Mystic Messenger 3 - Disappeared

No.

Alina's synsvinkel;

"Nej." Sagde jeg og gik videre "Ej seriøst?" Spurgte Joey. "Ja. Jeg er helt seriøs, mit svar er nej" Han trak min hætte ned og jeg så irriteret på ham.

Jeg ville elske at banke det der selvglade smil væk fra hans grimme fjæs. 

"Hvorfor har du ikke lyst til at se dem igen? Du siger du ikke har lyst til at åbne dig op for folk mere. Men se, du har åbnet dig op for mig. Vi er sgu tit sammen"

Jeg tog mig til næseryggen imens han snakkede.

"Jeg har ikke åbnet mig op eller givet dig lov til at hænge ud sammen med mig. Du kom bare brasende ind i mit liv og gider ikke at skride igen" Snerrede jeg.

"Du kan kun skubbe folk væk hvis du flyttet langt væk. Trist for dig. Ikke mit problem men kom nu, hvad er det værste der kan ske?"

Jeg vendte mig irriteret om imod ham, så hurtigt at mit hår ramte mit ansigt. Jeg fjernet det og så træt på ham.

"Ville du virkelig vide hvad det værste der kan ske er? Det fucking værste der kan ske er at jeg ikke kan gå igen! De har ikke brug for mig, Joey. Er det forstået? Det har ingen, heck jeg har knap nok brug for mig selv. Jeg ved godt at her i livet mister du folk du holder af, men jeg kan ikke holde til det, jeg kan ikke holde til det mere. Så plz gå din vej. Please lad mig vær, jeg beder dig. Jeg tigger dig på mine knæer imens jeg græder. Lad mig være alene så jeg kan rådne op alene"

"Alina.."

Jeg vendte mig om og begyndte at gå, han sagde ikke mere. Han gik ikke efter mig, han lod mig gå. Akkurat som jeg bad om.

Jeg åbnede hoveddøren og lukkede den bag mig igen. Jeg gled ned af den før jeg krammede mine ben og sukkede.

"Jeg kan huske da jeg havde det sådan der" Jeg rynkede mine bryn da jeg hørte en stemme jeg ikke genkendte.

Jeg kiggede op og så en skikkelse gemme sig i skyggerne.

"Hvem er du?" Spurgte jeg, personen trådte ud af mørket. Hendes blå hår faldt ned på halvdelen af hendes ansigt.

Hun smilede skævt "Jeg var engang medlem af RFA, akkurat som dig"

Haru's synsvinkel;

"Honey Buddha chips og Dr. Pepper. Bedste ting man kan spise og drikke" Læste jeg højt.

Luciel har lavet den her quiz til mig for at se om vi er true soulmates.

Han er så mærkelig nogen gange men det er okay, fordi de her spørgsmål er nemme. Jeg kunne gøre det her i søvne.

"606% match" Grinede jeg da jeg Var færdig. "Ooooh wow! Du er så dygtig, Zen fik kun 505%" Han kyssede mig i håret. "Kan man få 707%?" Spurgte jeg, han rystede på hovedet.

"Giv mig et kys" Mumlede han, jeg gav ham et hurtigt på læberne. Han smilede stort til mig og svingede mig rundt.

"Uh! Lad os købe en kat!" Han så spændt på mig "Er vi virkelig klar til at tag det skridt?" Spurgte jeg. "Ja daaa!" Jeg trak på skuldrene "Okay så" "Yes!" Han flettede vores fingre sammen og kyssede min hånd.

"Så lad os finde os en nuttede lille fluffy baby. Det ville være vores barn" Jeg smilede skævt af ham og rystede på hovedet af ham.

Jeg kyssede ham hurtigt på læberne. "Ja lad os gå ud og finde os et barn"

Suzume's synsvinkel;

"BØH!" Yoosung skreg som en tøs og hoppede flere meter op i luften. Jeg bøjede mig ned og tog mig til knæene imens jeg grinede mig selv ihjel.

"Pft! Yoosung du skulle havde set dig selv" Han så fornærmet på mig "Du er så rude Suzume" "Mhm I know. Men du elsker mig stadigvæk"

Han tsk'et og kiggede til siden "Hvordan kan jeg elske dig når du gør sådan noget imod mig?" Jeg grinede og tog mine arme om ham.

"Det ved jeg ikke Yoosung, hvordan kan du elske mig?" Han kiggede på mig og vi gloede på hinanden i et stykke tid.

Han kyssede min næsetip hurtigt. Og krammede mig ind til ham.

"Fordi du er så elskværdig, hvordan kan man ikke elske dig?" Jeg rullede mine øjne af ham men smilede svagt.

"Har du spist i dag, forresten?" Spurgte han.

Pokkers, han ville skælde ud hvis han finder ud af jeg ikke har spist noget. Men ærligt jeg har ikke været sulten.

"Ja da" "Suzume! Først så spiser du ikke noget og så lyver du for mig?" "Hvaaaad? Neeeeeij!" Jeg viftede med min ene hånd.

Han himlede med øjnene af mig "Løgner, sæt dig så ned og så laver jeg min berømte omelet" "Men jeg er ikke sulten" "I don't care. Jeg ville proppe det ned i halsen på dig hvis det skal være"

Jeg sukkede opgivende og sat mig ned.

Hvad er der med RFA medlemmer og spørger en om man har spist?

//Wow. En opdatering i 2019. Igen wow. Hvem er overrasket? Nå men her var et kapitlet. Yai?//