"Det er som om tiden prøver at dræbe mig"
"Det er som om noget er forandret"
"Det er som om vi glider væk fra hinanden"
To måneder er gået, livet er som altid. Bare med få ændringerne. Suzume og Haru skriver stadig sammen og mødes. Suzume prøver at...
Jeg var gået ind i et andet lokale sammen med Yoosung, som ikke virker som sig selv efter han har talt med V om Rika.
Jeg kiggede på ham og han kiggede ud af vinduet uden at sige et ord.
"Yoosung.. Noget jeg kan hjælpe med?" Han rystede på hovedet "Jeg er bare vågnet op fra min drømme verden. Har indset en illusion og jeg prøver at vende mig til virkeligheden"
Jeg gik i hug foran ham, han havde sat sig ned på en stol og gloede bare udenfor. Jeg tog hans hænder i mine hænder. Hans blik mødtes mit og vi kiggede på ind i hinandens sjæle.
"Jeg elsker dig Yoosung" "Elsker også dig" "Og jeg er ked af at virkeligheden er så hård for dig og du behøver ikke at tale om det hvis du ikke har lyst. Men du skal bare vide jeg altid ville være her og støtte dig, uanset hvad"
Han smilede blidt til mig "Hvad har jeg gjort for at fortjene en sådan fantastisk person som dig, Suzume?" "Oh I don't know, vundet i kærlighed og ven lotteriet?" Jokede jeg.
Han grinede "Så er jeg en meget heldig fyr" "Du er en dejlig fyr" "Hvis du siger det"
Han sukkede "Jeg har bare fundet ud af Rika ikke var som jeg troede, hun havde det svært. Jeg indså det aldrig og det gør mig rasende på mig selv" "Sket er sket Yoosung" "Jeg burde havde været bedre" "Du kunne ikke give mere af dig selv, du burde ikke havde givet mere af dig selv Yoosung" Forklarede jeg ham.
Vi kiggede på hinanden før han sukkede endnu en gang. "Undskyld for at havde rodet dig ud i det her rod" "Heyh. Vi er i det her sammen, okay?" "Okay." Svarede han.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
