Hvem er jeg?

Kapitel 17

(Min synsvinkel)

På vej hjem til Harry var det lykkes Liam at få mig i bedre humør. Vi pjattede og snakke og lavede sjovt.

Klokken var omkring 23 måske lidt sent til lige at tag et smut forbi men jeg måtte bare snakke med Harry.

Jeg synes Liam er en virkelig god ven men jeg elsker Harry tænkte jeg og sådan har jeg tænkt lig siden mig og Liam var i seng sammen. Jeg havde aftalt med mig selv at vente lidt med at sige det til Liam så jeg kunne forklar det på en ordentlig måde jeg vil jo ikke miste ham som ven.

Liam holdet udenfor Harry's hus. Jeg steg ud af bil med et lille smil. "Vi ses". "Ja ses du ringer bare når du vil hentes". "Okay ses" sagde jeg og lukkede bildøren. Jeg vinkede til Liam da han kørte og gik så hen og bankede på.

Jeg kunne høre Harry hørte virkelig højt musik. Måske hørte han det ikke tænkte jeg og bankede på igen. Der var stadig ingen der åbnede. Til sidst besluttede jeg mig for at gå hen og banke på et af vinduerne.

Jeg blev ramt af et kæmpe chok da jeg fik øje på Harry inde i stuen. Han stod helt tæt med en pige som stod og dansede op og ned af ham mens han holdet en flaske sprut i den ene hånd. Han tog en ordentlig tår at flasken og gav hende et klap i røven med den anden hånd. Tårnene strømmede ned at mine kinder og mit hjerte hamrede som aldrig før. Jeg følte jeg mistede pusten. "Er det virkelig sådan her kærlighed skal være" græd jeg for mig selv. Deres læber kom tættere og tættere på hindanden indtil de mødtes. Det så ud som de var ved at sluge hinanden. "Hold dig fra ham han er min..... Din... Din idiot Harry" græd jeg og løb min vej.

(Harry's synsvinkel)

Måske var det dumt jeg var taget i natklub og så taget den her pige med hjem men jeg har brug lidt Kærlighed efter det D/N gjorde mod mig. Jeg kan engang huske hvad den her tøs hedder men ligemeget jeg har bare brug for lidt kærlighed. Normalt var hun slet ikke min type men det gad jeg ikke tænkte på nu.

Vi snavede for vildt mens musikken kørte i baggrunden. Jeg Trak mig tilbage for at bunde resten af flasken. Vi begyndte at snave igen. Jeg trak hendes bluse og busker af. Hun tog min T-shirt af. Jeg trak mig tilbage. "Jeg henter lige lidt mere sprut" sagde jeg og løb ud i køkkenet.

Jeg tog en flaske, åbnede den og løb tilbage ind i stuen.

Vi snavede lidt igen. Hun knappede mine busker op mens jeg tog en tår af flasken. Jeg satte flasken på gulvet og bar hende over i sofaen efter hun havde taget mine bukser af. Jeg knappede hendes bh op og tog hendes trusser af. Hun smilede frækt og tog mine boxershorts af.

Hvad har jeg gang i? tænkte jeg. Midt i det hele skubbede jeg hende væk. Måske lidt for hårdt for hun faldt ned på gulvet. "Hvad laver du?" Spurgte hun forvirret og så på mig. "Tag dit tøj og gå hjem" sagde jeg og rejste mig op. "Hvad er der galt med dig?" sagde hun og samlede sit tøj sammen. "Bla bla bla" mumlede jeg og tog en tår sprut mere. "Hvem gider dog være fan af sådan idiot" græd hun og tog sit tøj på. "Gå din vej" råbte jeg og gik hen mod hende. Jeg gik fra side til side på grund jeg var så fuld. Jeg væltede så jeg lå på gulvet lige så lang som jeg var. Hun skyndte sig ud af døren.

"Idiot...idiot......din store idiot Harry" råbte jeg mens tårnene trillede ned ad mine kinder. Jeg satte mig op og drak det sidst i flasken som ikke var endt på gulvet.

(Liam's synsvinkel)

Hele vejen hjem tænkte jeg på D/N. Jeg savnede hende allerede. Hvad nu hvis de lavede noget? Hvis hun nu valgte mig hvordan vil Harry så reagere? Eller hvis Harry fik hende hvordan vil jeg så have det? Det var jo Harry der mødte hende først men betød det noget? Er det overhovedet muligt at elske hende mere end jeg gør? Jeg satte noget musik på og lukkede alle tankene ud af mit hoved.

Jeg parkerede i min indkørsel og steg ud af min bil. Jeg fik øje på en bil der holdet inde på min grund en bil jeg kendte ret godt. Anastasia?

Anastasia er min ekskæreste vi slog op fordi vi ikke havde tid til at være sammen og vores følelser for hinanden var ved at forsvinde men vi ses stadig engang i mellem. Måske var vi ved at få små følelser for hinanden igen.

"Liam" råbte hun og kom løbende over mod mig. Hun løb direkte ind i mine åbne arme. "Hejsa min pige" smilede jeg. Hun trak sig tilbage og smilede til mig. "Hvor er det længe siden jeg har sådan savnet dig" smilede hun. "Jeg har også savnet dig" smilede jeg. "Hvordan går det?" Spurgte hun. "Det går fint hvad med dig?". "Fint hvordan går det med pigerne?" Grinede hun og puffede mig lidt til mig. Ja det spørgsmål havde jeg også stillet mig selv mange gange efter vi har mødt D/N.