Hvem er jeg?

Kapitel 14

Sorry jeg ikke lagde et nyt kapitel ud i går men jeg havde travlt. Håber det okay ❤️

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

(Min synsvinkel)

Jeg ledte lidt efter Harry men fandt ham til inde på sengen i soveværelset.

"Harry hvad er der galt?" Spurgte jeg stille og satte min op i sengen ved siden af ham. Han vendte sig om med ryggen til mig uden at sige et ord. "Harry vil du ikke love mig at hvis det er mig der har gjort noget forkert at du så fortæller mig det?". Han sagde ingenting. Jeg lagde mig ned og ventede på at han ville vende sig om men det gjorde han ikke. "Vil du sige hvad der er sket?" Spurgte jeg og lagde en hånde på hans arm. Han vendte sig om og jeg kunne se han havde grædt. Vores blik mødtes og jeg lå bare og kiggede ind i hans smukke grønne øjne. "Det ikke din skyld" sagde han stille. Jeg kom til at kigge ned på hans læber og kunne pludselig ikke få øjnene fra dem. Han lænede sig lidt frem og kyssede mig. Jeg mærkede et sus i maven. Jeg gengældt hans kys. Jeg lagde mig oven på ham og vi begyndte at snave. Jeg trak mig hurtigt tilbage og rejste mig op. "Hvad er der galt?" Spurgte han og satte sig op i sengen. "Jeg tror det er bedst vi kommer tilbage til de andre" sagde jeg og gik ud af døren.

Jeg stod lidt og tænkte. Hvad havde jeg gang i? Jeg følte mig virkelig tiltrukket af Harry men Liam var så god til at få mig i godt humør når jeg var nede. Havde jeg følelser for dem begge? Harry kom ud til mig. "D/N du kan ikke bare kysse mig og så lade som ingenting bagefter" sagde han og kom tættere på mig.

Midt i det hele kom Liam. "Er man ved at falde lidt for hinanden." Spurgte Liam med et smil og luftede øjenbryn. "Det ved jeg ikke hvad siger du D/N?" Spurgte Harry. Nu stirrede de begge på over på mig.

(Harry's synsvinkel)

"Nej Liam vi er bare venner". "Bare venner hvorfor kyssede du mig så?" Spurgte jeg. "Det....ved jeg ikke". Det sårede mig virkelig. Jeg elskede hende virkelig men følte hun virkelig ingenting for mig? "Det ved du ikke?" Sagde jeg hårdt. "Harry du var ked af det og jeg ville muntre dig op" sagde hun stille med tåre i øjene. "Bare tag hjem og lad mig være i fred" råbte jeg ad hende. Hun så såret op på mig.

Hvad havde jeg gang i hun viste jo ikke hvor hjem var? "Undskyld" jeg og gik over mod hende. Jeg skulle lige til at omfavne hende da hun skubbede mig væk. "Undskyld" sagde hun og løb ud i gangen. "Liam stop hende hun ved ikke hvor hun skal tag hen og hun har ingenting". "Okay jeg tager hende med hjem til I begge to har fået det lidt bedre. Vi ses" sagde han og gav mig et klap på skulderen inden han gik.

Hvorfor skulle det også lige være Liam der kom ud til os? Ud af fire er det lige den ene som bare ikke skulle komme. Ja jeg holder meget af Liam og han er en af mine bedstevenner men for D/N ville jeg gøre alt så jeg måtte bare ikke miste hende til Liam.

Jeg tog mig sammen og gik ind til de andre. "Er du okay Hazza?" Spurgte Louis.

(Liam's synsvinkel)

Jeg løb ud efter hende. "D/N stop". "Liam ikke nu". "D/N du har ingen steder at tage hen hvad siger du til at vi tager hjem til mig og får sovet lidt?" Spurgte jeg. Nu vendte hun sig om og kiggede på mig. "Liam.....jeg ved ikke rigtigt" sagde hun. "Hey han skal nok blive god igen og vi lovede dig at vi ville hjælpe dig med at få din hukommelse tilbage så vi svigter dig ikke. Kom" sagde jeg og rakte mig hånd hen mod hende. "Jeg håber du har ret" sagde hun og tvang et smil frem. Jeg smilede til hende og hun tog min hånd.

Vi kørte hjem til mig.

På vej hjem til mig var D/N faldet i søvn så jeg bar hende ind i min seng. Hurtigt skrev lige en SMS til Harry.

Liam: Hey Harry. D/N har det fint her hos mig men hun er ret ked af det. Hun er ikke klar til at snakke om det der sket endnu men det kommer ;) ses.

Jeg lagde min mobil på natbordet og lagde mig op i sengen til D/N. Jeg lå og betragtede hende lidt. Der måtte virkelig ikke ske hende noget. Jeg fik et lille sus i maven da tanken om jeg lå i samme seng som hende ramte mig. Er jeg forelsket i hende?

"Nej det umuligt du har jo Harry" hviskede jeg til hende selv om jeg godt viste hun ikke kunne høre mig. Jeg lagde mig lidt tættere på hende. Et smil kom fra på mine læber. "Godnat smukke" hviskede jeg og lagde mig til sove.