Mystic Messenger 3 - Disappeared

Pistoler

Alina's synsvinkel;

"Her" Den blå håret dudeinde kastede en pistol til mig. Jeg fumlede med den inden jeg havde rigtig fat i den. Jeg strakte min arm og holdt pistolen så langt væk fra mig som muligt. "Bliver det her virkelig nødvendigt?" Spurgte jeg.

Jeg kiggede rundt, vi er i en lang mørk tunnel. Jeg kan kun se pigens blå hår foran mig. "Nej det bliver ikke nødvendigt, jeg kaster bare en pistol hen til dig så du ser mere sej ud. Hvad fuck tror du selv?!" Hun snerrede det sidste og kiggede bag ud med et dræberblik. Jeg grinede akavet og kløede min nakke.

"Hvor er vi og hvor er vi på vej hen til?" "Vi er i tunnelen til hovedkvarteret" Sukkede hun.

Jeg tror hun er ved at være træt af mig..

Jeg nikkede stille og et skarpt lys dukkede op. Jeg lukkede mine øjne og sagde en underlig lyd. "Velkommen til hovedkvarteret til De glemte krigere" Jeg kiggede rundt her var ikke flere tusindevis mennesker, ikke flere hundrede vis. Men der var alligevel flere end jeg havde regnet med. Måske omkring 50 folk stod og talte, kiggede på deres computere, telefonere, øver med deres pistoler og knive.

Alle lavede noget forskelligt men alle gjorde sig klar til noget.

"Hvad hedder du endelig?" Spurgte jeg "Vi giver hinanden kodenavne, jeg hedder Smølf" "Smølf?" "Jeg valgte det ikke selv så stop med at grin" Jeg bed mig selv i læben for at stoppe med at grine. "Så hvornår skal vi bruge.. Dem her?" Spurgte jeg og viftede med pistolen.

Hun åbnede en glasdør "Jeg ville ikke vifte rundt med den ting Alina, den er ladt" Jeg fik store øjne og stoppede straks. "Har du givet mig en fucking ladt pistol?" "Ofc" "Jeg har aldrig lært at håndterer en pistol!" Hvæsede jeg. "Hvad skal man med en pistol hvis den ikke er ladt?" Sagde hun og så bagud med et blik der fortalte mig at hun var mere end ligeglad.

Suzume's synsvinkel;

Jeg hader at være her, her er for lidt plads og jeg kan hører nogen er godt i gang med at ødelægge hele hytten.

"Du ryster, Suzume" Hviskede Yoosung så lavt, at jeg knap nok kunne hører ham selvom han hviskede det lige ude foran mit øre.

Jeg hader at være steder hvor man ikke kan bevæge sig, jeg tror jeg har en smule klaustrofobi.

Jeg knugede Yoosung's t-shirt ind til mig. Han krammede mig og sang ligeså stille ind i mit ene øre.

"I will always be here. And I will always stay by your side. No matter what monsters that comes, I will not go away"

Jeg tog en dyb indånding og stoppede med at ryste. "Jeg elsker dig Suzume" Hviskede Yoosung og kyssede min næsetip.

Jeg smilede svagt og lukkede mine øjne i.

"I will protect you from the demons and nightmares, nothing evil will ever touch you"

Han vuggede mig stille frem og tilbage. Døren åbnede sig og vi kiggede begge to for at se fem mænd med jakkesæt på.

"Godt at se der intet er sket med jer. Kom med vi tager jer til det sikre sted" Sagde en af mændene. Vi gik med dem og jeg så på de tre personer der var brudt ind.

De lægger i håndjern og ligner nogen der gerne ville slå de her mænd ihjel.

En hånd dækkede for mine øjne. " Ikke værdig dem et blik" Hviskede han "Du er i sikkerhed nu"

Er jeg virkelig?

Haru's synsvinkel;

"Her tag vores baby" Luciel gav mig vores kat i favnen. "Vent hvorfor giver du mig pludselig-" Han kyssede mig hårdt og krammede mig hårdt ind til sig.

"Jeg elsker dig" "Ehm.. Jeg elsker også dig?" Han skubbede mig. Og jeg kom ind i en lille kapsel. "Den fører til det sikre sted. Det er kun til en person. Jeg troede aldrig jeg ville finde kærlighed" "Vent-" "Du er det mest fantastiske der er sket for mig, Haru" Han trykkede på en knap og en sele kom omkring mig.

"Luciel!"

Og så forsvandt han eller rettere sagt, jeg forsvandt.

Luciel's synsvinkel;

"Du nåede det lige, brormand" Jeg kiggede bagud for at se min tvilling bror, Saeran. "Længe siden, Saeran" "Mhm" Han tog fat i min hals og bankede mig op af muren.

"Den her krig stopper nu" Jeg hev efter vejret og prøvede at fjerne hans hænder der var omkring min hals.

"Det er lige godt pokkers, jeg først for fat i dig når du har fundet kærlighed. Men på en måde er det lidt sjovere. Nu ville du gerne leve ikke sandt? Ikke sandt kære bror?" Han bankede mig hårdt op af væggen igen.

Sorte prikker kom på mit synsfelt "It's okay Saeran" Sagde jeg hæst. "Jeg elsker dig alligevel"

Hans øjne strålede med et sindssygt glimt "Det her bliver fantastisk, snart ville du være død" Hans stemme blev sløret alt blev sløret for mig.

"HÆNDERNE OP!"

Jeg gik ind i mørkets favn.

Rika's synsvinkel;

Jeg kiggede på V der lagde bevidstløs foran mine fødder.

Hans blå hår er overalt, hans tøj er rodet. Han er ikke så præsentabel som han plejer at være.

Jeg sigtede min pistol mod ham, "Nogen mennesker fortjener ikke kærlighed, V. Og jeg var en af dem. Jeg ville aldrig kunne tag imod den"

Nobody's synsvinkel

Et brag lød og kuglen fløj igennem luften og ind i offerets krop.

//Så mange synsvinkel skift, håber I overlever og hvis ikke såååh..
¯\_(ツ)_/¯.//