Maddison

TEN

Maddisons synsvinkel

"Altså hvis du snakker med Bella kan det da godt være at hun vil lade dig gå til optagelses prøve?" Siger Daniel og prøver at overbevise mig om at blive cheerleader. "Jeg skal ikke være cheerleader..." griner jeg. Han sukker og kigger ned i jorden.

"Må jeg spørge dig om noget?" Siger han alvorligt. "Jah..." svarer jeg og kigger ned i jorden. "Har du nogensinde været så håbløst forelsket at det gør helt ondt?" Siger han trist. Jeg undlader at svare. Daniel er en drømmer, en håbeløs drømmer som ikke tror på at hans drømme Faktisk km blive virkelighed. Der tager han fejl, for godt nok har jeg kun kendt Daniel i kort tid, men jeg ved at han nok skal klare sig godt i forhold til stort set alt i fremtiden. Lige præcis fordi han er en drømmer. "Det okay Daniel" ender mit svar med at blive.

"Maddison... jeg tror... at jeg er homo" siger Daniel tøvende. Jeg griner lidt for mig selv. "Hvad?" Spørger Daniel usikkert. Jeg kigger på ham med begejstrede øjne. "Ahhh Daniel, det ved jeg skam godt" griner jeg. Han kigger undrens på mig. "Virkelig, hvordan det?" Spørger han med rumlende bryn. "Det er meget tydeligt skat!" Griner jeg igen. "Så mangler jeg bare at fortælle det til mine forældre" sukker han. "Det skal nok gå!" Opmuntre jeg ham. "Det er jeg ikke så sikker på" afslutter han.

Jeg vågner dagen efter med en god følelse. En følelse af glæde, sejr og ikke mindst selvsikkerhed. Jeg hopper i et par stramme sorte jeans og en hvid, langærmet, tætsiddende trøje. Jeg glatter mit hår og lader det hænge løst. Jeg kigger lidt på mit hår, det er godt nok blevet langt, næsten helt nede til røven. Jeg tager kun lidt mascara og læbestift på og så er det bare afsted. Jeg løber ned i køkkenet hvor Jason står og spiser et æble. "Jeg er klar til at gå" siger jeg med en glad tone. "Jeg kan ikke køre dig" svarer han distraheret og kigger ned i sin telefon. "Det siger du jo hver morgen" svarer jeg, sætter mig på trappetrinnet og tager mine sko på. "Jeg kan virkelig ikke" siger han igen, Tager sine nøgler og går hurtigt ud af døren. Jeg skynder mig hen til døren og åbner den, men hans bil er allerede væk. Jeg bliver efterladt med en målløs følelse, selvom det ikke er noget nyt. Jeg vælger at gå, vejret er alligevel meget godt. Jeg vælger at ringe til den endte ven jeg har. Daniel. Men den går direkte på telefon svarer. Jeg sukker og sætter far lidt op.

Da jeg ankommer på skolen er der helt stille og tomt. Jeg tager min telefon op ad baglommen og ser på klokken. 09:00. FUCK. Jeg skynder mig hen til lokalitet og banker stille på døren før den bliver åbnet. Alle vender hovedet og kigger på mig. FLOVT. "Du kommer for sent. Siger læren" siger læren. "Undskyld" mumler jeg og går hen mod min plads. "Hvad laver du?" Spørger han med en skrap stemme. Jeg stopper med at gå og kigger forvirret på læren. "Ned på rektors kontor" siger han skrapt. Jeg sukker og går ud af døren.

Lang historie kort, jeg ender med at få eftersidning for at komme for sent.

Dagen går hurtigt, og jeg har ikke set et eneste velkendt ansigt. Da timerne slutter bliver jeg siderne på min plads da eftersidning foregår i det lokale jeg havde undervisning. Et par minutter efter kommer 4 andre, ældre, elever ind. Jeg tror de er på ca. Jasons alder. Jeg får øje på en af drengene. Mørkt hår, mørke øjne, kindben, jawline. Han får øje på at jeg bogstaveligtalt sidder og stirre på ham, og han blinker til mig. Jeg vender mig hurtigt om og får helt røde kinder. Jeg hører en stol blive bag mig og af nysgerrighed vender jeg mig hurtigt om for at se hvem det er. Der er han igen. Heldigvis ser han mig ikke denne gang. Jeg smiler lidt for mig selv, og der ligeud fordi hans udsende. Han er skide flot, og så virker han også som lidt af en bad boy...

Læren kommer ind som den sidste og sætter sig ved kateteret. "I kender godt proceduren" siger og tager en kasse frem og sin avis Jeg kigger lidt rundt på de andre for at se hvad de gør. De går op putter sine telefoner i kassen, alle undtagen for drengen bag mig. læren er neget uopmærksom og ser der ikke, hvilket gør at jeg undlader at putte min telefon i kassen. Hvorfor skulle jeg hvis han aligvel ikke opdager det?

Efter ca. 10min mærker et prik på min ryg. Jeg vender mig om ogs er drengen holde et stykke papir op mod mig. Han signalere Rio at jeg skal tage imod det. Jeg tager imod det og åbnerfor papiret.

"Alec benson, hvad med dig?" Står der. Jeg smiler lidt og finder så mit hæfte frem, river et stykke af og begynder med at skrive. "Maddison Lake" skriver jeg. Jeg vender mig om og giver ham papiret. Han løfter overrasket det ene øjenbryn. Han vender papiret om og skriver noget. "Som i Jason Lake?"

"Jaer..." svarer jeg.

"Hvad skal du efter det her?" Skriver han.
"Ikke rigtig noget" svarer jeg.
"Godt" afslutter han.

Det okay, at i hader mig.
Vi seeeeees.