"Det er som om tiden prøver at dræbe mig"
"Det er som om noget er forandret"
"Det er som om vi glider væk fra hinanden"
To måneder er gået, livet er som altid. Bare med få ændringerne. Suzume og Haru skriver stadig sammen og mødes. Suzume prøver at...
Kuglen borede sig ind i hendes krop og det gav et ryk i hende før hun faldt ned på gulvet med et brag.
Jeg var stille i et sekund før jeg smed pistolen fra mig som om den brændte.
"Yoosung bliver så vred hvis han finder ud af det" Mumlede jeg og skyndte mig hen mod V.
En af Jumins vagter løftede Rika op. "Hun er stadig i live, bare rolig miss Kang" Jeg nikkede og rystede i V.
"V.. V.. V!" "Urgh.. Mit hoved gør ondt Jaehee. Ikke råb så højt" Brummede han. Jeg sukkede lettet op og hjalp ham op. "Vi skal afsted nu V" "Mhm.. Yeah.. Hvor er Rika?" "Det skal du ikke bekymrer dig om"
Den her blå håret mennesker vejer utroligt meget. Han må gerne vågne lidt mere..
"Lad mig tag over" En af vagterne tog V op i hans favn så V lagde i hans arme. "Neiiij dig kan jeg godt huske" Grinede V "Du har været ansat hos Jumin længe ik'?" "Jo sir"
Jeg gik ud i bilen og sukkede.
Det her forfærdeligt.
Suzume's synsvinkel;
Haru flipper ud over et eller andet jeg ikke rigtig fik fat i. Zen nyser over i et hjørne og klager over Jumin og hans kat. Jumin ignorer ham totalt og sidde bare på sofaen imens han kæler med Elizabeth 3rd.
Jeg sidder i Yoosung's favn og ser noget fjernsyn selvom jeg slet ikke kan koncentrer mig om det. Jeg kigger bare på programmet men opfanger slet ikke handlingen eller ordene.
Mine tanker er et helt andet sted henne. Jeg kunne fornemme Yoosung var i gang med at flette mit hår.
"Haru.." Spurgte jeg stille om, hun rettede sit ansigt mod mig. "Noget jeg kan gøre for dig?" Hun rystede blot på hovedet.
Haru's synsvinkel;
Det irriterer mig på så mange punkter at jeg ikke ved hvad der er sket med Luciel.
Jeg er bange for hvad der er sket med ham, jeg ville ikke havde han er kommet til skade.
Men hvis jeg nogensinde ser ham igen, så ville jeg kramme ham. For derefter at kører ham ned med en monster truck.
Fordi han er en idiot og han fortjener det.
Døren åbnede sig og ind kom Jaehee med V. "Urgh, mr. Han du burde give mig en løn forhøjelse og flere fri dage så jeg kan træne" Stønnede hun og smed V i sofaen ved siden af Jumin.
"JUMIN! Jeg har savnet dig!" V krammede Jumin som grinede akavet "Wow.. Har du drukket?" "Nope." "Har du taget stoffer?" "Ikke frivilligt, Rika gjorde det" "Rika?!" Yukine sprang op og Suzume faldt ned på sofaen, da hendes pude var gået fra hende. Hun brummede lavt. Jeg satte mig ved siden af Suzume og sukkede opgivende. Hun kiggede på mig før hun krammede mig hårdt ind til sig.
"Det skal nok gå, Haru. Du bliver bare nødt til at tro på det" Jeg nikkede og krammede hende tilbage.
Yoosung's synsvinkel;
"Er Rika i live?" Hviskede/råbte jeg, "Åbenbart" Sukkede Jaehee. "Hvordan har hun det?" Spurgte jeg nysgerrigt om.
Min kusine er stadig i live!
"Hun var mere sindssyg end normalt, but gosh. Hvor havde jeg savnet hende" Mumlede V. "Sindssyg?"
Rika, sindssyg? Det tror jeg næppe.
"Vil du gerne hører sandheden Yukine eller ville du gerne blive i din drømme verden?" Spurgte Jumin og så alvorligt på mig. "Sandheden" "ACHOO! Jeg tror det er en dårlig ide folkens. Vi ville helst ikke ACHOO! Fuck mand, få den god dammit kat ud herfra! Anyways jeg tror det er lige hårdt nok" Sagde Zen. Han er helt omme i hjørnet med røde og puffede øjne.
Jeg rynkede mine øjenbryn "Plz.. Lad mig ikke blive i uvishedens mørke" Tiggede jeg dem, "Poetisk, vidste ikke du kunne være det Yoosung" Sukkede Jaehee.
Nu bliver jeg bare lettere irriteret, kan de ikke bare sige det som det er.
"Din kusine, Rika, er i et mørkt hav Yoosung og hun er faldt dybt ned.." Forklarede V.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
