Wrong Number <3 - Marcus & Martinus

❁Kapitel 8❁

"Jeg tror at jeg har været her før, men kun da jeg var mindre, derfor vidste jeg ikke hvornår de havde åbent." Siger Martinus og åbner hans menukort.

Jeg nikker som et svar og kigger hurtigt over de få priser på kakaoerne. Skal jeg vælge en af de dyreste, for at være ond, eller skal jeg bare vælge uden at kigge på priserne?

Martinus hoster et lille falsk host, og han får med det samme al min opmærksomhed. "Du vælger bare hvilken en du vil have, det går alligevel udover min mors penge." Siger Martinus og kigger på mig med jeg-ved-godt-at-du-tænkte-over-det-blikket.

Jeg kigger hurtigt over på ham og giver ham hvaaaad?-det-kunne-jeg-aldrig-nogensinde-finde-på-og-mener-du-det-seriøst-blikket. Han nikker hurtigt og kigger ned i menukortet igen, ligesom jeg gør et splitsekund efter ham.

Efter flere overvejelser har jeg fundet en karamel-chokolade kakao. Så derfor kigger jeg på prisen og er ret tilfreds, da den dyreste kakao koster 55,- for en stor. Og min koster kun 35,- for en stor.
Jeg lukker hurtigt menukortet og kigger spændt over på Martinus, som stadig kigger i sit menukort. Efter ca. 30 sekunder lukker han kortet og kigger afventende på mig, da den samme tjener som før, kommer gående over til os.

"Hvad skulle det være?" Spørger hun. Hendes måde at snakke på, irriterer mig lidt, men det kan jo også være at hun bare er født med nogle små snakke fejl. Ej jeg driller, men hendes stemme er ikke lige den mindst irriterende på jorden. Der er et eller andet bitchet over det, men det er sikkert fordi at jeg sidder med Martinus. Jeg åbner kortet og finder hurtigt hvad jeg skal have. "Nr. 47. Tak." Siger jeg og kigger over på Martinus, som stadig leder efter hans nummer. "Ja, 2 af den. Tak." Siger han og bladrer om på en side med mad på. "Kan du lide nachos?" Spørger Martinus og kigger over på mig. "Ja." Siger jeg og kigger på ham. "Og så en nr. 11." Siger han. Jeg kigger op på damen som nærmest stirrer på Martinus, nej jeg tog fejl, hun stirrer faktisk på ham. Altså uden 'nærmest.'

Men irriterer det mig overhovedet? Nej. ( okay der løj jeg lidt, meget lidt! Men det er jo ikke fordi at jeg er jaloux? Eller er jeg?! )

NEJ CLARA DU KAN FANDME IKKE VÆRE FUCKING JALOUX I EN PIGE SOM BARE STIRRER PÅ MARTINUS! DESUDEN HAVDE DU DENNE INDRE SNAK LIGE INDEN HAN KOM, OG DET KAN DU IKKE ÆNDRE MENING AF!

"- Rundt og laver til hverdag?" Spørger Martinus. Jeg ryster hurtigt hoved, og opfanger hurtigt, at jeg kun har hørt halvdelen af spørsmålet. "Undskyld hvad?" Spørger jeg og kigger hen på ham. "Jeg spurgte bare om hvad du går rundt og laver til hverdag." Siger martinus og kigger på mig. "Når. Jeg Ehm. Jeg går i skole..." siger jeg. Altså hvad havde han regnet med? "Nej jeg mener... Årh... Altså i din fritid." Siger han, og lyder lidt mærkelig, da han jo ikke fra starten af, havde formuleret spørsmålet normalt. "Altså?..." siger jeg og overvejer i lidt tid, med hvad jeg kan sige. 'Ja, jeg går rundt og er sammen med Freja, og kysser med min kæreste som jeg har haft i ca. Et halvt år. Det er det eneste. Jeg har ingen sport, udover at kysse lidt på min kæreste....' 

Skal jeg sige det? Nej vel? - Det tænkte jeg nok.

"Altså jeg laver ikke rigtigt noget specielt, kun lige at fjolle med min veninde. ( nej, min kæreste! -men det holder jeg lige for mig selv- )" Siger jeg og undrer mig over om jeg faktisk laver andet...

"Nåmen hyggeligt. Du har vel masser af tid til at slappe af.." siger Martinus og griner lidt.
Ikke sjovt...

"Men hvad går du så rundt og laver?" Spørger jeg og lyder lidt interesseret. Måske lyder jeg mere interesseret end jeg i virkeligheden er.
"Jeg har en karriere og fodbold at tænke på." Siger han og smiler tilfreds. "- Og jeg træner også." Tillægger han imens han flexer sin overarm. Ahaha Lol.

"Hvordan går det egentligt med jeres tourné?" Spørger jeg for at skifte mening fra hans arm. "Altså det går vel meget godt, vi er faktisk igang med...." siger han, men stopper da tjeneren stiller vores kakaoer på bordet. Og med det samme kan jeg dufte den dejlige duft af friskbrygget kakao! ( det skulle lyde sejt, men det gør det sikkert ikke... ) Martinus tager hans krus op til næsen og dufter, men begynder så at snakke igen, da tjeneren går.

"Som jeg var igang med at fortælle, så er vi igang med at lave nogle sange." Siger han og nipper lidt til kakaoen. Jeg smiler og skal til at spørge mere ind til det, da tjeneren kommer igen med en skål nachos. Hun smiler hurtigt, men falsk og siger. "Velbekomme." Og går igen.

"Hvor mange sange har i så produceret? Altså som næsten lige er kommet ud." Spørger jeg. Nu er det min tur til at nippe lidt til den skoldende kakao. "Vi har næsten lige udgivet 2 sange. Altså 'like it like it' og 'first kiss.'" Siger han og tager en nachos chips med ost på. "Javel ja, men har i overhovedet fået jeres første kys, siden i har lavet en sang om det?" Spørger jeg og tager en chips og dypper den i salsaen. "Naej... Eller?..." siger han og tager en tår at kakaoen. "Og det skal betyde?" Spørger jeg og tager en chips igen. "Marcus har næsten, men jeg har ikke...." siger han. Man kan hurtigt se at han ikke er tilfreds med sætningen. "Altså. Enten har man fået sit første kys, ellers har man ikke." Siger jeg og kigger bevidst på ham. "Jeg ved det godt, men jeg ved ikke selv om han har kysset en, eller at de bare har haft noget..." siger han og man kan hurtigt se at han lyver, men jeg vil ikke gå i dybden med det, da det måske kan gøre ham ked af det.

"Tinus-skat?" Spørger jeg. Bare for at få ham til at tænke på noget andet. Og det hjalp med det samme, man kan nemlig hurtigt se at han bliver præget af det jeg lige har kaldt ham. "Ja hvad er der?" Spørger han og kigger på mig på den der flirte-måde. Og det hjalp, for med det samme faldt jeg ind i hans lille bobbel. Kun ham og jeg. "Hvorfra fik du egentligt mit nummer?" Spørger jeg og kigger nysgerrigt på ham.

HEEEEEJ!
Ja, jeg er stadig i Sverige
og jeg keeeder mig...
Men det går nok,
da vi -min far og papmor-
har sat vores svævebane op!
Jaaaaa!
1130 ord.

~ Gry-Andrea ♡