Mystic Messenger 3 - Disappeared

Indtrængen

Alina's synsvinkel;

"Hvem er du?" Spurgte jeg, personen trådte ud af mørket. Hendes blå hår faldt ned på halvdelen af hendes ansigt.

Hun smilede skævt "Jeg var engang medlem af RFA, akkurat som dig"

Jeg rynkede mine bryn, "Hvordan kom du ind?" Spurgte jeg. Hun trak på skuldrene "Det er en hemmelighed" Hun gik imod mig og rakte mig hendes hånd.

"En krig er i gang Alina" "Der er mange krige rundt omkring i verden" "Yeah men du og dine venner er en del af en" "Det er ikke første gang jeg har hørt det der. Kan du forklare mig hvad den her krig går ud på?" Spurgte jeg og tog imod hendes hånd og hun hjalp mig op.

"Kun hvis du ville være med" "Jeg kan ikke bare sige ja til-" "Dine venner er i fare og du risikerer det samme. De finder dig selvom du holder dig væk, for alle ved du ikke har skåret alle båndene væk. Kom Alina, kom og følg os hemmelige kriger. Krigere fra skyggerne der nu ville træde frem. Vi ville afslutte denne krig, en gang for alle"

"En gang for alle?" Spurgte jeg "En gang for alle. Har vi en aftale?" Hun rakte mig hendes hånd og jeg åbnede munden for at svare hende.

Suzume's synsvinkel;

"Hvis jeg vinder skal du give mig et kys og hvis du vinder skal jeg give dig et kys" Jeg rullede med mine øjne af Yoosung. "Det kan du godt glemme" "Hva? Hvorfor?" Han så trist på mig.

Jeg smilede skævt til ham "Fordi det giver det samme. Hvis jeg vinder skal du handle imorgen" "Okay, okay.. Det er en deal." Vi gav hinanden hånden.

Jeg tog mine kort op og smilede da jeg så på mine gode korte.

Ooooh, jeg kommer til at smadre ham i uno.

"Du er så dårlig til pokerface" Grinede Yoosung, jeg rullede med øjnene af ham. "Jeg ved jeg kommer til at vinde, så jeg gider ingen gang at bruge pokerface" "Oh Really?" "Really." Han griner og ryster på hovedet.

Vi begynder at spille og endelig kan jeg sige det fantastiske ord "Uno" Grinede jeg. Yoosung stønnede irriteret men blev afbrudt af en hylen. Jeg rynkede mine øjne. "Hvad er det?" Spurgte jeg.

"Angreb! Angreb!" Alarmen hylede mere og Yoosung trak mig op og trak mig afsted. Han klappede en væg som åbnede sig. Han skubbede mig og væggen lukkede bag os.

"Der er nogen farlige mennesker der prøver at komme ind. Vær helt stille, 707 ville tilkalde Jumin som ville sende nogen mænd over" Jeg åbnede munden for at sige noget men et brag lød og Yoosung tog sin ene hånd ovenpå min mund. "Helt stille" Hviskede han.

Haru's synsvinkel:

Jeg grinede da Luciel svingede mig rundt. "Du er så smuk, du har hacket dig ind i mit hjerte og givet mig en forelskeheds virus" Sang han stille i mit øre.

Jeg grinede og skubbede ham en smule væk. "Skal du så ikke havde et virusbeskytter program der fjerner mig?" Spurgte jeg og snoede mine arme om hans nakke. Han rystede på hovedet "Det behøves ikke, jeg har det helt fint med at havde dig i mit system" "Aha."

Vi kiggede hinanden dybt i øjnene. "Jeg elsker dig" Mumlede han "Elsker også dig" Hviskede jeg og kyssede ham hurtigt på læberne.

Der var en alarm der begyndt at hyle og noget der blinkede helt vildt. Luciel rynkede sine bryn og skyndte sig hen til computerne. "Fuck. Nogen har hacket Yoosung's alarm system" Han begyndte at taste hurtigt på tasterne.

"Indtrængen! Indtrængen! Indtrængen! Hacker god 707, nogen prøver at hacke dig" Lød en computer stemme. "Fuck, fuck" Snerrede Luciel.

Jeg tog vores smukke kat, Lucifer, op i min favn.

Han tog sin telefon op "Jumin, send dine folk hjem til Yoosung, ham og Suzume er i fare. Bagefter send nogen hjem til mig. Men ikke skynd dig, mit alarm system skal nok holde dem hen" Luciel tog en bærbar computer og nogle ledninger. "Yeah, ses" Han lagde på og tog fat i mig. Jeg kunne hører ting låse i og lukke. "Det hele skal nok gå" Hviskede han og kyssede mig på panden.

//Ayo, her er et shitty kapitel//