Maddison

SIX

Maddisons synsvinkel

"Der er mad nu!" Råber mor. Jeg nærmest løber ned til spisestuen. Mad er virkelig min bedste ven...
Jeg bumper ned i stolen og rækker ud efter kartoflerne. "Ah!" Råber mor og tager forklædet af. "Bordbøn!" Siger hun og sætter sig. Vi tager alle hinanden i hånden og mor begynder at ramse nogle ting op om hvor taknemmelig vi er for at kunne få mad på bordet.

"Hvordan gik dagen?" Spørger far muntert og kigger forventningsfuldt på mig. Jeg undgår spørgesmålet og stikker et stykke laks i munden. "Altså nu i spørger..." svarer Jason stolt. "Mig og Brandon skal på fredag se hvad de nye football kandidater kan og om de skal med på holdet" afslutter han og smiler for sig selv. "Det er da dejligt at han gider tage dig under vingen..." svare jeg lavt. Han kigger surt på mig, men så væk igen. "Vi gik faktisk igennem listen idag, vi var desværre nødt til at udelukke nogle" siger han ondskabsfuldt. Mine øjne bliver store. "Og har du da lyst til at fortælle hvem?" Spørger jeg og smiler falskt. "Hmm... nej, den nye liste kommer op imorgen!" Svarer han og spiser videre. Jeg ruller med øjnene og er sikker på at jeg ihvertfald ikke skal til audition... "angående på fredag, mig og mor skal på double date med nogle gamle venner" begynder far. "Vi forventer at komme hjem og se det samme hus, ikke en bunke aske" joker han på en alvorlig måde. "Selvfølgelig!" Smiler Jason. Mor og far smiler tilfredsstillet og jeg for faktisk ondt af dem. De tror virkelig at Jason er så perfekt....

Jeg rejser mig op, tager min tallerken og går ud i køkkenet. "Du kender reglerne!" Råber mor, men jeg ignorere. Jeg løber op på mit værelse og skifter til træningstøj. Efter alle de kulhydrater og så meget sovs bliver jeg da nødt til at bruge noget tid i træningscenteret. Da jeg er færdig går jeg ned af trappen og støder på mor. Hun sender elevator blikket og krydser så armene. "Du behøver altså ikke træne så meget?" Begynder hun. Jeg svarer ikke men krydser så selv armene. Hendes ansigt bliver pludselig Lyst op. "Er det derfor du hele tiden tager derhen... hvis det overhoved er der du tager hen" hvisker hun. Jeg rynker brynene, hvem tror hun jeg er? "Har du mødt nogen... Måske en dreng?" Spørger hun begejstret. Jeg ruller med øjnene og flytter mig så, så jeg kan komme ned af trappen. "Husk at bruge kondom!" Råber hun bag mig. Jeg bliver helt rød og skynder mig ekstra hurtigt ud.

"Jeg sætter kurs mod træningscenteret og vælger at gå den ellers lange vej" himlen er stadig klar og solen varmer mine tildækkede ben.

Jeg sætter fod i træningscenteret og går direkte over mod løbe båndet. Den bedste måde at forbrænde din aftensmad... jeg begynder at købe og ca. Efter 15min kan jeg ikke mere. Jeg stopper og nærmest hyperventilere. "Hvis du skal på football holdet, skal du kunne holde til mere" joker en person bag mig. Jeg vender mig fornærmet om og ser den selv samme dreng som for leden. Jeg ruller med øjnene og går derefter hen til vægtene. Jeg tager 5kg i den hånd og 5kg i den anden. "Leg 5 til på hvert og så mangler du kun 20!" Siger han igen. Igen ignorere jeg, smider vægtene og griber fat i torvene. Jeg begynder at svinge bevidst om at Brandon kigger på. Efter 5min er mine arme døde og selvom jeg så gerne vil fortsætte og vise ham at min fysik ikke er så dårlig, kan jeg bare ikke. Jeg vender mig om og krydser konfronterende armene. "Jeg glæder mig til at se hvordan der kommer til at gå..." siger han med et smørret smil på læben og stiller sig til rette. Han har ret... hvem tror jeg, jeg er? En 168cm og 55kg stor pige... det er jo ikke en skid i forhold til at de meget større drenge der kommer til at være der.
"Slet mit navn fra listen" siger jeg koldt og begynder at gå, men efter jeg har taget få skridt bliver jeg stoppet. "Det er desværre ikke muligt" svarer han og blinker. Jeg ruller med øjnene og sætter kursen hjem ad.

Ved godt at jeg ikke har opdateret i 30år!!

Undskyld!!!!!

Husk aligevel at stem, kommenter og del!