg er også næsten lige vågnet" Jeg nikkede langsomt. "Men har du sovet godt?" Jeg nikkede "Dig?" "Man sover altid godt ved siden af dig" "Fedterøv" Hostede jeg. Jeg tog en hånd op til hans hår og begyndte at lege med det. "Hvad ville du havde til morgenmad?" Jeg tænkte lidt over det "Omelet" "Som frøken ønsker" Han skulle til at rejse sig men valgte at blive liggende lidt endnu. "Spille LOLOL senere?" "Spille LOLOL senere"

//Heyh ho! For denne bog! Tog mig endelig sammen til at skrive et kapitel, Eheh.. Håber i kan lide det//