Hvem er jeg?

Kapitel 24

(Min synsvinkel)

Da jeg vågnede næste morgen kunne jeg høre nogen der moslede rundt ude i køkkenet. Jeg gik der ud for at se hvem det var.

Det var Harry men han spiste ikke morgenmad som han plejede nej han sad og drak. "Godmorgen" mumlede han og tog en tår mere af flasken. "Hvorfor?" Spurgte jeg. "Hvorfor hvad?" Spurgte han og rejste sig op. "Hvorfor drikker du allerede her fra morgenstunden?" Spurgte jeg. "Fordi så glemmer jeg alt om den pige der bare tog røven på mig. Hun skred efter at have knust mit hjerte og så kom hun tilbage fordi hun fandt ud af jeg havde ret. Skørt ik'?" grinede han. "Harry hold nu op det var ikke min mening at såre dig" sagde jeg stille. "Nej men ved du hvad? Det gjorde du. Du kan jo altid trøste dig med at jeg har fundet noget andet underholdning" smilede han og pegede ind i soveværelset. Jeg kiggede derind og der lå hende blondinen fra tidligere. Tårnene trillede ned ad mine kinder. "Du har løjet for mig hele tiden. Jeg troede du var ham den søde fyr som ville hjælpe mig med at få min hukommelse tilbage men du har ikke gjordt andet end at såre mig".

Han gik over til mig skubbere mig op af væggen. "Jeg har såret dig?" Råbte han og greb fat i mit håndled. "Du sagde havde ringet til Liam den aften men du løj, du sagde du elskede mig men alligevel lå du og havde sex med hende blondinen" græd jeg. "Jeg viste slet ikke jeg betød noget for dig for du har ikke bestilt andet end at såre mig, råbe ad mig og tag røven på mig. Du har aldrig givet mig nået godt igen. Så hvor fra skulle jeg vide at jeg overhovedet betød noget for dig?"råbte han.

(Harry's synsvinkel)

Blondinen kom ud fra soveværelset. Jeg viste faktisk stadig ikke hvad hun hed men jeg var også ret ligeglad for den eneste pige der intresserede mig var D/N.

"Tag dit tøj og gå hjem" råbte jeg. D/N så forskrækket på mig. "Hvad?" Råbte jeg. Hun svarede ikke. "Var det måske ikke sådan du ville have det?" Råbte jeg. Hun rystede på hovedet mens hun græd. "Fint så fortæl mig hvad det er du vil have" råbte jeg. "Dig" hviskede hun. "Mig?" Grinede jeg. "Ja dig jeg elsker dig jeg ved godt jeg aldrig har givet dig noget godt igen jeg var bange for at blive såret" græd hun. "Glem det. Den hopper jeg ikke på igen". "Harry jeg mener det jeg elsker dig" sagde hun. "Bevis det". "Fint" svarede hun.