Mystic Messenger 3 - Disappeared

W-what? N-now?

Haru's synsvinkel

Jeg ved endelig ikke hvorfor Luciel har valgt at vi skulle gå en tur i dag. Men det havde han valgt. Han havde taget fat i min hånd og sagt vi burde gå en tur.

Han har ikke givet slip på min hånd siden.

Vores fingre var flettet sammen imens vi gik ned af gaden. Vi snakkede mellem alt fra himmel til helvede. "Okay kan du vente her?" Jeg så undrende på ham. "Klaaaaart?" Han kyssede min næsetip og slap min hånd. "Jeg er tilbage lige om lidt Haru" Jeg nikkede og så ham forsvinde.

Wow det var hurtigt jeg begyndte at savne ham..

Jeg kiggede lidt akavet omkring, folk gik omkring, nogen så glade, andre lignede stressheden selv, imens der var dem der bare så døde ud.

Sådan så jeg ud da jeg levede med mine forældre..

Jeg kiggede ind i et vindue som viste mit spejlbillede. Jeg smiler, jeg smiler hele tiden når jeg er sammen med Luciel. Jeg har helt ondt i kinderne..

What a clichè.. But I loves clichés..

"Jeg er tilbage~ Lololol har du savnet mig?" Jeg tog mine arme om hans nakke. "Måske~" Han smilede stort og kyssede mig hurtigt på munden. "Jeg har noget til dig" "Har du? Er det dig?" Jeg smilede til ham og legede med hans hår. Han bed min venstre øreflip blidt. "Jeg tror du har glemt jeg allerede er din" Hviskede han. "Det var ikke heeelt den måde jeg mente~" Han grinede lavt. "Oh? Så synes jeg vi burde gå hjem og giv dog til mig" Jeg rødmede. "W-what n-now?" Han grinede af mig og kyssede min kind. "Men det var den her jeg hentydet til" Han tog to ringe op der var lavet ud af sølv. Der stod noget på dem. 707 og Haru og mellem de to navne var en katte potte. "Nu har du sagt ja til mig. Så skal alle andre se du tilhører mig" Han tog ringen på min ringe finger. Den passede overraskende perfekt. Luciel kyssede min hånd blidt og tog hans egen ring på. Der stod det samme på hans som der gjorde på min. "Hvad synes du?" Han så nervøst på mig. Jeg viklede mine arme om ham og kyssede ham. "Jeg elsker den" Han sukkede lettet og flettede sine fingre ind i mine. "Det gør mig glad" Han nussede sin næse ved siden af min hals. Og gav min hals et lille kys "Du ved nu giver jeg dig slet ikke lov til at flytte" Jeg smilede og kørte mine hænder igennem hans hår. "Det okay med mig"

Jeg grinede da Luciel svingede mig rundt. "Man bærer altså kun en over dørtrinet når man er blevet gift" "Lololol tror du jeg hører efter nogle regler?" Han skubbede mig op af væggen og sendte mig et smil. Jeg grinede "Du har nok ret, du er sådan en bad boy Luciel" Han blinkede til mig mig og kyssede mig. "Jeg er din bad boy" "Ja du er" Han gik hen i sengen og lagde mig der. "Er du sulten? Vi har Honey Buddha Chips ooooog Honey Buddha Chips" "Jeg er ikke sulten" Jeg tog fat i ham og trak ham ned i sengen til mig. Luciel grinede "Lololol vil du hellere havde min opmærksomhed?" "Altid." Han smilede skævt og kyssede min næsetip. "Du er så opmærksomhedskrævende jeg vidste ikke du var et barn, lololol" "Jeg vidste ikke du havde en Daddy kink" "Det har jeg hellere ikke!" Hvinede Luciel. "Du ved.. Hvis vi nogensinde får børn så håber jeg de kommer til at ligne dig. Fordi så ser de både godt ud og har en fantastisk personlighed" "Fedterøv" Grinede jeg. Han gabte og lagde sig langsomt til at sove. Jeg legede med hans hår og smilede stille. "Jeg håber de kommer til at ligne dig" Hviskede jeg.

//ENDELIG FÆRDIG!//