"Det er som om tiden prøver at dræbe mig"
"Det er som om noget er forandret"
"Det er som om vi glider væk fra hinanden"
To måneder er gået, livet er som altid. Bare med få ændringerne. Suzume og Haru skriver stadig sammen og mødes. Suzume prøver at...
"Haru" Jeg kiggede op "LUCIEL!" Jeg løb ind i hans favn, han jamrede sig lavt i smerte men krammet mig hårdt tilbage. "Jeg er lige her elskede, lige her" Jeg snøftede og knugede hans bluse hårdt ind i mine hænder.
"Det må du aldrig gør igen, hører du mig? Aldrig!" Han nikkede "Det ville jeg aldrig gøre mod dig igen. Det lover jeg" Han kyssede mig i håret og kiggede op så han kiggede mod de andre.
Man kunne hører Zen nyse i baggrunden og bande Elizabeth the 3rd. langt væk. Alle katte i det hele taget bandet han langt væk og hans allergi.
"Krigen er begyndt folkens, vi kan ikke blive ved med at ignorer det" Sagde Luciel.
Jahee sukkede "Bare en ferie, jeg ville bare havde en ferie, men i stedet for skal dette ske"
"Du kan få ferie efter det her er forbi" Lovede Jumin hende.
Zen nyste højlydt "Hvad nu hvis vi allesammen dør når vi prøver at afslutte det her shit?!" Snerret han.
Der blev stille i lokalet, Suzume så forvirret på Yoosung der smilede beroligende til hende.
"Vi skal nok komme igennem det her, det har vi altid gjort og det ville vi altid gøre" Sagde V.
"Vi må tag det som det kommer" Mumlede Yoosung.
Jeg kiggede længe ind i Luciel's øjne, stillede ham et ordløst spørgsmål men han forstod det godt. Han kyssede min pande.
"Selv hvis vi dør kan vi blive gift i rummet, Haru. Men det var ikke det du bekymret dig om. Vi skal nok klare os, det lover jeg" Hviskede han i mit venstre øre.
Ik' lov mig noget du ikke kan holde, 707..
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
