Hvem er jeg?

Kapitel 7

(Min synsvinkel)

Pigerne havde omringet os. "Liam?" Råbte jeg. "Ja jeg er her" råbte han tilbage og hoppede op i luften så jeg kunne se på ham.

Efter 10 minutter kom der nogle bodyguards."væk" sagde de og skubbere til os. Liam og jeg ledte disparat efter hinanden. "Liam ind nu" sagde en af bodyguardene og tog fat i ham. Jeg kunne se han råbte et eller andet og kigge søgende ud over flokken med piger. "Liam?" Skreg jeg. Han hørte mig ikke.

Pludselig tog en eller anden fat i mig og skubbede mig ind i en bil. Før jeg nåede at se hvem det var fik jeg er sæk over hovedet.

" jeg sagde jo jeg ville finde dig D/N" sagde en stemme. Jeg følte jeg havde hørt stemmen før men jeg kunne ikke huske hvem det var. "Hvem er du?" Skreg jeg. "Nå lille pus mig kender du da godt" sagde stemmen. Jeg kunne mærke en hånd på mit lår. "Lad mig være" skreg jeg. "Skat det hele bliver ligesom i gamle dage". Hvem er han og hvad snakker han om? Tænkte jeg og mærkede tårnene strømme ned ad mine kinder.

(Harry's synsvinkel)

Liam kom løbende ind til os. "D/N er stadig der ude og bodyguardene troede ikke på mig" råbte han nærmest. "Hvad?" Råbte jeg og løb hen mod døren. Liam hev fat i mig. "Jeg bliver nød til at gå ud efter hende" råbte jeg. "Du kan ikke gå der ud" sagde Louis. "Det bliver jeg nød til hun har hukommelsetabt og kan intet huske hvordan skulle hun kunne klare sig der ude?" Råbte jeg og rev mig løst. "Du har ret jeg hjælper dig med at finde hende" sagde Liam. "Vent på os på os I kan ikke gå der ude alene" sagde Niall og rejste sig fra sofaen. Liam, Niall, Zayn og Louis fulgte med mig ud.

Lige så snart vi åbnede døren kunne vi høre en masse piger skrige længere nede af vejen. "Kom vi tager min bil" sagde jeg og låste bilen op. "Vi skal nok finde hende" sagde Louis og gav mig et klap på skulderen. Vi satte os ind. "Er I klar?" Sagde jeg og gassede op. "Ja" råbte Niall og Louis omme på bagsædet. "Så køre vi". "Harry sæt farten ned vi skal jo ikke køre hende ned vi skal kun redde hende". "Okay okay farmand" sagde jeg og grinede. "du er bare misundelig over jeg er klogere end dig" grinede han. Vi kom tættere og tættere på fasene. Nu havde de opdaget os. De kom alle løbende hen mod bilen.